Nyt fra ESMA om navngivning af fonde ved brug af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, offentliggjorde den 14. december 2023 en meddelelse for at give finansielle markedsdeltagere mulighed for at forberede sig på de kommende retningslinjer, der specifikt vedrører brugen af bæredygtighedsrelaterede termer i fondsnavngivningen. Udmeldingen indeholder ændringer set i forhold til ESMA's tidligere forslag til retningslinjerne, som blev fremsat i deres konsultationspapir fra den 18. november 2022.

Tidshorisont

Retningslinjerne forventes at blive godkendt og offentliggjort i andet kvartal af 2024 og vil finde anvendelse tre måneder efter offentliggørelsen. Det skyldes blandt andet, at ESMA i de reviderede FAIF- og UCISTS-direktiver får mandat til at udvikle retningslinjer for, hvornår en fonds navn er vildledende eller ikke er tydeligt eller fair. Da ESMA har valgt at koble de kommende retningslinjer for fondsnavngivning op på dette mandat, udskydes offentliggørelsen af de endelige retningslinjer, indtil dette mandat finder anvendelse.

Det forventes, at nye fonde vil skulle leve op til retningslinjerne straks efter de finder anvendelse, mens eksisterende fonde forventes at ville få en indfasningsperiode på seks måneder.

Retningslinjer for navngivning

ESMA fremhæver indledende, at det i alle tilfælde er vigtigt, at der ikke er tale om et misvisende navn for fonden. Brugen af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk i en fonds navn skal derfor understøttes af evidens for de bæredygtighedsrelaterede karakteristika henholdsvis mål, som indgår i fondens investeringsstrategi.

Ligeledes kommer ESMA med håndfaste tærskler og krav, som de finansielle markedsdeltagere vil skulle forholde sig til, når de skal navngive deres fonde. Fælles for fonde med ESG- og bæredygtighedsrelaterede termer i navnet er dog et generelt krav om, at minimum 80 % af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål.

ESMA bruger ligeledes velkendte eksklusionskriterier fra den delegerede forordning angående minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, hvor tærsklen herfor varierer alt efter fondens "grad af bæredygtighed".

Vi har herunder lavet et overblik over de respektive krav i forbindelse med fondes navngivning, baseret på den anvendte terminologi. Vi gør opmærksom på, at for fonde, der anvender kombinerede termer, vil kravene gælde kumulativt.

Hvis du har spørgsmål til navngivningen af fonde i lyset af ESMA's nyeste offentliggørelse, er du meget velkommen til at kontakte os for en samtale om, hvordan I skal gribe det an.

Fonde med "omstilling", "social", "god ledelsespraksis", "omstilling", "transition" eller relaterede termer i navnet

• Mindst 80 % af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål i overensstemmelse med de minimumsforpligtigelser, der fremgår af fondens prækontraktuelle oplysninger.
• Fondene må ikke investere i*:

1. virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben
2. virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak
3. virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder.
   
   

• Hvis omstillingsrelaterede termer anvendes i navnet, skal det derudover tilsikres, at minimumsandelen af investeringer (se nr. 1 ovenfor) er foretaget med det formål at generere en positiv og målbar social eller miljømæssig indvirkning sammen med et finansielt afkast, eller på klar og målbar vis er på vej mod en social eller miljømæssig omstilling.

* Artikel 12, stk. 1, litra a-c, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (Kaldes også for EU’s Climate Transition Benchmark (CTB) eksklusionskriterier).

Fonde med "miljø", "impact" eller relaterede termer i navnet

• Mindst 80 % af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål i overensstemmelse med de minimumsforpligtigelser, der fremgår af fondens prækontraktuelle oplysninger.
• Fondene må ikke investere i*:

1. virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben
2. virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak
3. virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder
4. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul er lig med 1 % eller derover
5. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer er lig med 10 % eller derover
6. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas er lig med 50 % eller derover
7. virksomheder, hvis indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh er lig med 50 % eller derover.
   
   

• Hvis impact-relaterede termer anvendes i navnet, skal det derudover tilsikres, at minimumsandelen af investeringer (se nr. 1 ovenfor) er foretaget med det formål at generere en positiv og målbar social eller miljømæssig indvirkning sammen med et finansielt afkast, eller på klar og målbar vis er på vej mod en social eller miljømæssig omstilling.

* Artikel 12, stk. 1, litra a-g, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (Kaldes også for EU’s Paris Aligned Benchmark (PAB) eksklusionskriterier).

Fonde med "bæredygtighed" eller bæredygtighedsrelaterede termer i navnet

• Mindst 80 % af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål i overensstemmelse med de minimumsforpligtigelser, der fremgår af fondens prækontraktuelle oplysninger.
• Fondene må ikke investere i*:

1. virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben
2. virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak
3. virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder
4. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul er lig med 1 % eller derover
5. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer er lig med 10 % eller derover
6. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas er lig med 50 % eller derover
7. virksomheder, hvis indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh er lig med 50 % eller derover.
   
   

• Yderligere skal fonden også investere meningsfuldt i bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2(17) i Disclosureforordningen, hvilket skal afspejle de forventninger, som investorer kan have baseret på fondens navn. Hvad der ligger i "meningsfuldt" vides ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Finanstilsynet har for nu kun henvist til, at "der skal foretages bæredygtige investeringer".

* Artikel 12, stk. 1, litra a-g, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (Kaldes også for EU’s Paris Aligned Benchmark (PAB) eksklusionskriterier).