Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny proces for pålidelighedsvurderinger

Kromann Reumert
15/01/2025
Ny proces for pålidelighedsvurderinger
Kromann Reumert logo
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Enhed for Pålidelighedsvurderinger er nedlagt per 1. januar 2025. Fremover er det derfor igen op til den enkelte ordregiver at tage stilling til, om en tilbudsgiver, som er omfattet af en udelukkelsesgrund, har dokumenteret sin pålidelighed i tilstrækkeligt omfang (self-cleaning).

Folketinget vedtog den 19. december 2024 en lov om ændringer af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald. Loven medfører blandt andet, at Enheden for Pålidelighedsvurderinger ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er nedlagt med virkning fra 1. januar 2025.


Virksomheder er som udgangspunkt udelukket fra at deltage i offentlige udbudsprocesser, hvis de er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde. Dog har virksomheder ret til at dokumentere deres pålidelighed og undgå udelukkelse fra en udbudsproces, såfremt ordregiveren vurderer, at virksomhedens dokumentation for pålidelighed (såkaldt self-cleaning) er tilstrækkelig. 


Siden den 1. januar 2023 har det været et krav, at ordregivere først skulle indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for vurderingen af tilbudsgiveres self-cleaning dokumentation.


Med loven er retstilstanden fra før 1. januar 2023 genindført. Det betyder, at ordregiver hverken kan eller skal indhente en vejledende udtalelse om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Enhed for Pålidelighedsvurderinger. Det er derfor – nu igen – overladt fuldt ud til ordregiver at foretage sin egen vurdering af dokumentationen. 


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om pålidelighedsvurderinger, som beskriver regelgrundlaget og den proces, ordregiver skal igennem i forbindelse med en vurdering af pålidelighed. Derudover indeholder vejledningen en lang række eksempler på dokumentation, som kan være relevant i forhold til forskellige udelukkelsesgrunde. 


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også opdateret de skabeloner, som virksomheder og ordregivere kan vælge at anvende til henholdsvis at indsende dokumentation for pålidelighed og til ordregivers vurdering af den fremsendte dokumentation. Skabelonen til ordregivere er baseret på det format, styrelsen selv har anvendt til sine pålidelighedsvurderinger. Skabelonen lægger op til en beskrivelse af sagsforløbet, den fremsendte dokumentation og de afgørende momenter i ordregivers vurdering, hvilket kan være med til at understøtte processen for ordregiver. Samtidig kan skabelonen være med til at sikre, at den pågældende tilbudsgiver modtager en fyldestgørende begrundelse for ordregivers vurdering.  


Vi har tidligere skrevet om lovændringen forud for dens fremsættelse i Folketinget, da regeringen i efteråret offentliggjorde deres lovprogram her. For så vidt angår Enheden for Pålidelighedsvurderinger er lovforslaget vedtaget uden ændringer under behandlingen i Folketinget.


Det oprindelige lovforslag indeholdt også forslag om, at Erhvervsministeren skulle have mulighed for at fastsætte regler om, at den tabende part i en klagesag ved Klagenævnet for Udbud skulle betale et administrationsgebyr. Denne del af lovforslaget var taget ud, da forslaget blev fremsat i Folketinget, og indgår derfor ikke i den vedtagne lov. 


Læs lov som vedtaget, lovforslag, betænkning og høringsnotat her


Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om pålidelighed fra januar 2025


Find Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens skabelon til brug for ordregivers vurdering af pålidelighed her

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Artikler, der kunne være relevante for dig
FSR i fremmarch - også i udbud
FSR i fremmarch - også i udbud
19/05/2025
Udbud
Aftale om genudbud af 3 GW dansk havvind på plads
Aftale om genudbud af 3 GW dansk havvind på plads
27/05/2025
Udbud
Seneste kendelse fra Klagenævnet for Udbud
Seneste kendelse fra Klagenævnet for Udbud
04/06/2025
Udbud
At være eller ikke at være prækvalificeret
At være eller ikke at være prækvalificeret
08/07/2025
Energi og forsyning, Udbud
EU slår igen: Begrænser kinesiske virksomheders adgang til større offentlige udbud af medicinsk udstyr
EU slår igen: Begrænser kinesiske virksomheders adgang til større offentlige udbud af medicinsk udstyr
04/07/2025
Udbud, Life Science & Health Care
Juni måneds hovedbrud – Klagers dyrt betalte sejr
Juni måneds hovedbrud – Klagers dyrt betalte sejr
07/07/2025
Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted