Europa Parlamentet og Rådet har i år vedtaget vigtig lovgivning som en del af ”Fit for 55”-pakken. Dette omfatter bl.a. en revision af EU ETS og indførslen af en klimatold (CBAM). Aftalerne er afgørende for at nå EU klimamålene for 2030.
Revision af EU ETS
EU Emissions Trading System (ETS) er det system, der sætter loft over, hvor meget CO2 virksomheder i EU må udlede. Systemet har siden indførslen i 2005 reduceret EU’s CO2-udslip med 41%. Parlamentet har nu vedtaget en revision af systemet.
Nedenfor uddybes tiltagene ift. bygnings- og vejtransportsektoren, søtransport og udfasningen af gratiskvoterne. Herudover indføres bl.a. en stabilitetsmekanisme således, at der frigives yderligere 20 millioner kvoter, hvis kvoteprisen stiger til over 45 EUR. Der afsættes flere penge til innovative teknologier, der skal være med til at modernisere energisystemet, fx er Innovationsfonden omfattet. Alle nationale indtægter fra auktionerede ETS kvoter skal bruges på klimarelaterede aktiviteter. Det er desuden besluttet at 24% af alle ETS kvoter skal placeres i Market Stability Reserve.
Nye tiltag til bygnings- og transportsektoren
Kvotesystemet udvides til at omfatte emissioner fra bygnings- og vejtransportsektoren.
Der oprettes et særskilt, men parallelt ETS for bygnings- og vejtransportsektoren (EU ETS II) for at undgå forstyrrelse af det velfungerende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart.
Den samlede mængde kvoter til det nye emissionshandelssystem skal reduceres lineært. De regulerede enheder (brændstofdistributører) vil skulle indberette mængden af brændstoffer, der bringes i omsætning fra 2024. Fra 2026 vil de skulle returnere en tilsvarende mængde kvoter på grundlag heraf. Emissionsloftet vil blive fastsat i 2026 og vil gradvist blive reduceret til en emissionsreduktion på 43 % i 2030 i forhold til 2005-niveauet for disse sektorer. Alle kvoter vil blive bortauktioneret, og ingen vil blive stillet gratis til rådighed. Den samlede kvotemængde fastsættes første gang i 2027.
Et muligt problem er dobbelttælling af emissioner i det eksisterende EU ETS og det nye emissionshandelssystem for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer. Det vil formentlig ske i få tilfælde. I sådanne tilfælde opfordres medlemsstaterne til at anvende sådanne indtægter til at kompensere for den uundgåelige dobbelttælling og andre sådanne omkostninger uden for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer i overensstemmelse med EU-retten.
I tilfælde af ekstraordinært høje energipriser giver direktivets artikel 30k mulighed for en udsættelse af emissionshandelen for bygnings- og vejtransportsektoren indtil 2028.
Søtransport
Som noget nyt bliver søtransport omfattet af ETS. Der skal returneres kvoter for 50% af emissionerne for sejlads fra en medlemsstat til en ikke-medlemsstat og omvendt samt for 100% af emissionerne for sejlads fra en medlemsstat til en anden medlemsstat og indenfor samme havn i en medlemsstat.
Desuden skal rederiernes returnering af kvoter gradvist øges mht. verificerede emissioner således at de i 2024 er forpligtet til at returnere kvoter for 40% af verificerede emissioner, i 2025 for 70% og fra 2026 returnere det antal kvoter, der svarer til 100% af deres verificerede emissioner, jf. artikel 3gb.
Udfasning af gratiskvoter
Det er besluttet at de gratis CO2-kvoter skal udfases. Udfasningen starter i 2026 og gratiskvoterne skal være helt udfaset til 2034. Dette kan medføre problemer for EU-virksomheder, hvis det ikke bliver reguleret (se nærmere nedenfor).
Med styrkelsen af ETS forventes en reduktion af EU’s CO2-udslip fra omfattede sektorer med 62% i 2030 i forhold til 2005-niveauet.
Klimatold (CBAM)
I forbindelse med revisionen af EU ETS, har EU ligeledes vedtaget indførslen af en Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som er en klimatold på varer der importeres ind i EU. Formålet er at forebygge CO2-lækage og ligestille virksomheder udenfor EU med virksomheder indenfor EU. Her får du et kort overblik over de nye regler.
CBAM har til formål at bekæmpe CO2-lækage ved at beskatte CO2-indholdet i varer, der importeres til EU, på samme måde som EU-produkter underlagt ETS. Dette skal udligne konkurrencen for EU-virksomheder og forhindre, at virksomheder flytter pro-duktionen og udledningen ud af EU på grund af for høje klimaomkostninger. Samtidig kan indførelsen af CBAM motivere virksomheder udenfor EU til at reducere deres CO2-udledning.
Virksomheder, der importerer varer til EU, skal købe CBAM-certifikater. Konkret skal de betale differencen mellem CO2-prisen i produktionslandet og prisen på kvoter i EU ETS.
CBAM skal indføres, i takt med at gratiskvoterne i ETS udfases. CBAM træder således i kraft i 2026 og forventes at være fuldt implementeret i 2034. De omfattede sektorer er jern, stål, cement, aluminium, gødning, el og brint. Inden udgangen af overgangsfasen skal Kommissionen vurdere, hvorvidt tolden skal udvides, så den omfatter flere sektorer. I første omgang skal den udvides til organiske kemikalier og polymerer, og målet er, at tolden til 2030 omfatter alle varer, der er omfattet af EU ETS.
Mulig problemstilling
Trods mange gode tiltag i de nye regler fra EU, rummer udfasningen af gratiskvoterne et muligt problem, som gerne skal løses i overgangsfasen, hvis samspillet mellem EU ETS og CBAM skal fungere optimalt.
Det er en del af aftalen, at Kommissionen senest i 2025 skal undersøge risikoen for CO2-lækage på eksportmarkedet. Indførslen af CBAM har til formål at forhindre lækage på importmarkedet, men desværre skaber dette dog samtidig en øget risiko for lækage på eksportmarkedet. Udfasningen af gratiskvoterne medfører at en EU-virksomhed, skal betale både for dens udledninger på et marked udenfor EU og nu også for CO2-kvoter for hele udledningen på det europæiske marked. Til sammenligning skal en konkurrent udenfor EU kun betale for dens udledninger udenfor det europæiske marked. Kommissionen skal om nødvendigt indsende en klage til WTO med et lovforslag, der kan løse problemet. Derudover er det estimeret, at der vil blive brugt 47,5 millioner kvoter på at søge at løse problemet med lækage på eksportmarkedet.
Læs mere her:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
