PostNord skal tilbagebetale ulovlig statsstøtte

Baggrund for kapitaltilførsler til PostNord

Det var uforeneligt med statsstøttereglerne, da Danmark og Sverige i 2017 foretog kapitaltilførsler på samlet knap 490 mio. kr. til PostNord. Det slog Europa-Kommissionen fast i en afgørelse i september.

Afgørelsen drejer sig om to kapitaltilførsler på henholdsvis ca. 195 mio. kr. og 295 mio. kr., som henholdsvis den danske og den svenske stat foretog. Formålet var at sikre, at PostNord, som er ejet af den danske og den svenske stat, ville opretholde sin "investment grade" (et udtryk for en positiv kreditværdighed). Europa-Kommissionen fandt i sagen, at det var usandsynligt, at en privat investor ville have accepteret at yde en kapitaltilførsel på lignende vilkår, blandt andet fordi det ikke var tilstrækkeligt bevist, at kapitaltilførslerne var nødvendige for at undgå at miste "investment grade", eller at det økonomiske tab herved ville være større end omkostningerne ved kapitaltilførslerne. Der var derfor tale om uforenelig statsstøtte, som nu skal tilbagesøges fra PostNord.

Kapitaloverførsel til Post Danmark

I samme periode foretog PostNord en intern kapitaloverførsel på omkring 2,34 mia. kr. til Post Danmark, som er et datterselskab, der er ejet 100% af PostNord. Kapitaloverførslen skete som led i en modernisering af Post Danmark og havde til formål at hjælpe Post Danmark med at implementere en ny produktionsmodel for at imødekomme den stærkt øgede digitalisering på markedet.

Europa-Kommissionen fandt, at den interne kapitaloverførsel drejede sig om offentlige midler, der kunne tilskrives den danske og svenske stat, fordi den sammen med Danmark og Sveriges kapitaltilførsler til PostNord var resultatet af en aftale, som staterne havde indgået i 2017. Set i lyset af, at det forventede udbytte for PostNord ved implementeringen af den nye produktionsmodel oversteg omkostningerne ved kapitaloverførslen, vurderede Europa-Kommissionen dog, at PostNord havde ageret på markedsvilkår. En privat investor ville altså have ageret på samme måde. Der var derfor - modsat kapitaltilførslerne i PostNord - ikke tale om statsstøtte.

Perspektivering

PostNord-sagen er et eksempel på, at Europa-Kommissionen er meget opmærksomme på statsstøttereglerne i forhold til statsejede selskaber. Sagen viser også, at klagerisikoen skal tages alvorligt, da der kan følge et langstrakt og komplekst forløb efter en klage. Det afgørende er at sikre (og kunne dokumentere) markedsmæssighed, uanset hvilket støtteinstrument der anvendes.

Sagen kommer i øvrigt i forlængelse af, at Retten den 5. maj 2021 afsagde dom i ITD-sagen (T-561/18), som var anlagt af ITD m.fl. mod Europa-Kommissionen og vedrørte en statsstøtteretlig afgørelse, der også omhandlede PostNord.

Læs Europa-Kommissionens pressemeddelelse om PostNord-sagen.