Certificering i grundlæggende udbudsret
Det dynamiske indkøbssystem har allerede efter de gældende regler én egenskab, som grundlæggende adskiller det fra rammeaftalen: leverandørmarkedet forbliver åbent.
Nye virksomheder kan optages under hele systemets løbetid, hvis de opfylder de fastsatte krav. Det betyder, at den virksomhed, der først bliver etableret to år efter systemets start, stadig kan komme med. Det samme gælder den mindre virksomhed, som siden har opbygget den nødvendige kapacitet.
Det giver en helt anden dynamik end på en rammeaftale.
Til gengæld er det dynamiske indkøbssystem i dag relativt bundet. Det anvendes til indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet, og ved de konkrete køb skal de relevante deltagere inviteres til at afgive tilbud.
Det giver konkurrence, men også administration. Derfor er dynamiske indkøbssystemer i praksis aldrig blevet lige så selvfølgelige som rammeaftaler.
Den nye udbudsforordning kan ændre det billede.
Kommissionen foreslår ikke blot et moderniseret dynamisk indkøbssystem, men en egentlig dynamisk procedure, som bliver én af de to almindelige hovedprocedurer i det nye regelsæt.
Det er efter min opfattelse mere end en ændring af navn.
Den dynamiske procedure vil kunne anvendes bredt og er ikke på samme måde begrænset til indkøb, der allerede er almindeligt tilgængelige på markedet. Samtidig får ordregiver betydeligt flere valgmuligheder.
Proceduren kan gennemføres med eller uden udvælgelseskriterier. Og den kan gennemføres med eller uden forhandling.
Dermed bevæger den dynamiske procedure sig væk fra alene at være et redskab til forholdsvis standardiserede indkøb og bliver i stedet et generelt værktøj til løbende offentlig konkurrence.
Det kan få stor praktisk betydning.
Forestil dig et marked, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, og hvor nye aktører løbende kommer til. I stedet for at vælge fire leverandører i 2027 og handle med dem frem til 2031 kan ordregiver holde markedet åbent og lade nye virksomheder komme ind undervejs.
Det giver ikke bare flere leverandører adgang. Det betyder også, at de eksisterende leverandører fortsat skal være konkurrencedygtige.
En af de mere markante ændringer er, at et åbent dynamisk marked ikke nødvendigvis betyder, at samtlige virksomheder skal inviteres til enhver konkret konkurrence.
I en dynamisk procedure uden udvælgelseskriterier kan ordregiver efter forslaget i visse tilfælde nøjes med at invitere et mindre antal virksomheder, hvis mange har meldt interesse. Udvælgelsen kan ske tilfældigt gennem det elektroniske system.
Det er en fremmed tanke i en dansk udbudsretlig tradition, hvor vi normalt forbinder udvælgelse med en kvalitativ vurdering af, hvem der er bedst egnet.
Men tankegangen er interessant. Hvis alle virksomheder i udgangspunktet er kvalificerede, kan tilfældighed i visse situationer være en måde at undgå både administrativ overbelastning og skjult favorisering.
Det er ikke uden problemer. En virksomhed kan være optaget i systemet og alligevel ikke få lov til at byde på en kontrakt, som den kunne have leveret.
Men ændringen viser meget tydeligt, hvad Kommissionen forsøger at opnå: Et dynamisk indkøbsmarked skal ikke bare være juridisk åbent. Det skal også kunne fungere praktisk, selv når mange virksomheder deltager.
Det gør den dynamiske procedure til et langt mere seriøst alternativ til rammeaftalen.
Spørgsmålet bliver derfor ikke bare, hvilken model der er lovlig. Spørgsmålet bliver, hvilken type marked man ønsker at skabe.
Det ser jeg nærmere på i del 3.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Denne artikel er udgivet efter aftale med NP Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.