Højesteret har i en kendelse af 22. september 2016 (Sag nr. 40/2016) taget stilling til et hidtil omdiskuteret spørgsmål om stemmeret i tvangsakkord i forbindelse med rekonstruktionsbehandling.
En skyldner havde deltaget som kommanditist i en række kommanditselskaber samt som anpartshaver i et ejendomsselskab. Disse kommanditselskaber og ejendomsselskabet havde til sikkerhed for flere gældsforhold givet sikkerheder i nogle faste ejendomme. Skyldneren havde tillige kautioneret for nogle af disse gældsforhold. De pågældende kreditorer var således primært sikret ved pantet i de faste ejendomme tilhørende selskaberne og sekundært sikret ved skyldnerens kaution.
Skyldneren fik indledt rekonstruktionsbehandling og fremsatte et rekonstruktionsforslag, som indeholdt et forslag til tvangsakkord, hvori gælden blev betragteligt reduceret. Kreditorerne i kommanditselskaberne og ejendomsselskabet havde på grundlag af skyldners kaution anmeldt betydelige krav under rekonstruktionen. Skyldneren kunne skaffe flertal for denne ordning ved blandt andet at medregne stemmerne fra disse kreditorer, som var primært sikret gennem pantet i ejendomme tilhørende andre end skyldner (tredjemand). Selvom disse kreditorer således var fuldt sikret, fandt både Sø- og Handelsrettens Skifteret og Østre Landsret, at de var stemmeberettigede, hvorved der var flertal for tvangsakkorden.
Spørgsmålet blev indbragt for Højesteret
En usikret kreditor fik imidlertid Procesbevillingsnævnets samtykke til at indbringe spørgsmålet for Højesteret, der nu har truffet en principiel afgørelse, som afklarer den hidtidige usikkerhed om stemmeretten i denne situation.
Højesteret lagde vægt på, at der var tale om fordringer, som var sikret ved pant på en sådan måde, at de blev dækket af pantet og ophørte ved kreditors fyldestgørelse i pantet, uden at pantsætter (kommanditselskaberne/ejendomsselskabet) derefter indtrådte som kreditor overfor skyldner. I denne situation fandt Højesteret, at fordringerne ikke blev berørt af tvangsakkorden, og at de derved ikke havde stemmeret efter principperne i konkurslovens §§ 120 og 121.
Principiel afgørelse
Afgørelsen er relevant i de mange situationer, hvor en skyldner har kautioneret for en tredjemand - eksempelvis et koncernforbundet selskabs gæld – og hvor denne gæld er fuldt sikret ved pant stillet af selskabet. Der er ikke tvivl om, at kautionsforpligtelsen kan anmeldes som et eventualkrav i skyldners rekonstruktion eller konkurs, men det har hidtil været antaget, at gælden i henhold til kautionsforpligtelsen også havde fuld stemmeret, og at den primære sikkerhed (pantet i selskabets aktiver) ikke begrænsede stemmeretten for kravet mod skyldneren.
Med Højesterets afgørelse sikres det, at de kreditorer, der har den primære økonomiske interesse/risiko i forhold til skyldneren også har stemmeretten og dermed indflydelsen på, om skyldner skal opnå rekonstruktion med element af tvangsakkord eller ej.
Den usikrede kreditor var repræsenteret af DELACOUR.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
