Nye ESG-krav til forsikringsselskaber og forsikringsformidlere skal anvendes fra den 2. august 2022

Indledende oplysninger

I marts 2018 offentliggjorde EU-Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst i EU. Et af målene i handlingsplanen er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig vækst i EU, herunder at finansielle produkter skal leve op til EU’s principper for bæredygtighed.

Til at understøtte dette mål for forsikringsselskaber og forsikringsformidlere trådte EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1257 af 21. april 2021 i kraft den 21. august 2021. Forordningen vil gælde med direkte og umiddelbar virkning for forsikringsselskaber og forsikringsformidlere i Danmark fra den 2. august 2022.

Fordningen integrerer bæredygtighed i de gældende krav til processer for udvikling af forsikringsprodukter, produkttilsyn og -styring for forsikringsselskaber og forsikringsformidlere (”POG”-kravene) (reguleret i Forordning (EU) 2017/2358), som supplerer IDD-reglerne.

Bæredygtighedsfaktorerne defineres i EU-retten som miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål og spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse (også kendt som ”ESG” – Environmental, Social and Governance).

EIOPA såvel som Finanstilsynet i Danmark har ikke offentliggjort vejledning i de nye krav.

Nye bæredygtighedskrav til forsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der udvikler forsikringsprodukter (POG-kravene)

Formålet med de nye krav er, at forsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der udarbejder forsikringsprodukter, vil skulle tage hensyn til bæredygtighedsfaktorer i produktgodkendelsesprocessen og i andre produkttilsyns- og styringsordninger for hvert enkelt forsikringsprodukt, der distribueres til kunder, der søger forsikringsprodukter med en bæredygtighedsrelateret profil.

Reglerne vil gælde både for skades- og livsforsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der udvikler forsikringsprodukter, og som i forvejen er omfattet af POG-kravene (Forordning (EU) 2017/2358).

Den nye forordning pålægger forsikringsselskabet eller den forsikringsformidler, der udarbejder forsikringsproduktet, bl.a. at præcisere hvilken gruppe af kunder med specifikke bæredygtighedsrelaterede mål forsikringsproduktet forventes at blive distribueret til. Analysen skal dermed foretages, inden produkterne markedsføres eller distribueres til kunderne.

Det vil ikke længere være tilstrækkeligt med en generel erklæring om, at et forsikringsprodukt har en bæredygtighedsrelateret profil.

Konkret skal produktgodkendelsesprocessen tage højde for kundernes behov, målsætninger, interesser og karakteristika, herunder eventuelle bæredygtighedsrelaterede mål. Forsikringsproduktets bæredygtighedsfaktorer skal fremgå på en gennemsigtig måde.

Det lægges dermed over på produktudvikleren (producenten) at sikre, at forsikringsproduktet er kompatibelt med kundens eller kundegruppens bæredygtighedsprofil.

Et eksempel på integration af bæredygtighed i skadesforsikringsprodukter ses i vilkår om skadesforebyggelse og skadesbehandling, hvor genbrug og reparation fremmes frem for ny produktion, fx ved reparation i stedet for udskiftning, ved brug af genbrugte reservedele i stedet for nyproducerede reservedele og ved brug af genanvendelige materialer. Hvis eksempelvis en produktionsvirksomhed har en bæredygtighedsprofil med en målsætning om at nedbringe CO2-aftryk, vil det være en relevant faktor, om kunden alene har forsikringsdækning for de mest nødvendige udgifter til genetablering af en nedbrændt fabrik, eller om forsikringen dækker bæredygtig genetablering, selvom udgifterne hertil måtte være højere.

Integration af bæredygtighed i livsforsikringsprodukter kan som eksempel ses i produktets vilkår for, om midlerne placeres bæredygtigt, fx i ejendomme og fonde med identificerede bæredygtige mål, der passer til kundens bæredygtighedsprofil.

Forståelse for bæredygtighed som et kompetencekrav

Producenten skal derudover sikre, at det personale, der er involveret i udviklingen af forsikringsprodukter, har den nødvendige kompetence, viden og ekspertise til ordentligt at forstå de solgte forsikringsprodukter og interesser, målsætninger og karakteristika, herunder eventuelle bæredygtighedsrelaterede mål, hos de kunder, der tilhører målgruppen.

Inddragelse af bæredygtighed i rådgivningen af kunden (behovsanalysen)

Det lægges desuden over på forsikringsdistributører, som ikke selv udvikler forsikringsprodukter, men som rådgiver om andres forsikringsprodukter, at underrette produktudvikleren (producenten), hvis det viser sig, at et forsikringsprodukt ikke er kompatibelt med kundens eller kundegruppens behov, interesser, målsætninger og karakteristika, herunder eventuelle bæredygtighedsrelaterede mål mv.

Heri ligger, at også forsikringsformidlere, der rådgiver om andre forsikringsdistributørers forsikringsprodukter, som led i behovsanalysen vil skulle forholde sig til, om forsikringsproduktet er kompatibelt med kundens bæredygtighedsprofil.

Tilsyn med overholdelsen af de nye krav

Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene. Ligesom for de gældende POG-krav skal forsikringsdistributørerne sikre behørig dokumentation for, at kravene overholdes, som skal stilles til rådighed for Finanstilsynet efter anmodning.

Bech-Bruuns kommentar

De nye regler folder EU’s ESG-strategi for bæredygtige investeringer og finansielle produkter ud på forsikringsbranchen. Bæredygtighedsfaktorerne skal tænkes ind allerede i produktudviklingen, og der skal etableres processer for at sikre, at forsikringsprodukterne er kompatible med kundernes bæredygtighedsprofiler, der kan være varierende alt efter den enkelte kundes eller kundegruppes fokus- og indsatsområder inden for bæredygtighed. Bæredygtighedsfaktorerne skal desuden tænkes ind i tilsynet med forsikringsproduktet og i rådgivningen om forsikringsproduktet som led i behovsanalysen.