Prisloft i overskudsvarmeaftaler

Energistyrelsen har for 2022 fastsat et prisloft for overskudsvarme i medfør af reglerne i overskudsvarmebekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2022.

Prisloftet for overskudsvarme er på 77 kroner/GJ. Prisloftet gælder for overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på 0,25 MW eller derover.

Det er varmeforsyningsvirksomhederne, som skal overholde den nye prisregulering, men prisloftet vil også påvirke overskudsvarmevirksomhedernes priser på overskudsvarme og dermed virksomhedernes mulighed for overskud.

Overgangsordning for eksisterende overskudsvarmeaftaler.

Det er tidspunktet for indgåelse (eller ændring) af overskudsvarmeaftalen, der er afgørende for, om den nye prisregulering finder anvendelse på aftalen.

Den nye prisregulering gælder for aftaler om levering af overskudsvarme indgået efter den 1. januar 2022.

For en overskudsvarmeaftale indgået før den 1. januar 2022 vil de hidtil gældende prisbestemmelser finde anvendelse indtil den 1. januar 2024, hvor disse også omfattes af prisloftet. Hvis en eksisterende overskudsvarmeaftale genforhandles, vil reglerne om prisloft dog gælde for tidspunktet for genforhandlingen.

Genforhandling af overskudsvarmeaftaler

Vi anbefaler, at nye overskudsvarmeaftaler tager højde for den nye prisregulering ved, at der indsættes en genforhandlingsklausul i aftalerne.

For eksisterende overskudsvarmeaftaler anbefaler vi, at der om nødvendigt tages initiativ til at sikre, at genforhandling af aftalerne finder sted inden overgangsordningens udløb den 1. januar 2024.

Mulighed for individuelt forhøjet prisloft og fastlåsning af prisloftet på sigt

Overskudsvarmebekendtgørelsen indeholder ikke mulighed for et individuelt prisloft eller fastlåsning af prisloftet. Det vil dog blive muligt på sigt, når Forsyningstilsynet overtager opgaven med at fastsætte prisloft for overskudsvarme.

Energistyrelsen fastsætter kun midlertidigt prisloftet i henhold til den gældende overskudsvarmebekendtgørelse. Prisloftet fastsættes som et simpelt gennemsnit af de samlede produktionsomkostninger for opvarmet vand, der er produceret på en fliskedel, og for opvarmet vand, der er produceret på en varmepumpe med luft som varmekilde.

Det er på sigt Forsyningstilsynets opgave årligt at fastsætte et landsdækkende prisloft for overskudsvarme baseret på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg, der er baseret på vedvarende energi. Forsyningstilsynets prisloft skal beregnes på baggrund af faktiske priseftervisninger.

Det vil være muligt at ansøge Forsyningstilsynet om et individuelt forhøjet prisloft, som eksempelvis vil kunne opnås i situationer, hvor lokale forhold betyder, at det landsdækkende prisloft ikke repræsenterer et realistisk alternativ. Det vil også være muligt for virksomhederne at aftale, at prisloftet fastlåses under et givent prisloft i en periode, så eventuelle ændringer i prisloftet ikke vil få betydning for den aftalte pris.

Energistyrelsens midlertidige fastsættelse af prisloftet kan give udfordringer for de overskudsvarmeprojekter, som kun kan realiseres med en højere varmepris, idet den gældende overskudsvarmebekendtgørelse ikke indeholder regler om dispensation eller mulighed for individuelt forhøjet prisloft/fastlåsning af prisloftet.

Indtil videre er der ingen udmeldinger om, hvornår Energistyrelsens midlertidige prisloftsfastsættelse afløses af en ny bekendtgørelse med reglerne for Forsyningstilsynets fastsætte af prisloft. Vi følger udviklingen tæt.