Certificering i grundlæggende udbudsret
EU har vedtaget nyt direktiv, som ændrer udbudsreglerne for forsvars- og sikkerhedsrelaterede indkøb. Formålet er at gøre det hurtigere og enklere for offentlige myndigheder at indkøbe forsvarsmateriel og dermed styrke Europas forsvarsberedskab over for de nye sikkerhedstrusler.
"Unionen står over for en akut og voksende trussel… Som reaktion på de eskalerende sikkerhedsmæssige udfordringer og for at styrke sin strategiske autonomi og modstandsdygtighed er det bydende nødvendigt, at Unionen træffer afgørende foranstaltninger for at styrke sin forsvarskapabilitet og fortsat er urokkelig i sin støtte til Ukraine. Et afgørende aspekt af denne indsats er behovet for at øge Unionens forsvarsproduktionskapacitet i Unionen og forbedre dens forsyningssikkerhed med henblik på at opnå et egentligt europæisk marked for forsvarsrelaterede produkter og tjenesteydelser, så Unionen og dens medlemsstater kan reagere effektivt på nye sikkerhedsbehov."
Med disse alvorstunge ord indledes ændringerne til udbudsreglerne på forsvars- og sikkerhedsområdet. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Krigen i Ukraine og den forværrede sikkerhedssituation i Europa har ændret spillereglerne, og EU har ikke længere råd til langsommelige og bureaukratiske indkøbsprocesser, når forsvaret skal genopbygges. Med ændringsdirektivet forsøger EU nu at sætte turbo på indkøb af forsvarsmateriel – og det kan få mærkbare konsekvenser for både ordregivende myndigheder og leverandører i hele forsvarsindustrien.
Ordregivende myndigheder har i dag på forsvars- og sikkerhedsområdet reelt kun to valg: begrænset udbud eller udbud med forhandling (og ved særligt komplekse kontrakter også konkurrencepræget dialog). Det laver ændringsdirektivet nu om på. Værktøjskassen udvides med tre nye procedurer, som mange allerede kender fra de almindelige udbudsregler:
Samtidig skrues tærskelværdierne for, hvornår direktivets udbudsregler overhovedet gælder, markant op. For varer og tjenesteydelser stiger tærsklen fra 432.000 EUR til hele 2 mio. EUR, og for bygge- og anlægsarbejder fra 5,4 mio. EUR til 10 mio. EUR. Også tærskelværdierne for delkontrakter løftes; for varer og tjenesteydelser fra 80.000 EUR til 360.000 EUR og for bygge- og anlægsarbejder fra 1 mio. EUR til 1,8 mio. EUR. Det betyder i praksis, at langt flere indkøb vil kunne foretages uden udbud.
Europas forsvar skal styrkes i fællesskab – og nu bliver det også lettere at købe ind i fællesskab. Medlemsstaterne må ikke længere forbyde deres myndigheder at bruge indkøbscentraler i andre medlemsstater, og myndigheder fra forskellige lande får udtrykkeligt grønt lys til at gennemføre udbud sammen.
Denne ændring af forsvars- og sikkerhedsdirektivet sker samtidig med, at et andet direktiv om overførsel af forsvarsrelaterede produkter ændres. Overførsel af forsvarsrelaterede produkter mellem EU-medlemsstater har tidligere krævet forudgående tilladelse. Det er fortsat tilfældet. Men nu kan medlemsstaterne skære igennem bureaukratiet og undtage visse overførsler – f.eks. som led i EU-finansierede forsvarsprogrammer, fælles materiel- og forsvarssamarbejder, etablerede industrielle samarbejder inden for EU samt overførsler til EU-institutioner og mellem certificerede leverandører og modtagere.
Forsvars- og sikkerhedsdirektivet har hidtil været tavst om, hvornår en kontrakt kan ændres i kontraktperioden. Myndigheder og leverandører har derfor måttet navigere efter de generelle principper fra retspraksis. Det gør ændringsdirektivet nu op med. For første gang får direktivet eksplicitte regler om kontraktændringer, som grundlæggende er en kopi af de velkendte regler i det "almindelige" udbudsdirektiv.
Ændringsdirektivet indebærer også, at den maksimale løbetid for rammeaftaler forlænges fra syv til ti år. Også fristen for at tildele den samme leverandør gentagelser af tilsvarende arbejder og tjenesteydelser uden udbud udvides – fra fem til syv år efter kontraktens indgåelse.
Ændringerne medfører ikke kun revidering af procedureregler. Det har også potentialet til at ændre spillepladen på forsvarsmarkedet. Mens nogle døre åbnes, kan andre lukkes.
Nye veje ind for nye spillere. De nye procedurer kan være med til at åbne døren for leverandører, der ikke tidligere har været på forsvarsmarkedet. Et dynamisk indkøbssystem er åbent for nye leverandører i hele sin løbetid, og innovationspartnerskabet kan være en oplagt mulighed for virksomheder – også nystartede – med teknologi til både civil og militær brug.
Flere og mindre kontrakter med lettere adgang. Også de højere tærskelværdier sænker barren for at komme ind på markedet, fordi langt flere indkøb nu kan gennemføres hurtigt og smidigt uden for direktivets procedureregler. Helt frit spil er der dog ikke: EU-rettens grundlæggende principper, bl.a. gennemsigtighed og proportionalitet, gælder fortsat for kontrakter under tærskelværdierne. Men for virksomheder kan det betyde, at det bliver lettere og billigere at byde på mindre kontrakter. Det kan på den anden side også resultere i flere direkte tildelinger, f.eks. til den eksisterende leverandør.
Store fællesudbud kan favorisere de største. Den bedre mulighed for fælles udbud på tværs af landegrænser kan også medføre et bredere marked. Samtidig kan denne type udbud dog føre til større kontrakter og flere konkurrenter, hvilket kan give de største leverandører en fordel. For mindre virksomheder kan konsortier eller underleverancer derfor blive den mest realistiske vej ind på den type kontrakter.
Vær med fra start. Samtidig med at fællesudbuddene kan gøre kontrakterne større, kan de også blive længere. Rammeaftaler med varighed på op til ti år giver vinderne et stabilt investeringsgrundlag, men kan samtidig holde andre ude i lang tid. De nye regler om kontraktændringer trækker i samme retning. Selvom det endnu er uklart, om det vil betyde store ændringer i den materielle adgang til at ændre kontrakter, er tanken, at parterne skal have mere fast grund under fødderne, når kontrakten tilpasses. Det kan gøre det mere fordelagtigt at udvide kontrakter uden ny konkurrence. For virksomhederne understreger det behovet for at være med fra start – ellers kan døren være lukket længe.
Ændringsdirektivet træder i kraft den 23. november 2026, og reglerne skal være gennemført og finde anvendelse i national ret senest den 24. februar 2028. Den danske implementering forventes at ske ved en opdatering af den gældende implementeringsbekendtgørelse i starten af det nye år. Først derefter kan ordregivere anvende de forhøjede tærskelværdier og øvrige ændringer.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.