Oplysning om væsentlige ændringer af reglerne om syn og skøn og sagkyndig bevisførelse, der træder i kraft den 1. juli 2017.
Ændringer i retsplejeloven får stor betydning – især for byggesager.
Ændringsloven, der træder i kraft 1.7.2017, indeholder væsentlige ændringer af reglerne om syn og skøn og sagkyndig bevisførelse. Generelt er der tale om udvidelser af parternes adgang til at foretage bevisførelse, og ændringerne er således i tråd med den seneste ændring af reglerne om syn og skøn i 2014.
1. Flere skønsmænd kan udpeges til at besvare samme spørgsmål
Hidtil har domstolene haft mulighed for at udpege én eller flere skønsmænd. I praksis udmeldes (mindst) to skønsmænd, hvis der er behov for kendskab til forskellige fagområder ved besvarelsen af de stillede spørgsmål. I store sager, som kan bære fordyrelsen ved udmeldelse af flere skønsmænd, udmeldes der endvidere i nogle tilfælde to skønsmænd, hvis fagkundskab kan supplere hinanden. Med den nye tilføjelse i retsplejelovens § 198, stk. 1, får de civile domstole mulighed for at udpege flere skønsmænd til besvarelse af samme spørgsmål. Det fremgår af det lovforberedende arbejde, at bestemmelsen særligt sigter på de tilfælde, hvor der kan være flere ”faglige skoler” eller synsvinkler på den samme tekniske problemstilling. To forskellige tekniske synsvinkler kan på den måde medvirke til at belyse sagen mere fyldestgørende, end hvis kun den ene faglige skole havde været repræsenteret.
2. Udvidet adgang til nyt syn og skøn ved samme eller nye skønsmænd
Med de nuværende regler er det kun ganske undtagelsesvis muligt at få gennemført nyt syn og skøn ved den samme eller en ny skønsmand. Ifølge praksis er selv fejlopfattelser og unøjagtigheder i skønserklæringen ikke altid tilstrækkeligt til, at retten træffer afgørelse om gennemførelse af nyt syn og skøn. Ændringen af retsplejelovens § 209 indeholder en vis udvidelse af mulighederne for gennemførelse af nyt syn og skøn, da det præciseres, at retten kan tage hensyn til ”fremførte indsigelser og andre muligheder for at få skønstemaet yderligere belyst eller til sagens og skønstemaets karakter”. I sagens natur vil mindst én part i udgangspunktet være utilfreds med en fremkommet skønserklæring og det forventes på den baggrund, at der i kølvandet af ændringen vil opstå en lang række sager, hvor en part kræver nyt syn og skøn. Det fremgår af lovforarbejderne, at bestemmelsen ikke er møntet på de tilfælde, hvor en part reelt blot er utilfreds med konklusionerne i skønserklæringen. Derimod kan nyt syn og skøn ifølge lovforarbejderne være relevant, når det kan sandsynliggøres over for retten, at den første skønsmands konklusioner kan være udslag af en faglig tilgang til spørgsmålene, som ikke er enerådende inden for det pågældende fag, og at der således er flere ”skoler" inden for det relevante fagområde I praksis vil en part, der ønsker at sandsynliggøre dette formentlig få lejlighed til at indhente en erklæring, til støtte for begæringen, uden at denne erklæring i øvrigt må fremlægges i sagen.
3. Udvidet adgang til at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer
I en årrække har domstolene haft den praksis, at en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge udtalelser og erklæringer om forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere og sagkyndige. Med den nye § 341 a i retsplejeloven, bliver denne adgang nu lovfæstet. Derudover indføres en ny bestemmelse om, at hvis en part har fremlagt en ensidigt indhentet erklæring, jf. ovenstående, så kan modparten fremlægge en ”mod-erklæring”, selvom dette først kan ske efter sagsanlæg. Den tidligere praksis blev fra flere sider beskyldt for at favorisere den sagsøgende part, idet denne, i modsætning til den sagsøgte, kunne tilrettelægge indhentelsen af en sagkyndig erklæring forinden anlæggelse af en retssag. Den anførte ændring antages at gøre op med denne kritik. Endelig indføres i § 209a, stk. 1 den yderligere udvidelse, at retten efter fælles anmodning fra sagens parter kan tillade, at parterne som supplement til eller i stedet for optagelse af syn og skøn fremlægger erklæringer, som parterne hver især indhenter fra sagkyndige, om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter. Dermed nærmer dansk ret sig ”norske tilstande”, hvor det i årevis har været sædvanligt, at parterne i byggesager hver især fremlægger erklæringer fra egne hyrede tekniske eksperter.
4. Sagkyndige kan afgive forklaringer i retten, overvære andre forklaringer, og rådføre sig med hinanden
Har parterne hver især indhentet en erklæring som supplement til eller i stedet for syn og skøn, vil de sagkyndige også som udgangspunkt kunne afhøres i retten under hovedforhandlingen. Her vil de som udgangspunkt kunne overvære afhøringen af hinanden og eventuelle skønsmænd, og tillige med rettens tilladelse få mulighed for at rådføre sig med hinanden, inden de svarer. Der er tale om en betydelig ændring af den nuværende retsstilling, og det bliver spændende at se, hvordan bestemmelsen bliver administreret i praksis.
5. Bemærkninger til lovændringerne
Generelt har der gennem en lang årrække været behov at foretage en udvidelse af parternes muligheder for bevisførelse – særligt i byggesager. Skønserklæringer har i høj grad været afgørende for sagerne, og der har været stærkt begrænsede muligheder for at få tilladelse til at gennemføre et nyt syn og skøn eller anden supplerende bevisførelse i tilfælde af en forkert/ensidig vurdering fra den udpegede skønsmand. Udvidelsen af adgangen til bevisførelse vil således formentlig medføre en større retssikkerhed for parterne. Imidlertid stiller ændringerne også større krav til dommerne, idet dommerne med regelændringerne kommer til at skulle afgøre tekniske spørgsmål i sagerne på baggrund af flere skønserklæringer og/eller sagkyndige vurderinger, der er indbyrdes modstridende. Videre er det også en naturlig konsekvens af de udvidede muligheder for bevisførelse, at retssagerne bliver dyrere for parterne at føre, og det skal derfor af retterne og parterne i højere grad end hidtil nøje overvejes, hvor omfattende en bevisførelse den konkrete sag kan bære. Ifølge lovforarbejderne finder ændringerne også pr. 1.7.2017 anvendelse på verserende sager, og domstolene bør ifølge forarbejderne i disse sager foretage særligt nøje overvejelser om betydningen for sagernes økonomi og fremdrift.
6. Virkningen for syn og skøn ved Voldgiftsnævnet, Byggeri og Anlæg
Mange tvister i byggeriet afgøres af Voldgiftsnævnet, Byggeri og Anlæg. I modsætning til de civile domstole er Voldgiftsnævnet ikke bundet af de processuelle regler i retsplejeloven, men anvender derimod nævnets egne regler for syn og skøn. Voldgiftsnævnet har imidlertid tradition for i vid udstrækning at overføre principper i retsplejeloven til nævnets egne regler, og det forventes derfor også, at den forestående ændring i retsplejeloven vil få betydning for Voldgiftsnævnets praksis.
