Selvstændige erhvervsdrivendes fradrag for kontor og værksted i eget hjem

Fradrag for udgifter til kontor/værksted i hjemmet anerkendes sjældent, da afholdelse af disse udgifter som det klare udgangspunkt anses for en privat udgift. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at udgifterne er erhvervsmæssige.

Om en erhvervsdrivende kan fradrage udgifter til kontor/værksted i hjemmet, afgøres efter en samlet konkret vurdering, hvor man bl.a. lægger vægt på, hvordan kontoret/værkstedet er indrettet/placeret, samt hvor meget den selvstændige bruger kontoret/værkstedet i sit erhverv.

Kontorets/værkstedets indretning og placering

Det er afgørende i vurderingen af, om der er fradragsret, om kontoret/værkstedet er så særligt indrettet, at der er tale om et sted, hvor man kun arbejder og dermed ikke kan anvende det til private formål. Det er derfor afgørende, at kontoret/værkstedet har skiftet karakter, så det ikke kan anvendes til private formål.

Et værksted kan f.eks. være indrettet således, at der er særligt værktøj til brug for arbejdet, som ikke falder inden for en sædvanlig privat anvendelse af et værksted. Såfremt værkstedet er placeret ude i garagen eller i boligens kælder er det væsentligt at bemærke, at adgangsforholdene ligeledes vil have en betydning for fradragsretten. En indgang, som er adskilt fra boligens almindelige opholdsrum, vil dermed tale for, at der er fradragsret. Dvs. der må ikke være tale om et gennemgangsværelse i den private bolig.

Hvis værkstedet eksempelvis er i boligens kælder, men man skal gå igennem boligens hoveddør, køkken og stue inden man kommer ned til værkstedet, vil det være tvivlsomt, at man vil kunne opnå fradrag for hjemmeværkstedet. Der er dermed ikke den særlige indretning og adskillelse mellem erhverv og privat.

Brug af kontoret/værkstedet i den erhvervsmæssige virksomhed som hovedarbejdssted

Derudover skal kontoret/værkstedet som udgangspunkt være hovedarbejdsstedet inden for normal arbejdstid. Det betyder, at hvis kontoret/værkstedet alene anvendes et par timer hver aften, så vil der ikke være skattemæssigt fradrag, da kontoret/værkstedet således ikke er hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Det er væsentligt at bemærke, at der altid skal foretages en konkret vurdering. Der ses enkelte eksempler i praksis på, at der er givet fradragsret, selvom ovenstående betingelser omkring indretning/placering og brug som hovedarbejdssted ikke begge er opfyldte.

Hvor meget kan fratrækkes?

Udgangspunktet er, at fradraget beregnes ud fra kontorets/værkstedets areal i forhold til boligens samlede areal. F.eks. hvis kontoret/værkstedet udgør 20% af boligens areal, vil det være muligt at opnå fradrag for 20% af omkostninger, der har været til f.eks. vedligeholdelse.

For så vidt angår el, vand og varme udarbejder Skattestyrelsen årligt en oversigt over værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændige erhvervsdrivende, som den private andel kan opgøres efter – og resten af det faktiske forbrug kan henføres til den erhvervsmæssige del.

I indkomståret 2023 anvendes følgende oplysninger om det årlige forbrug:

• Elforbrug til opvarmning: 80 kWh pr. m2
• Elforbrug til varmt vand for 1-4 personer: 3.000 -3.600 kWh
• Elforbrug til lys: 2.000 kWh for lejligheder og 4.000 kWh for parcelhuse
• Vandforbrug fastsættes til 105 liter pr. døgn pr. person
• Hvis opvarmning sker med olie eller naturgas fastsættes forbruget heraf til opvarmning af et 1-familieshus på 120-130 m2 til 2.500 liter eller 2.200 m3.