Rådigheds- og tilkaldevagter

I 2021 har EU-Domstolen nemlig været ganske leveringsdygtige for så vidt angår interessante afgørelser om arbejdstidsbegrebet i lyset af tilkalde- eller rådighedsvagter med udgangspunkt i EU’s arbejdstidsdirektiv. I Danmark har vi implementeret store dele af arbejdstidsdirektivet i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og arbejdsmiljøloven.

Her kan man finde regler om daglige og ugentlige hvileperioder, daglige pauser i arbejdstiden samt den såkaldte 48-timers regel, der indebærer, at den gennemsnitlig arbejdsuge normalt ikke må være på mere end 48 timer.

Det er dog vigtigt at erindre, at arbejdstidsdirektivet ikke beskæftiger sig med aflønning for præsteret arbejdstid, da dette (lidt endnu) alene er et anliggende for medlemsstaterne. EU-Domstolen tager således alene stilling til sondringen mellem arbejdstid og hviletid.

Brandmanden og teknikeren  

Indledningsvis henledes opmærksomheden på to forskellige sager, som EU-Domstolen traf afgørelse i på samme dag, den 9. marts 2021, da begge sager omhandlede spørgsmålet om hvorvidt en tilkaldevagt skulle betragtes som arbejdstid eller hviletid (fritid).

Den første sag vedrørte en tysk brandmand, der under tilkaldevagt skulle være forberedt til at indfinde sig ved bygrænsen indenfor 20 minutter fuldt uniformeret og med sit indsatskøretøj. Den anden sag vedrørte en slovensk tekniker indenfor telekommunikation, der skulle være i stand til at møde på et transmissionscenter på et afsidesliggende bjerg indenfor 1 time.  

I begge afgørelser henviste EU-Domstolen til tidligere afsagte kendelser, herunder den såkaldte Matzak-dom, hvori EU-Domstolen fandt, at en brandmands tilkaldevagt, der indebar at brandmanden fra sin private bopæl skulle være klar til at møde på arbejde indenfor 8 minutter, skulle betragtes som arbejdstid. Spørgsmålet i de to nye sager var, om tilkaldevagterne tilsvarende skulle sidestilles med arbejdstid.

EU-Domstolen konkluderede, at tilkaldevagterne i princippet kunne være arbejdstid, men at det nødvendigvis ikke behøvede at være tilfældet. Vurderingen blev overladt til medlemsstaterne, der særligt skulle skele til tilkaldevagtens intensitet, herunder hvor lang tid den enkelte medarbejder havde til at møde på arbejde og hvor ofte medarbejderen i praksis blev tilkaldt.  

Rådighedsvagten med en frist på 2 minutter

Endelig vil vi gerne nævne en afgørelse truffet af EU-Domstolen den 9. september 2021, der vedrørte en tjekkisk brandmand, som arbejdede i skiftehold med to daglige pauser af hver 30 minutters varighed. Brandmanden var imidlertid forpligtiget til at skulle være klar på 2 minutter, for det tilfælde at der kom et udkald under en pause. EU-Domstolen skulle herefter tage stilling til, om brandmandens pauser var hviletid eller i realiteten arbejdstid.

Akkurat som i tidligere nævnte afgørelser fandt EU-Domstolen, at medlemsstaten selv måtte foretage den konkrete vurdering i sagen. EU-Domstolen udtalte imidlertid, at vurderingen skulle ske ud fra en vurdering af, om muligheden for tilkald objektivt set og meget væsentligt begrænsede brandmandens muligheder, der i forvejen ville være begrænsede, idet der var tale om en pause på 30 minutter.

Intensiteten af rådighedsvagten, herunder og særligt længden af tilkaldefristen, skal altså også ses i lyset af, hvorledes medarbejderens muligheder for at disponere over sin tid under tilkaldevagten allerede er begrænset.

Således åbner EU-Domstolen en kattelem op for, at den konkrete rådighedsvagt kan betragtes som hviletid, uanset at en tilkaldefrist på to minutter må siges at være ganske indgribende og begrænsende.

Har du spørgsmål til reglerne om arbejdstid og hviletid, står Bird & Birds højt specialiserede afdeling indenfor arbejds- og ansættelsesret altid klar til at assistere.