Store dele af den danske bygningsmasse skal igennem større energirenoveringer de kommende år, hvis nye krav fra EU bliver en realitet. Det bør derfor allerede nu tænkes ind i kommende renoveringsprojekter. Desuden bør der fra politisk side være fokus på, hvordan energirenoveringerne skal finansieres.
Et forslag til et nyt bygningsdirektiv fra Europa-Kommissionen kan betyde større energirenoveringer af den danske bygningsmasse. Ifølge udkastet til direktivet skal ejendomme i EU senest i år 2033 være energirenoveret til et niveau, der svarer til E på en ny energimærkeskala.
Det er EU’s ambition, at alle bygninger i fremtiden skal være mere grønne og forbruge langt mindre energi. EU’s nye bygningsdirektiv er desuden en central del af både klimaplanen ’Fit For 55’ og planen ’REpower EU’, der skal gøre Europa uafhængig af russisk gas.
Fælles europæisk energimærkeskala
Med henblik på at sikre sammenligneligheden i hele EU, skal alle nye energimærker senest i år 2025 være udarbejdet på grundlag af en harmoniseret energimærkeskala, der er gældende for hele EU. Direktivet fastsætter flere konkrete krav til indholdet af de nye energimærker.
Den foreslåede nye energimærkeskala arbejder med at kategorisere ejendomme i energiklasser fra A til G, hvor energiklasse A svarer til en nulemissionsbygning (dvs. CO2-neutral). Energiklasse A er den højeste energiklasse, en ejendom kan inddeles i. Den laveste er energiklasse G, der skal omfatte de 15 procent af bygninger, der har den dårligste gennemsnitlige energimæssige ydeevne i den nationale bygningsmasse. Inddelingen i energiklasser foregår konkret i de enkelte medlemslande. På den måde sikrer man, at der sker energiforbedringer af de dårligste boliger i hvert enkelt medlemsland.
Den nye energimærkeskala skal desuden sikre, at de enkelte medlemslandes indsats for at overholde direktivets minimumskrav til bygningernes energimæssige ydeevne kan sammenlignes på tværs af medlemslandene.
Energirenoveringer af eksisterende bygningsmasse
Et af hovedformålene med det nye bygningsdirektiv er, at indsatsen for energirenovering af eksisterende bygninger styrkes.
Det er EU’s ønske, at offentlige myndigheder skal gå forrest med et godt eksempel, når det drejer sig om energirenoveringer. Direktivet stiller derfor krav om, at bygninger, der er ejet af offentlige organer, skal energiforbedres først.
Energirenoveringerne til de nye energiklasser skal frem mod år 2033 ske i forskellige tempi afhængig af ejendomstypen:
- Bygninger, der ejes af offentlige organer, skal senest i år 2027 have energimærke F og i år 2030 energimærke E
- Erhvervsbygninger skal senest i år 2027 have energimærke F og i år 2023 energimærke E
- Beboelsesejendomme skal senest i år 2030 have energimærke F og senest i år 2033 energimærke E
Kravene til energiforbedringerne skal medvirke til at fremme kravet om, at alle bygninger i år 2050 skal være CO2-neutrale.
De konkrete krav til, hvordan energirenoveringen skal foretages, fremgår ikke af forslaget til direktivet, idet disse skal fastsættes i medlemslandene.
På tidspunktet for salg af en ejendom, indgåelse af en ny lejekontrakt eller fornyelse af en eksisterende lejekontrakt skal der foreligge et gyldigt energimærke. Der kan desuden være risiko for, at realkreditfinansiering ikke kan opretholdes, hvis ejendommen ikke energirenoveres, så den opfylder kravene i bygningsdirektivet.
Som ejendomsejer kan det betale sig allerede nu at få et overblik over, hvordan ejendomsporteføljen kan energiforbedres med henblik på, at den efterlever direktivets krav. Står man som ejendomsejer over for større renoveringsprojekter, bør man også tænke direktivets kommende krav til energiforbedringer ind i renoveringen.
CO2-neutrale bygninger fra år 2050
Forslaget til direktivet indfører et krav om, at den eksisterende bygningsmasse i alle medlemslandene – med undtagelse af visse historiske og midlertidige bygninger – skal være klimaneutrale (nulemissionsbygninger) inden år 2050. Direktivet forpligter nemlig medlemsstaterne til at sikre, at alle nyopførte bygninger er nulemissionsbygninger fra den 1. januar 2030. For nye bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige organer, gælder kravet om nulemission dog allerede fra 1. januar 2027.
Bygningsdirektivets forhold til EU-taksonomien
EU-taksonomien er et kvalifikationssystem for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som værende miljømæssig bæredygtig. I EU-taksonomien stilles der også krav til bygningernes energimæssige ydeevne, herunder energimærkninger. En energiforbedring af ejendommen i henhold til de krav, der fastsættes i forslaget til direktivet, kan derfor være en væsentlig del af processen for, at en ejendom overholder de krav, som EU-taksonomien stiller til ejendommes energieffektivitet.
I forhold til EU-taksonomien er det positivt, at der etableres en fælles europæisk energimærkeskala, idet denne kan anvendes som et fælles reference-benchmark for de krav, der i EU-taksonomien stilles til bygningernes energimæssige ydeevne.
Kravene til medlemsstaterne og bygningsdirektivets implementering i dansk lovgivning
Direktivet fastsætter kun de overordnede retningslinjer og rammemålsætninger for energieffektiviseringsindsatsen ved at definere mere generelle forpligtelser og målsætningerne for medlemslandene. Det er herefter overladt til de enkelte medlemslande at udforme de konkrete regelsæt, der skal sikre efterlevelse af direktivets krav og målsætninger. Direktivets ambitiøse målsætninger stiller dog krav til, at medlemslandene arbejder aktivt med at understøtte de energiforbedrende investeringer.
Der foregår nu forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om direktivets konkrete indhold. Når direktivet er vedtaget, skal det implementeres i den danske lovgivning. Det vides endnu ikke, hvordan den konkrete danske lovtekst bliver.
Midler fra Grundejernes Investeringsfond
Det står dog allerede nu klart, at Danmark skal tilpasse sig en ny energimærkeskala. Desuden står det med de foreslåede krav i direktivet også allerede nu klart, at der i Danmark vil være behov for større energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse, hvis den skal opfylde EU’s målsætning om nulemission i år 2050. Samtidig vil der være behov for, at der fra politisk side gives det korrekte incitament til at igangsætte energiforbedrende tiltag, eksempelvis ved etablering af de nødvendige støtteordninger.
Midlerne, der er bundet hos Grundejernes Investeringsfond, kan som udgangspunkt ikke frit anvendes til energiforbedringer, idet midlerne i forhold til de nugældende regler er bundet, så de alene kan anvendes til udvendig vedligeholdelse. Derfor kan man fra politisk side overveje at ændre lovgivningen og udvide anvendelsesområdet for de midler, der henstår hos Grundejernes Investeringsfond. På denne måde kan de anvendes til energiforbedringer af ejendommen med henblik på at sikre, at ejendommen opfylder de nye energikrav i bygningsdirektivet.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
