Nyt fælles nordisk standpunkt om skjult reklame

Det skal være lettere for forbrugere at vide, hvornår de bliver udsat for reklame. Derfor har de nordiske forbrugerombudsmænd netop udsendt et fælles nordisk standpunkt om skjult reklame.

De nordiske forbrugerombudsmænd er enige om, at skjult reklame er et stigende problem i alle de nordiske lande. Dette skyldes især, at markedsføring bliver mere og mere almindelig på digitale medier. Derfor har de nordiske forbrugerombudsmænd netop udsendt et nyt fælles nordisk standpunkt om skjult reklame, der skal oplyse erhvervsdrivende om grænserne for det tilladte.


Koordineret indsats mod skjult reklame

De nordiske forbrugerombudsmænd har med standpunktet rettet fokus på markedsføring på sociale medier og digitale nyhedsmedier samt brugen af native advertising og content marketing, hvor kommercielle budskaber ofte skjules i en redaktionel tekst, fx i blogs eller artikler. Formålet med standpunktet er at udtrykke de nordiske forbrugerombudsmænds opfattelse af reglerne om reklameidentifikation, og at oplyse virksomheder om, hvad der kan gøres for at undgå at overtræde forbuddet mod skjult reklame. Standpunktet er en opfølgning på det første nordiske standpunkt, som blev udsendt i maj 2012, og det nye standpunkt er derfor udtryk for et øget fokus på området fra de nordiske forbrugerombudsmænds side.


Forbrugerombudsmændenes opfattelse af reglerne

De nordiske forbrugerombudsmænds opfattelse af reglerne om reklameidentifikation er blandt andet:

• En reklame er som udgangspunkt enhver form for kommunikation, som har til formål at øge salget af varer og tjenesteydelser. Det er altså meget bredt og omfatter tillige generel branding.


• Al reklame skal kunne identificeres som reklame. Derfor skal forbrugere allerede fra begyndelsen, når de læser/ser budskabet, gøres opmærksomme på, at det er reklame. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at beskeden kommer til sidst eller inde i selve teksten.


• Når en virksomhed markedsfører sig på sociale medier eller via blogs, skal det fremgå, på hvis vegne reklamen er udarbejdet. Det vil som udgangspunkt sige, at firmanavnet skal fremgå.


• Hvis en reklame i sig selv ikke tydeligt fremstår som reklame for forbrugeren, er det de nordiske forbrugerombudsmænds opfattelse, at materialet vil være tilstrækkelig markeret, hvis opslaget/indlægget i starten er tydeligt markeret med ordet reklame.


• Markedsføring overfor børn og unge underlægges en strengere vurdering i lovgivningen, og der skal derfor mindre til for at anse reglerne for overtrådt. Jo yngre målgruppen er, desto mere skærpes kravene.


• Annoncøren vil som udgangspunkt blive holdt ansvarlig, hvis en reklame ikke fremstår som reklame. Reklamebureauer og pr-bureauer samt andre, der handler på annoncørens vegne, herunder bloggere, kan ifalde et medansvar.

Udover de nordiske forbrugerombudsmænds nye fælles nordiske standpunkt om skjult reklame, udsendte den danske Forbrugerombudsmand i september 2015 en række gode råd til at overholde reglerne om skjult reklame på sociale medier.


Bech-Bruun anbefaler

Markedsføringsloven indeholder allerede et generelt forbud mod skjult reklame. Overtrædelse af markedsføringsloven kan medføre forbud, påbud om fjernelse og i visse tilfælde bødestraf.

Vi anbefaler derfor virksomheder, som indgår kommercielle samarbejder, at der er en klar aftale om, at der ved produktets eksponering i redaktionel tekst, på en blog eller et socialt medie skal angives, at der er tale om en reklame.


Vil du vide mere?

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelse vedrørende det fælles nordiske standpunkt her.

Læs de nordiske forbrugerombudsmænds fælles standpunkt om skjult reklame her.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om reglerne om skjult reklame, og hvad reglerne betyder for din virksomheds markedsføring og samarbejde med bloggere og andre aktører på sociale medier.

 

---