Provisionslønnet sælger måtte tåle ændring i salgsvilkår

Østre Landsret har slået fast, at en virksomhed ikke skulle varsle en ændring af salgsvilkår for virksomhedens produkter over for en provisionslønnet sælger. Beslutningen om at ændre salgsvilkårene blev truffet af forretningsmæssige hensyn, og der var ikke tale om en ændring, der lå ud over, hvad sælgeren måtte tåle.


 

En televirksomhed havde over en årrække haft en kampagne, hvor to produkter blev tilbudt med 30 dages gratis prøveperiode. Disse to produkter indgik i et større udvalg af produkter, som virksomhedens sælgere stod for salget af. Virksomhedens sælgere var delvist provisionslønnede og modtog derfor både en fast månedsløn og mindst 30 % i provision i tillæg til den faste løn.

Virksomheden havde fået en række klager og tilbagebetalingskrav fra kunder, som havde benyttet sig af tilbuddet om en gratis prøveperiode, og virksomheden besluttede derfor at afskaffe den gratis prøveperiode. En af virksomhedens sælgere oplevede derefter, at hans samlede månedsløn faldt. Sælgeren gjorde derfor gældende, at ændringen i salgsvilkårene for produkterne medførte en væsentlig ændring af hans ansættelsesvilkår, og at han derfor havde haft krav på, at ændringen blev varslet med hans opsigelsesvarsel på fire måneder. Under sagen gjorde sælgeren krav på erstatning svarende til forskellen mellem den provision, som han mente, at han ville have fået, hvis gratisperioden ikke var blevet afskaffet, og den lavere provision, som han faktisk fik i perioden.


Østre Landsret: Ændring af salgsvilkår måtte tåles

Landsretten startede med at fastslå, at selv med en uændret model for provisionsberegning, må en provisionslønnet sælger kunne forvente, at virksomhedens forretningsmæssige beslutninger ikke afgørende ændrer på sælgerens mulighed for at optjene provision. Spørgsmålet var derefter, om beslutningen om at afskaffe den gratis prøveperiode medførte en så afgørende ændring i sælgerens provision, at sælgeren havde krav på erstatning.

Landsretten fandt, ændringerne havde været forretningsmæssigt begrundet, og at sælgeren stadig tjente væsentligt over provisionsaftalens minimum på 30 %. Derudover fandt landsretten, at der også forud for ændringen havde været et fald i salget, og at der var en formodning for, at nedgangen skyldtes den store konkurrence på telemarkedet. Det var derfor usikkert, om ændringen i sig selv havde ført til nedgang i sælgerens provisionsløn.

På den baggrund fandt landsretten ikke, at sælgerens muligheder for at tjene provision var forringet mere, end han måtte tåle. Virksomheden blev derfor frifundet for erstatningskravet.


IUNO mener

Sagen viser, at en virksomheds forretningsmæssige beslutninger kan påvirke indtjeningen for en provisionslønnet medarbejder i en sådan grad, at ændringerne skal varsles.

IUNO anbefaler, at det fremgår klart af provisionsaftalen, i hvilket omfang og hvordan virksomheden kan ændre ordningen. Om en ændring er væsentlig og derfor skal varsles vil dog uanset et vilkår om mulige ændringer altid afhænge af en konkret vurdering. Når det er tale om ændringer i en provisionsordning, der påvirker medarbejderens potentielle indtjening, skal der normalt ikke meget til, før en ændring vil blive betragtet som en væsentlig ændring. Derudover skal virksomhederne være opmærksomme på, at også forretningsmæssige beslutninger, som påvirker muligheden for at indtjene provision, kan blive betragtet som væsentlige vilkårsændringer.

[Østre landsrets afgørelse af 4. juli 2017 i sag B-1990-16]