Højesteret afsagde den 2. juni 2017 dom i en principiel sag, hvor en række flypassagerer krævede kompensation, fordi de på grund af et uvejr blev forsinket 3 timer og 43 minutter på deres rejse fra Kastrup til Washington DC. Højesteret frifandt SAS med henvisning til EU-forordningen om flypassagerers rettigheder (Forordning 261/2004), hvorefter passagererne ikke har krav på kompensation, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder. Advokat Jens Rostock-Jensen og advokat Jakob Dahl Mikkelsen fra Kromann Reumert bistod SAS under sagen.
Passagererne skulle rejse fra Kastrup til Washington den 13. september 2013. Det fly, som skulle flyve passagerernes rute, var imidlertid blevet forsinket på grund af et uvejr over den amerikanske østkyst dagen før, som førte til, at flyet måtte omdirigeres fra Washington til Philadelphia. Flyet kom derfor forsinket til Kastrup, og passagererne blev forsinket i 3 timer og 43 minutter på deres rejse fra Kastrup til Washington DC. Passagererne krævede efterfølgende kompensation i henhold til EU-forordning nr. 261/2004 om flypassagerers rettigheder. Tidligere har EU-Domstolen ved dommene C-402/07 og C-432/07 fastslået, at passagerer har krav på kompensation efter forordningens regler om aflysning af flyafgange, hvis flyforsinkelsen overstiger tre timer.
Uvejret udgjorde usædvanlig omstændighed
I henhold til forordningens art. 5, stk. 3, er flyselskaberne ikke forpligtet til at betale kompensation i tilfælde af forsinkelser, hvis forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, som med rimelighed kunne træffes, var blevet truffet.
Højesteret fandt, at uvejret over Washington DC, som forhindrede SAS i at lande, udgjorde en usædvanlig omstændighed. Højesteret fastslog samtidig, at der ikke var grundlag for at kritisere pilotens beslutning under flyvningen om at omdirigere flyet til Philadelphia på grund af uvejret, da beslutningen blev truffet af sikkerhedsmæssige årsager.
Højesteret bemærkede videre, at undtagelsen i forordningens art. 5, stk. 3, også finder anvendelse i tilfælde, hvor den usædvanlige omstændighed (i dette tilfældet uvejret) er opstået på en tidligere flyvning med samme fly, og får en afledt effekt på senere flyvninger med samme fly.
SAS havde taget rimelige forholdsregler
Herefter tog Højesteret stilling til, om SAS havde taget alle rimelige forholdsregler for at undgå forsinkelsen. Højesteret konkluderede, at SAS alene kunne have undgået den afledte forsinkelse, hvis SAS havde haft en ny besætning til rådighed i Philadelphia, hvis SAS havde haft et ekstra fly med samme kapacitet til rådighed i København, eller hvis SAS havde haft en aftale med en lokal handling agent i Philadelphias lufthavn. Højesteret fandt, at det ville være en urimelig belastning for SAS at skulle have et sådant beredskab til rådighed, og fastslog derfor, at SAS ikke kunne have undgået forsinkelsen.
Kromann Reumerts bemærkninger
Hidtil har både de danske domstole og EU-Domstolen lagt en hård linje ved fortolkningen af forordning 261/2004 og har stillet strenge krav til luftfartsselskaberne før undtagelsesbestemmelsen i art. 5, stk. 3, kunne komme i spil. Med Højesterets dom – og EU-Domstolens nærmest samtidige dom af 4. maj 2017 i sagen C-315/15 – har domstolene vist, at der trods alt er grænser for, hvilke krav der kan stilles til flyselskaberne i forhold til at skulle undgå følgevirkningerne af usædvanlige omstændigheder som f.eks. uvejr.
Efter den praksis, som nu er kommet for dagen, vil betingelsen om ”usædvanlige omstændigheder” næppe være opfyldt i situationer, hvor den pågældende omstændighed er uløseligt forbundet med flyets funktionsmåde, forstået på den måde, at luftfartsselskaberne har en mulighed for at undgå omstændigheden ved kontrol eller vedligeholdelse af flyene. Er der derimod tale om en udefrakommende omstændighed, som flyselskabet ikke har mulighed for at undgå, f.eks. i form af uvejr eller bird strikes, vil der være tale om en usædvanlig omstændighed.
Flyselskaberne vil dog fortsat skulle godtgøre, at de har truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå forsinkelsen eller aflysningen, for at opfylde betingelsen i art. 5, stk. 3, andet led.
Med Højesterets dom står det endvidere klart, at flyselskaberne (naturligvis) skal prioritere sikkerheden frem for punktlighed, og at der ikke kan stilles urealistiske krav til flyselskabernes nødberedskab i tilfælde af usædvanlige omstændigheder. Det bliver interessant at se, hvilke konsekvenser Højesterets nye linje vil få for de mere end 1.000 retssager om krav fra passagerer, som fortsat ligger til behandling hos Københavns byret.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
