Nye regler om syn og skøn

Den 1. juli 2017 trådte de nye regler om syn og skøn i retssager i kraft. Læs her om de væsentligste ændringer, som de nye regler medfører.


Mulighed for flere skønsmænd til besvarelse af samme spørgsmål

Med den nye tilføjelse i retsplejelovens § 198, stk. 1, bliver det nu muligt at få udpeget flere skønsmænd til besvarelse af samme spørgsmål. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor der kan være flere faglige synsvinkler eller metoder på samme tekniske problemstilling, eksempelvis som følge af forskellige "skoler" eller lignende.

Ændringen betyder, at de udpegede skønsmænd uafhængigt af hinanden skal besvare samme spørgsmål, med den konsekvens, at svarene kan være modstridende.

Retten vil kun udpege flere skønsmænd, hvis der er fremsat begæring herom fra én eller begge parter.


Fornyet syn og skøn om samme spørgsmål

Den nye regel i retsplejelovens § 209 udvider adgangen til at få udmeldt nyt syn og skøn om samme spørgsmål. Indtil 1. juli 2017 kunne et fornyet syn og skøn alene meddeles i de tilfælde, hvor retten fandt det hensigtsmæssigt, men praksis har vist sig restriktiv. Typisk ville det som udgangspunkt alene kunne ske, hvis den første skønserklæring var fejlbehæftet, ufuldstændig og/eller indholdsmæssig uklar.

Med lovændringen kan udmeldelse af nyt syn og skøn dog finde sted, hvis det sandsynliggøres for retten, at en ny skønserklæring vil kunne medføre et væsentligt ændret udfald.


Fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer

Frem til den 1. juli 2017 har alene ensidigt indhentede erklæringer eller udtalelser om forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, indhentet forud for sagens anlæg, som udgangspunkt kunne fremlægges under retssagen.

Det har i praksis haft den konsekvens, at den sagsøgte i nogle tilfælde er blevet afskåret fra i samme omfang som sagsøgeren at forberede eller tilrettelægge egen bevisførelse til brug for sagen. Det skyldes, at den sagsøgte ikke har haft kendskab til, om eller hvornår sagsøgeren ville gå videre med sin sag.

Den nye regel i retsplejelovens § 341 a ændrer ikke på sagsøgerens muligheder for at fremlægge de ensidigt indhentede erklæringer, som sagsøger har fået indhentet forud for sagens anlæg. Derimod får den sagsøgte mulighed for at fremlægge en moderklæring, selvom det først sker efter sagsanlægget.


Horten bemærker

Reglerne kan forventes at få betydning på områder, hvor der foreligger faglig splittelse (eksempelvis forskellige teorier, forskellige skoler inden for et område eller lignende). Det skyldes, at de nye regler giver parterne i en retssag bedre mulighed for at få en sag bedømt af flere skønsmænd i situationer, hvor fagkundskaben er splittet mellem flere faglige vinkler. Omkostningerne ved to skønsmænd skal dog tages i betragtning, og er der tale om en sag med en begrænset sagsgenstand, vil retten næppe tillade at et skønstema bliver besvaret af flere skønsmænd med ens kvalifikationer.

Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg har tradition for at overføre principper fra retsplejeloven til nævnets egne regler, men Voldgiftsnævnet er i øvrigt ikke bundet af retsplejelovens processuelle regler. Det må dog forventes, at retsplejelovens nye regler om syn og skøn vil få en afsmittende effekt på Voldgiftsnævnets behandling om bevisoptagelse i form af syn- og skøn og Voldgiftsnævnets praksis.

De nye regler kan læses her.



 

---