Under et ”elevatorkursus” på et sygehus stødte en portør hovedet ind mod en lav dørkarm i et spilrum og pådrog sig personskade. Vestre Landsret har slået fast, at regionen havde handlet ansvarspådragende, fordi det ikke havde instrueret deltagerne i, hvordan man skulle gå ind af den særlige dør.
På kurset blev deltagerne vist rundt til sygehusets forskellige elevatorer og deres spilrum.
De skulle blandt andet op på taget af en bygning for at komme hen til et spilrum. Deltagerne havde ikke overtøj på, da de ikke havde fået informationer om udendørsaktiviteter. Det var uvejr, og for at søge ly for regnen skyndte kursusdeltagerne sig ind i spilrummet, hvor portøren slog hovedet ind i dørkarmen og kom til skade.
Døren var godkendt af Arbejdstilsynet, men det var normalt kun teknisk personale, der havde adgang gennem døren. Der blev hverken før eller under kurset givet information om særlige sikkerhedsforanstaltninger, der skulle tages i forbindelse med kurset, herunder den lave dør til spilrummet.
Havde regionen forsømt sine pligter?
Den tilskadekomne portør gjorde navnlig gældende, at regionen som arbejdsgiver havde forsømt at give instruktioner og desuden ikke havde efterlevet den omsorgspligt, der følger af arbejdsmiljøloven og tilhørende forskrifter og normer. Derudover mente portøren, at regionen ikke havde indrettet arbejdsstedet forsvarligt.
Byretten fandt, at arbejdsstedet var indrettet forsvarligt, men at regionen havde handlet ansvarspådragende, fordi der hverken var givet instruktioner eller advarsler om dørens indretning. På trods af at portøren skyndte sig, havde han ikke udvist en sådan uagtsomhed, at erstatningen kunne nedsættes på grund af egen skyld.
Vestre Landsret lagde videre til grund, at døren var lille og specielt placeret. Døren var desuden vanskelig at passere, eftersom den var placeret rundt om et hjørne. Herefter, og da sygehuset ikke inden eller under kurset havde givet andet end en generel orientering om kursets forløb, og ikke konkret information om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skulle tages, i forbindelse med at kursisterne skulle passere døren, stadfæstedes byrettens afgørelse.
Bech-Bruuns kommentar
Sagen er et tydeligt eksempel på arbejdsgiverens strenge pligt til at sikre de ansatte mod arbejdsskader, uanset om specifikke forskrifter er overtrådt. Det er et område i erstatningsretten, hvor culpabedømmelsen traditionelt har været streng, selvom der dog ikke - udover i den spåkaldte ”eternitsag” (gengivet i UfR 1989.1108H) - er pålagt et objektivt ansvar, i modsætning til arbejdsskadesikringslovens område. Dommen er derfor ikke overraskende, men i kraft af den faktuelt banale karakter af begivenheden (hoved mod dørkarm) illustrerer den, hvor vidtgående instruktions- og advarselspligten for arbejdsgiveren er.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
