Offentlige udbud: 2021 bliver grønt

Det grønne fokus går igen i vores internationale praksisgrupper for såvel udbud som infrastruktur, idet store og grænseoverskridende infrastrukturprojekter ofte påvirker miljøet. Det er derfor essentielt, at den miljømæssige påvirkning og inputs fra projekternes interessenter forstås og administreres korrekt, så projekterne kan færdiggøres med et positivt resultat og til tiden.

Vores eksperter fordelt på 29 kontorer rundt om i verden råder kollektivt over en ekstraordinær ekspertise i at bistå på både tværgående projekter og store infrastrukturprojekter, og vores succes med at anvende nye metoder samt den overvældende positive feedback fra vores klienter giver os et fantastisk incitament til at fortsætte med at tage nye udfordringer op.

Grønne udbudsprocesser

Når det kommer til udbudsprocesser, er der mange forskellige måder, hvorpå grønne elementer spiller ind, og der er for tiden stort fokus på at stille konkrete miljøkrav til fx bygninger og certificering heraf, eksempelvis baseret på den tyskinspirerede DGNB-certificering, at kræve særlige grønne mærker eller potentialet til at opnå disse, og at man som tilbudsgiver kommer med konkrete handleplaner til, hvordan man i en kontrakt løbende evaluerer og øger sit grønne aftryk. Disse tendenser forventer vi at se endnu mere til i 2021.

I vores udbuds- og forsyningssektor har fokus i en årrække været at finde måder at nedbringe energiforbruget på, og fremadrettet forventer vi endnu mere fokus på energirigtige og innovative løsninger. Det kan være udnyttelse af alternative, vedvarende energikilder som geotermi, bedre udnyttelse af energi eller lagring heraf, som fx damvarmelagre, og genanvendelse eller bedre udnyttelse af allerede forbrugt energi, som fx udnyttelse af varme i spildevand. Metoder, der alle er eksempler på projekter, vi har været del af i det seneste år. Dette er uden tvivl et område, hvor innovationen blomstrer, og det er særligt vigtigt, at udbudsreglerne ikke ender med at spænd ben for denne innovation eller medfører uheldige konsekvenser, som følge af, at der fra start ikke er gjort udbudsretlige overvejelser.

Udover øget fokus på det grønne bliver det på det generelle udbudsretlige plan interessant at se, om det varslede ændringsforslag til udbudsloven, som bl.a. var rettet mod at sænke transaktionsomkostningerne forbundet udbud og mod at øge muligheden for SMV’ernes deltagelse heri, alene bliver udskudt til næste folketingsår, eller om det helt tages af brættet. Det er nok tvivlsomt, om lovforslaget medfører de store ændringer, da udbudsloven jo stadig skal være i overensstemmelse med det bagvedliggende udbudsdirektiv.

Vi krydser også fingre for, at EU-domstolen i det nye år tager de pragmatiske, og ikke mindst de praktiske, briller på, når de forventeligt kommer med deres afgørelse i den præjudicielle forelæggelse, som Klagenævnet for Udbud sendte til dem i 2020 (https://www.twobirds.com/da/news/articles/2020/denmark/sjaelden-forelaeggelse-fra-klagenaevnet-for-udbud). Her sættes gennemsigtighedskravet på spidsen, når domstolen skal forholde sig til, hvor specifikt en rammeaftales forventede værdi skal fastsættes, inden rammeaftalen kan siges at have udtømt sit potentiale. Dette spørgsmål er særligt interessant og udfordrende, hvis der er mange aftagere på aftalen.

COVID-19 og udbud af nødvendige offentlige kontrakter

Endelig bliver det interessant at se, om der kommer mærkbare effekter af, at det offentlige grundet corona-situationen pr. den 26. marts 2020 blandt andet valgte at fremrykke visse anlægsinvesteringer og fremrykke betalinger for op mod 5 mia. (https://www.twobirds.com/da/news/articles/2020/denmark/covid-19-ny-aftale-mellem-kl-og-regeringen), og om der kommer nye tiltag, der på samme måde skal holde gang i hjulene. Umiddelbart virker det ikke som om, at der er kommet færre udbud siden restriktionerne ramte, formentligt fordi de offentlige indkøb dækker behov, som ikke nødvendigvis ændres af den delvise nedlukning og ændring af indkøbsvaner, herunder fx store anlægsprojekter.