Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Østre Landsret har afsagt dom i frisørsagerne

Kammeradvokaten
11/11/2014
Østre Landsret har afsagt dom i frisørsagerne
Østre Landsret har afgjort, at det ikke er i strid med ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, at to frisørvirksomheder annoncerede med højere priser for ”dameklip” end for ”herreklip”. Det vil dog udgøre diskrimination, hvis en kvinde nægtes ”herreklip” med den begrundelse, at ydelsen er forbeholdt mænd.

Sagens baggrund

To kvinder havde klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi de mente, det var i strid med ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, at to frisørsaloner annoncerede med højere priser for ”dameklip” end for ”herreklip”. Ingen af de to kvinder havde konkret henvendt sig til de pågældende saloner og havde således heller ikke fået afslag på at modtage den billigere ”herreklip”.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at de to saloner havde overtrådt ligestillingsloven. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at prisannonceringen var udtryk for forskellige priser for klipning af mænd og kvinder og mente ikke, at prisforskellen var sagligt begrundet, idet nævnet lagde vægt på, at der ved annonceringen af priserne alene var henvist til kundens køn og ikke til behandlingens karakter og omfang som afgørende for prisen.

De to frisørvirksomheder indbragte Ligebehandlingsnævnets afgørelser for retten. Da sagerne var af principiel karakter, blev de henvist til Østre Landsret til behandling i første instans.

Østre landsrets afgørelse
I sin dom slår landsretten indledningsvist fast, at det af prisskiltningen umiddelbart fremstod som om, salonerne anvendte forskellige priser for klipning af kvinder og mænd. Efter bevisbyrdereglerne i ligestillingsloven påhvilede det herefter de to frisørsaloner at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Landsretten finder, at de to saloner havde løftet denne bevisbyrde.

Efter bevisførelsen i sagen anser landsretten det for bevist, at betegnelserne ”dameklip” og ”herreklip” i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser, som adskiller sig fra hinanden ved navnlig betydeligt større tekniske krav til klippeteknikken i ”dameklip”.

Landsretten lægger videre til grund, at ”dameklip” som følge af den større tekniske kompleksitet tager længere tid at udføre end ”herreklip”, og at forskellen i gennemsnit er i hvert fald 15 minutter ved klipning med saks og noget større, hvis herreklipningen udføres på maskine.

Landsretten udtaler herefter, at da ”dameklip” og ”herreklip” er forskellige ydelser, og da det højere tidsforbrug ved ”dameklip” berettiger en forholdsmæssigt højere pris for denne ydelse, var de forskellige priser for ”dameklip” og herreklip” ikke forskelsbehandling i ligestilligslovens forstand.

Kvinder har adgang til herreklip
Landsrettens flertal (to dommere) bemærker videre, at der imidlertid ville være tale om kønsdiskrimination, hvis kvinderne var blevet nægtet eller ville blive nægtet ydelsen ”herreklip” med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder. Flertallet mener dog ikke, at prisskiltningen eller sagens oplysinger i øvrigt gav grundlag for at antage, at kvinder skulle være udelukket fra ydelsen ”herreklip”. På den baggrund og med henvisning til, at de to kvinder i sagerne ikke havde henvendt sig til de respektive saloner og således ikke var blevet nægtet ydelsen ”herreklip”, stemmer disse dommere for at give de to frisørvirksomheder medhold.

Landsretten mindretal (én dommer) udtaler heroverfor, at prisskiltningen skabte en formodning for, at en kvinde ikke kunne vælge at blive klippet til den lavere pris, som tilbydes for ”herreklip”. Denne dommer mener derfor, at det påhviler de to frisørvirksomheder at afkræfte denne formodning og bevise, at kvinder har samme adgang som mænd til at få en herreklipning til den billigere pris og modsvarende, at mænd, som ønsker en teknisk mere kompliceret klipning (en ”dameklip”), betaler samme højere pris for denne ydelse som kvinder.

På baggrund af den konkrete bevisførelse i de to sager, herunder det forhold, at ingen af de to kvinder konkret havde indfundet sig hos frisøren og anmodet om en herreklipning, sondrer denne dommer mellem sagerne og stemmer for at give kvinden medhold i den ene sag og frisørsalonen medhold i den anden sag.

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, og derfor fik begge frisørvirksomheder medhold.

Landsrettens dom kan læses her

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
04/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
07/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Batteriforordningen træder snart i kraft - betydning for BESS-projekter
Batteriforordningen træder snart i kraft - betydning for BESS-projekter
04/07/2025
EU-ret, Miljøret, Øvrige
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
11/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Parkeringsvilkår skal skiltes klart og tydeligt
Parkeringsvilkår skal skiltes klart og tydeligt
08/07/2025
E-handel og markedsføring, Kontraktret, Øvrige
Verisure betaler bøde for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring
Verisure betaler bøde for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring
14/07/2025
E-handel og markedsføring, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted