Nyere landsrets­afgørelser forkaster “luksus­gældssaneringer”

Østre Landsret har i to afgørelser for nylig nægtet personlige skyldnere rekonstruktion under henvisning til, at tvangsakkordforslaget stod i modsætning til formålet med reglerne om rekonstruktion.

Reglerne om rekonstruktion, der trådte i kraft den 1. april 2011, har til formål hovedsageligt at forbedre mulighederne for at redde og videreføre virksomheder i økonomiske vanskeligheder, frem for at blive erklæret konkurs. Østre Landsret bekræftede i en afgørelse af 18. december 2015, at reglerne om rekonstruktion imidlertid også kan anvendes af personlige skyldnere.


Rekonstruktion som alternativ til gældssanering

En håbløst forgældet person er normalt henvist til at søge gældssanering for at opnå en økonomisk ordning med sine kreditorer. Gældssanering kan imidlertid nægtes af skifteretten, hvis skyldneren f.eks. systematisk har oparbejdet gæld ved spekulation, større gæld til det offentlige, har handlet kriminelt eller blot har uafklarede økonomiske forhold.

Disse nægtelsesgrunde gælder imidlertid ikke i en anmeldt rekonstruktion, hvor vedtagelse af rekonstruktionsforslaget beror på kreditorernes afgørelse.
Uanset om skyldneren af en af de ovennævnte grunde skulle være afskåret fra at opnå gældssanering, kan skyldneren få gennemført en rekonstruktionsbehandling, hvis et simpelt flertal af kreditorerne (beregnet ud fra den usikrede kreditormasse) stemmer for det. Derudover skal skifteretten stadfæste rekonstruktionsforslaget og må i øvrigt ikke vurdere, at rekonstruktionen er ulovlig.

En personlig rekonstruktion er blevet kaldt "luksusgældssanering" eller "gældssanering på 1. klasse", idet personlige skyldnere på den måde har fået nedsat gældsforpligtelser betragteligt, i praksis ofte ned til en dividende på mellem 0-10 % af gælden, stadfæstet af skifteretten.


Østre Landsret nægter i to omgange stadfæstelse af "luksusgældssanering"

To nyere afgørelser fra Østre Landsret viser imidlertid, at domstolene i højere grad benytter sig af muligheden for at afvise stadfæstelsen af et vedtaget rekonstruktionsforslag, bl.a. hvis forslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling, jf. Konkurslovens § 13 e, stk. 5.

Østre Landsret afviste i en afgørelse af 27. september 2017 at stadfæste et rekonstruktionsforslag for en personlig skyldner med den begrundelse, at forslaget var i uoverensstemmelse med rekonstruktionsreglernes formål. I den konkrete sag, hvor skyldner bl.a. havde været direktør for fem selskaber, ejet flere selskaber og blevet dømt for underslæb, nægtede landsretten at stadfæste rekonstruktionsforslaget under henvisning til, at en stadfæstelse ville stå i misforhold til rekonstruktionsreglernes formål, da reglerne ikke tilsigter udelukkende at forbedre skyldners retsstilling.

I en afgørelse fra 22. februar 2018 afviste Østre Landsret endnu et rekonstruktionsforslag for en personlig skyldner under henvisning til rekonstruktionsreglernes formål og skyldners økonomiske stilling.

Østre Landsret lagde i den afgørelse særlig vægt på størrelsen af skyldnerens aktiver og passiver, og at skyldner havde udsigt til at få udbetalt en pension i 2021 på 916.584 kr. Endvidere understreger landsretten, at formålet med de indførte regler om rekonstruktion - navnlig at skyldners retsstilling ikke har været søgt forbedret med reglerne - skal inddrages i vurderingen af, hvorvidt stadfæstelsen skal afvises. Da en forbedring af skyldners økonomiske situation alene blev fundet i strid med formålet med rekonstruktionsreglerne, nægtede landsretten at stadfæste rekonstruktionsforslaget.

De kreditorer, der havde indbragt skifterettens stadfæstelse for landsretten gjorde gældende, at skyldner op til rekonstruktionen havde haft et stort forbrug og bragt betydelige midler ud af sin formuesfære, hvilket er en afvisningsgrund for gældssanering i KL § 197 stk. 2, nr. 2, litra c. Det forhold, at Østre Landsret undlod at forholde sig til det, kan tages som udtryk for, at kreditorerne ikke kan påberåbe sig nægtelsesgrundene i gældssaneringsreglerne analogt.


Domstolene har fokus på forsøg på "luksusgældssanering"

De to nyere landsretsafgørelser viser, at domstolene er særligt opmærksomme på forsøg på "luksusgældssanering" af personlige skyldnere, der ikke ville kunne opnå gældssanering, såfremt rekonstruktionsforslagets vilkår står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Kreditorernes indsigelser og hensynet til dem kan derfor gøre en væsentlig forskel, når skifteretten tager stilling til, om et vedtaget rekonstruktionsforslag skal stadfæstes eller forkastes med konkurs til følge.