Converse mente, at de solgte sko var falske eller markedsført i EU uden Converse samtykke og havde derfor krævet store erstatninger fra Coop, Lidl, Harald Nyborg samt virksomhedernes leverandør. Landsretten frifandt dem alle for betaling af erstatning.
Sagen
Ca. 112.000 eksemplarer af Converse All Star-skoen, som det engelske selskab MSK Traders Ltd. (MSK) havde indkøbt og delvist videresolgt til det danske marked blev i 2012 solgt i Coop, Lidl og Harald Nyborgs butikker. De blev taget af markedet, da der opstod tvivl om skoenes ægthed. Kunderne blev tilbudt at få deres penge retur.
Juraen i sagen
Domstolene skulle primært tage stilling til, om der forelå en overtrædelse af varemærkeloven. En overtrædelse kunne enten foreligge i form af varemærkeforfalskninger – i daglig tale kaldt piratkopier – eller i form af parallelimporterede sko, der var blevet solgt uden rettighedshaveren tilladelse.
Herudover skulle der tages stilling til, hvorvidt en evt. overtrædelse var sket forsætligt eller uagtsomt. Alene i disse situationer ville Converse kunne få erstatning.
Sø- og Handelsretten fandt det bevist, at der var tale om piratkopier.
Converse havde i Sø og Handelsretten krævet mere end 20 mio. kr. i erstatning fra de tre butikskæder og MSK.Sø- og Handelsretten fandt det bevist, at der var tale om piratkopier, blandt andet fordi ægte Converse All Star-sko er forsynet med en 13-cifret kode, som kan verificeres i et specielt system, mens de solgte sko – efter Converses ensidige undersøgelser – ikke kunne findes i systemet. Derudover blev der lagt vægt på, at de solgte sko på nogle enkelte punkter afveg fra karakteristika på de originale sko.
Sø- og Handelsretten mente dog ikke, at hverken MSK, Coop, Lidl eller Harald Nyborg med vilje eller uagtsomt havde krænket Converses varemærkerettigheder – blandt andet fordi skoene var næsten identiske i udseende med de ægte Converse-sko, og derfor skulle der ikke betales erstatning til Converse.
Østre Landsret mente ikke, at der var tale om piratkopier
Converse ankede sagen til landsretten, der i modsætning til Sø- og Handelsretten ikke fandt det bevist, at de solgte sko var falske. Retten begrundede dette med, at der i flere tilfælde ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at de sko, som Converse havde undersøgt, rent faktisk stammede fra de testkøb, som Converse angav, de var fra. Eksempelvis havde Converse testkøbt to par hvide sko, mens de i retten fremlagte billeder viste en hvid og en grå sko. Endvidere havde Converse nægtet at deltage i et syn og skøn vedrørende de omtvistede sko, således at afgørelsen alene beroede på landsretten egen undersøgelse af skoene.
Lovlig eller ikke lovlig parallelimport
Når der nu ikke var tale om piratkopier, var spørgsmålet herefter, om skoene var lovlig importeret til Danmark. Dette kræver Converses samtykke, hvilket anses for værende opfyldt, hvis skoene er købt et eller andet sted i EU med Converses tilladelse. En tilladelse anses for at foreligge, hvis man har købt varen hos en autoriseret forhandler indenfor EU. Det er køber, der skal bevise, at tilladelsen foreligger, hvilket i tvivlstilfælde sker ved at køberen –for eksempel en detaillist – beder sælger om en advokatindeståelse for, at der foreligger en fakturarækkefølge tilbage til et autoriseret salgssted.
En sådan erklæring forelå ikke i sagen og importøren MSK forsøgte selv at konstruere en fakturarækkefølge tilbage til Triple Jump, der var autoriseret forhandler i diverse Balkan lande. Landsretten fandt, at rækkefølgen var behæftet med usikkerheder i en sådan grad, at Converse ikke kunne antages at have givet samtykke til markedsføring i EU – og at MSK, Coop, Lidl og Harald Nyborg havde derfor krænket Converses mærkevarerettigheder ved at have markedsført og solgt skoene.
Erstatning blev nægtet
Som nævnt skal der foreligge en som minimum uagtsom overtrædelse af reglerne før Converse kunne få erstatning. På trods af, at der ikke forelå en sædvanlig advokaterklæring om fakturarækkefølgen var Landsretten dog enig med Sø- og Handelsretten i, at alle fire sagsøgte parter havde været i god tro om dette, og at der var foretaget relevante undersøgelser for at afdække, hvorvidt skoene stammede fra en autoriseret forhandler indenfor EU. Hverken MSK, Coop, Lidl eller Harald Nyborg skulle derfor betale erstatning til Converse.
Hvad kan dommen bruges til?
Rettighedshaver
Det kan udledes af dommen, at en rettighedshaver ikke bare kan stille sig op og hævde, at der er tale om en piratkopi, men at der derimod nok skal en tredjeparts vurdering eller andre tungtvejende beviser til. Det af Converse udarbejdede kodesystem, hvoraf de konkrete sko ikke fremgik, hvilket normalt tyder på, at der foreligger forfalskninger, var i hvert fald ikke bevis nok. Om sagen havde fået et andet udfald, hvis Converse var gået med til at fremlægge sin Product Authenticity rapport eller havde deltaget i et syn og skøn vides ikke, men Converse skulle nok have forsøgt sig med det.
Parallelimportøren/køberen
Køberne skal bevise, at de har været i god tro omkring, at varerne er bragt i omsætning med varemærkeindehaverens samtykke, hvis man vil undgå et erstatningskrav. Dette kan som regel klares ved at fremskaffe en advokatindeståelse, hvor advokaten indestår for, at han/hun har set fakturarækkefølgen tilbage til producenten eller en autoriseret forhandler indenfor EU.
Husk derfor, hvis du parallelimporterer varer, at du som minimum bør skaffe en advokatindeståelse for fakturarækkefølgen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →