Reglerne om rekonstruktion er ændret

Covid-19 situationen i Danmark har haft vidtrækkende økonomiske konsekvenser for en række brancher og virksomheder. Det er derfor forventeligt, at flere virksomheder vil få brug for hjælp til at underbygge fremadrettet drift.

Begrebet ’rekonstruktion’

I 2011 blev konkursloven ændret, hvorved begrebet rekonstruktion blev introduceret. Forud for reglerne om rekonstruktion arbejdede vi som praktikere med reglerne om betalingsstandsning, som dog i en række sammenhænge blev vurderet uhensigtsmæssige, og derfor erstattet af reglerne om rekonstruktion.

Reglerne om rekonstruktion er godt gedigent håndværk, set ud fra et lovgivningsperspektiv, men reglerne er desværre ikke blevet anvendt i den udstrækning, man håbede på, da man vedtog dem. En af årsagerne hertil er, at en virksomhed skulle have et forholdsvist stort kapitalberedskab for overhovedet at kunne finansiere en rekonstruktion. Mange mindre og mellemstore virksomheder havde ganske enkelt ikke økonomien, hvorfor det i stor udstrækning endte alene med overvejelser.

Hertil kommer de økonomiske udfordringer, som en række virksomheder og brancher er stillet overfor som en direkte konsekvens af samfundets tiltag på grund af Covid-19.

Forslag om ændring af reglerne for rekonstruktion

Som en konsekvens af det skitserede forhold fremkom Konkursrådet i efteråret 2020 med et forslag til ændring af reglerne om rekonstruktion. Formålet var at gøre det lettere og mindre byrdefuldt for virksomheder at forsøge at opnå en aftale med deres kreditorer.

TVC har behandlet dette forslag i artiklen ”Forslag fra konkursrådet om ændring af reglerne om rekonstruktion”. Forslaget fra konkursrådet har nu udviklet sig til konkret lovgivning, som er vedtaget den 23. marts 2021, og reglerne forventes at træde i kraft inden længe.

Nye regler for rekonstruktion

Følgende er ændringer, som gør rekonstruktionsprocessen mindre omkostningstung, og derfor forventes at medføre en videre benyttelse af reglerne om rekonstruktion.

Krav om regnskabskyndig tillidsmand afskaffes

Tidligere var det et krav, at der skulle udpeges en eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand. Den regnskabskyndige tillidsmand havde en række opgaver, som kunne være meget omkostningstunge.

Ved vedtagelsen af den nye lov, er der ikke krav om, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand. De opgaver, som før lå hos den regnskabskyndige tillidsmand, er nu lagt over til rekonstruktøren. Rekonstruktøren kan dog antage den fornødne regnskabsmæssige assistance. Der synes ikke at være noget til hinder for, at rekonstruktøren her anvender virksomhedens revisor.

Skyldnervirksomheden kan dog selv beslutte sig for at udpege en regnskabskyndig tillidsmand. Derudover kan rekonstruktøren eller 25% af virksomhedens kreditorer efter vedtagelse af rekonstruktionsplanen stille krav om udpegning af en regnskabskyndig tillidsmand.

Fortrydelsesret indføres

Efter de tidligere regler havde virksomheder, som gik i rekonstruktion, ingen mulighed for at træde ud af rekonstruktion. En virksomhed gik automatisk konkurs, hvis ikke det lykkedes for virksomheden at blive solvent i forbindelse med rekonstruktionen

Konkursrisikoen har givetvis afholdt en del virksomheder fra overhovedet at overveje rekonstruktion efter konkurslovens regler.

Med de nye regler introduceres en kortere periode fra den dag, man går i rekonstruktion, hvor virksomheden ikke tages under konkursbehandling, hvis rekonstruktionen ophører. Dette kræver dog, at rekonstruktionen ophører inden mødet med kreditorerne, hvorpå der skal tages stilling til rekonstruktionsplanen.

Dette giver blandt andet skyldnervirksomheden selv en mulighed for at beslutte ophør af rekonstruktionen, uden at det automatisk medfører en konkurs.

Med henblik på at sikre, at reglerne ikke misbruges af virksomhederne til at ”hoppe ind og ud af rekonstruktion”, er der vedtaget en række modforanstaltninger. Blandt andet kan en virksomhed ikke gå i rekonstruktion i en periode på en måned efter ophør af den forudgående rekonstruktion. Derudover vil der være en formodning om, at virksomheden er insolvent, hvis der indgives en konkursbegæring inden for 3 uger efter ophøret af en rekonstruktion. Dette forhold medfører, at det vil være lettere at argumentere for afsigelse af konkursdekret, end hvis virksomheden ikke havde været i rekonstruktion. Opmærksomheden henledes også på, at hvis der forud for begæringen om rekonstruktion er indgivet en konkursbegæring mod skyldnervirksomheden, og denne ikke er tilbagekaldt, så skal konkursbegæringen behandles af skifteretten, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører.

Rekonstruktøren er også pligtig at oplyse kreditorerne, hvis en rekonstruktion ophører.

Lettere adgang til at få rykket mødet til drøftelse og afstemning om rekonstruktionsplan

Møde til drøftelse og afstemning om rekonstruktionsplan skulle efter det gamle regelsæt være afholdt senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Hvis særlige grunde talte herfor, kunne mødet udsættes til et senere møde, som skulle afholdes inden 4 uger efter det oprindelige møde. Der krævedes tidligere således særlige grunde for at få denne udsættelse.

Med de nye regler kan begæring om udsættelse af møde indgives uden særlig begrundelse.

Kreditorerne kan dog stadig modsætte sig en udsættelse, hvis et flertal af kreditorerne stemmer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25% af det samlede, kendte, stemmeberettigede beløb.

Krav om sikkerhedsstillelse afskaffes

En virksomhed, som indgav begæring om rekonstruktion, også hvis virksomheden selv indgav begæringen, skulle efter de nu ophævede regler stille sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkurs på mindst kr. 30.000,00.

Dette krav er nu ophørt. En virksomhed, som begærer rekonstruktion, skal således ikke stille sikkerhed for en eventuel senere konkurs.

Der skal dog stadig fremadrettet stilles sikkerhed for omkostningerne til rekonstruktøren og en eventuel sagkyndig tillidsmand, hvis skyldneren ikke giver samtykke til rekonstruktionen. Skifteretten kan desuden efter rekonstruktørens begæring herom beslutte, at der skal stilles yderligere økonomisk sikkerhed for rekonstruktørens og en eventuel sagkyndig tillidsmands arbejde med rekonstruktionen.

Dækning fra Lønmodtagernes Garantifond for lønrestancer for perioden forud for rekonstruktionen

Før vedtagelsen af de nye regler var Lønmodtagernes Garantifond afskåret fra at dække forfaldne lønrestancer for perioden forud for rekonstruktionen.

Fremadrettet kan Lønmodtagernes Garantifond yde et lån til virksomheden svarende til en måneds forfalden løn fra tiden forud for indgivelse af begæring om rekonstruktion.

Lånet er dog maksimeret til kr. 26.667,00 nettoløn pr. medarbejder.

Muligheden for at optage lån til medarbejdere via Lønmodtagernes Garantifond med op til 3 måneders løn (dog maks. kr. 80.000,00 nettoløn pr. medarbejder) opretholdes.

Herudover er der åbnet for, at medarbejdere, som er opsagt og fritstillet forud for eller under rekonstruktionen, har krav på udbetaling fra Lønmodtagerens Garantifond. Medarbejderne behøver således ikke at afvente, at der afsiges et konkursdekret over virksomheden, som tilfældet var ved de gamle regler.

Køber af en virksomhed slipper for hæftelse for lønforpligtelser

Køber af en virksomhed, som er i rekonstruktion, overtog som udgangspunkt alle lønmodtagerforpligtelser, herunder de lønrestancer, som lå forud for begæringen om rekonstruktion.

Dette princip er ikke i overensstemmelse med den praksis, der er i forbindelse med overdragelse af en virksomhed fra et konkursbo. Ved overdragelse fra et konkursbo hæfter køber af virksomheden i udgangspunktet ikke for lønrestancer for perioden forud for konkursdekretets afsigelse.

Med de nye regler skabes der balance mellem rekonstruktion og konkurs således, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse ændres til, at køber af en virksomhed i rekonstruktion (og konkurs) ikke hæfter for forfaldne lønkrav for perioden forud for indledningen af rekonstruktionen, men alene for de krav, som ligger efter indledningen af rekonstruktionen.

Hurtig virksomhedsoverdragelse

Med de nye regler er der indført en fast track model, som medfører, at rekonstruktøren ikke behøver at afvente det møde, hvor et egentligt rekonstruktionsforslag forelægges kreditorerne til deres stillingtagen.

Rekonstruktøren kan nu gennemføre en virksomhedsoverdragelse allerede inden mødet, hvor kreditorerne skal tage stilling til rekonstruktionsplanen. Dette møde ligger forud for mødet, hvor rekonstruktionsforlaget er til afstemning.

Kravet er dog, at virksomhedens kreditorer skal have 5 dage til at vurdere, om de vil stemme for en sådan virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragelsen kan gennemføres, hvis der ikke fremkommer indsigelse fra mere end halvdelen af de stemmeberettigede fordringshavere.

Det er derudover et krav, at en virksomhedsoverdragelse skønnes hensigtsmæssig for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed.

TVC Advokatfirmas vurdering

Det er TVC Advokatfirmas vurdering, at der med de nye regler er åbnet for, at en del flere virksomheder vil kunne finde likviditeten og incitamentet til at anvende reglerne om rekonstruktion.

De nye regler medfører lempelser i det likviditetsbehov, der var tidligere. Udgiften til en regnskabskyndig tillidsmand og kravet om sikkerhedsstillelse er afskaffet. Sammen med muligheden for yderligere lån hos Lønmodtagernes Garantifond vil det bidrage til et mindre likviditetsbehov, og dermed mulighed for øget anvendelse for særligt de små og mellemstore virksomheder.

Herudover vurderer vi, at indførelsen af fortrydelsesretten vil medføre, at flere små og mellemstore virksomheder vil gøre brug af systemet til at få en ”tænkepause”, for derved nærmere at kunne afdække mulighederne for at indgå en aftale med kreditorerne.

Med tiltagene har man i større udstrækning bevæget sig mod det mere fleksible men ophævede system med betalingsstandsninger, uden at have tilført betalingsstandsningssystemets uhensigtsmæssigheder.

TVC Advokatfirma hilser de nye regler velkomne, og er sikker på, at reglerne i større udstrækning vil bidrage til at bevare værdier.