EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte

EU-Domstolens afgørelse i sag C-465/20 P, (Europa-Kommissionen mod Irland m.fl.)

Sagens baggrund

I Irland har Apple-koncernen stiftet to selskaber, Apple Operations Europe Ltd og Apple Sales International Ltd, der varetager erhvervsmæssige aktiviteter på baggrund af licenser fra Apples amerikanske hovedselskab. Disse to selskaber er inkorporeret i Irland, men er ikke i skattemæssig henseende hjemmehørende i Irland. Ved forhåndsafgørelser i 1991 og 2007 traf den irske stat to skatteafgørelser om allokering af omsætning til henholdsvis de irske filialer og Apple-koncernens hovedskab i USA. Ved afgørelserne godkendte Irland den metode, som Apples irske selskaber ville bruge til at fastsætte deres skattepligtige overskud i Irland vedrørende de kommercielle aktiviteter i begge selskaber. Ved skatteafgørelserne accepterede de irske myndigheder, at Apple ville udelukke overskud fra anvendelsen af de to irske selskabers licenser til Apples intellektuelle ejendomsrettigheder fra beskatningsgrundlaget, i det væsentlige. Begrundelsen herfor var, at disse selskabers hovedkontorer var beliggende uden for Irland, og at forvaltningen af disse licenser afhang af beslutninger truffet af Apple-koncernen i USA.

I 2013 indledte Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en formel undersøgelsesprocedure af de to skatteafgørelser med henblik på at afgøre, hvorvidt de udgjorde ulovlig statsstøtte efter TEUF artikel 107, stk. 1. På baggrund af undersøgelsen traf Kommissionen afgørelse den 30. august 2016, hvor den fandt, at Irland ved skatteordningen havde ydet ulovlig statsstøtte til to selskaber i Apple-koncernen. 

Konkret fandt Kommissionen i sin afgørelse, at Irland ved sine skatteafgørelser havde flyttet skattegrundlaget fra de irske filialer til Apples amerikanske hovedselskab på en måde, der fraveg fra de "normale" skatteregler i Irland for selskaber i lignende situationer. Efter de "normale" regler skulle omsætningen allokeres til der, hvor den generes, hvilket i dette tilfælde var ved de irske selskaber, da 'hovedselskaberne' ikke havde nogen reel aktivitet. På den baggrund konstaterede Kommissionen, at skatteordningen for de to filialer udgjorde en selektiv fordel i strid med TEUF artikel 107, stk. 1, som derfor skulle søges tilbagebetalt til den irske stat.

På baggrund af en efterfølgende klage fra Apple og Irland annullerede Retten i juli 2020 Kommissionens afgørelse. Retten annullerede afgørelsen primært med henvisning til, at Kommissionen ikke havde bevist, at Apples selskaber havde opnået en selektiv fordel i strid med statsstøttereglerne gennem skatteordningen. Retten fandt, at Kommissionen havde foretaget en fejlagtig vurdering af det "normale" skattegrundlag i Irland i forhold til, hvordan omsætningen fra immaterielle rettigheder skulle allokeres mellem hovedselskaberne og irske filialer i andre sammenhænge. 

Efterfølgende appellerede Kommissionen Rettens afgørelse til EU-Domstolen, som nu har truffet endelig afgørelse i sagen.

EU-Domstolens afgørelse

EU-Domstolen tilsidesatte Rettens dom med den begrundelse, at Retten havde begået retlige fejl. EU-Domstolen udtalte i den sammenhæng, at Retten havde begået en fejl, da den konkluderede, at Kommissionen ikke havde bevist, at der forelå en selektiv fordel ved skatteordningen, da Retten fandt, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at de to filialers skattegrundlag afveg fra referencesystemet

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at Kommissionen havde foretaget en korrekt vurdering af referencesystemet, herunder foretaget en korrekt vurdering af, hvordan omsætningen fra de immaterielle rettigheder skulle allokeres mellem 'hovedselskaberne' og de irske selskaber efter de irske skatteregler. 

På den baggrund var EU-Domstolen enig med Kommissionen i, at Irlands allokering af omsætningen fra de immaterielle aktiver til 'hovedselskaberne' førte til, at de to selskaber nød godt af en fordelagtig skattemæssig behandling i forhold til andre skattepligtige selskaber, der er hjemmehørende i Irland. Selskaber, som ikke kan drage fordel af sådanne forhåndstilsagn fra skattemyndigheden, selv om de befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation for så vidt angår det referencesystemets formål, som er at beskatte det overskud, der genereres i Irland.

Vores bemærkninger

Ved EU-Domstolens annullering af Rettens tidligere afgørelse er det nu Kommissionens afgørelse, der står ved magt. Næste skridt i sagen er derfor, at Apple skal betale fordelen tilbage til Irland, dvs. skat på DKK 13 mia., som Apple oprindeligt skulle have haft betalt til Irland.

Sagen er endnu et eksempel på det statsstøtteretlige opgør, som Kommissionen har forsøgt at tage med udvalgte landes særligt favorable skatteordninger for visse internationale selskaber. Dog besidder medlemsstaterne på EU's nuværende udviklingsstadie stadig høj grad af autonomi til selv at fastlægge deres skattesystemer. Indtil dommen i denne sag har Kommissionen kun haft begrænset succes med sit forehavende. Blandt andet tabte Kommissionen en lignende sag mod Starbucks og Holland i 2019, da Retten annullerede dens afgørelse.

Apple-sagen illustrerer også, at sager om statsstøtte kan tage mange år. Det er mere end ti år siden, at Kommissionen indledte sin undersøgelsesprocedure, og otte år siden Kommissionen traf sin afgørelse i sagen. 

Læs afgørelsen her: EU-Domstolens afgørelse af 10. september 2024 i sag C-465/20 P