Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Nyt lovforslag om ændring af regler for investeringsstøtte til forsøgsvindmøller og PtX

Klima-, energi- og forsyningsministeren fremsatte den 25. januar 2023 L 23 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, som blandt andet ændrer reglerne om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X, anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg.

Udgivet af

Lovforslaget indebærer blandt følgende elementer:


  • Investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller (demoprojekter): Lovforslaget bemyndiger ministeren til at etablere en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på land for årene 2023 og 2024 på 162,7 millioner (2020-priser). Derudover bemyndiger lovforslaget ministeren til at etablere en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på hav på 100 millioner kroner til en pulje til test af havvindmøller i 2024.
  • Udbud af støtte til Power-to-X-produkter: Lovforslaget indebærer, at der kan afholdes udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X), hvorfor den gældende hjemmel i § 43 k i VE-loven udvides, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan fx være brint ved elektrolyse eller viderekonvertering heraf til andre produkter som fx ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller kunstgødning.
  • Værditabsordningen og solcelleanlæg, der ikke nettilsluttes: Lovforslaget tilpasser anvendelsesområdet for VE-ordningerne (værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden) i forhold til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (VE-anlæg i ”ø-drift”). Vindmøller, bølgekraftsanlæg og vandkraftværker i ø-drift er omfattet af VE-ordningerne, men for så vidt angår solcelleanlæg er anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes på henholdsvis terræn og taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller. Da det ikke har været hensigten at undtage solcelleanlæg i ø-drift fra ordningerne, så omfattes solcelleanlæg i ø-drift i medfør af lovforslaget af ordningerne.

Lovforslaget lægger desuden op til to præciseringer:


  • Tilsyn i tilladelser til havenergiprojekter, herunder offshore vind: Lovforslaget præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilladelser, samt føre tilsyn med overholdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladelserne ved indsættelse af en eksplicit hjemmel hertil i loven. VE-lovens bestemmelser giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilladelser.
  • Modregning i pristillæg for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse: Det præciseres, at Energistyrelsen kan foretage modregning i pristillæg for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Lovforslaget var sat til første behandling den 7. februar 2023.


Bech-Bruun er blandt landets førende rådgivere inden for offshore vind, power-to-X og anden vedvarende energi. Vores specialister er internationalt anerkendte for deres store brancheviden og rådgiver om alle industriens juridiske og kommercielle aspekter. Med årelang erfaring fra store energiprojekter, komplekse transaktioner i sol- og vindindustrien og omfattende kontrakter har vi opnået en helt særlig markedsindsigt til gavn for vores klienters forretning. Og med en position helt i front på den grønne omstilling, herunder adskillige vind, sol, power-to-X og carbon capture-projekter, rådgiver vi vores klienter om fremtidens grønne løsninger.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Tilslutningsbidrag for spildevand
Tilslutningsbidrag for spildevand
06/07/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Nyt fra Energinet: Ny model for større tilslutninger – nye nettilslutningsaftaler underskrives først til efteråret
Nyt fra Energinet: Ny model for større tilslutninger – nye nettilslutningsaftaler underskrives først til efteråret
07/07/2026
Energiret og forsyningsret
Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand
Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand
04/08/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted