Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign

Dommen er den første af sin art og er i sig selv opsigtsvækkende. Men for danske virksomheder, der udvikler eller distribuerer apps og software, er det bagvedliggende juridiske landskab mindst lige så vigtigt. EU's nye produktansvarsdirektiv skal være gennemført i dansk ret senest 9. december 2026 og giver mulighed for tilsvarende ansvarssager i Danmark.

Dommen: Det er designet, der dømmes - ikke indholdet

Sagen - Kaley g.m. v. Meta - handlede om en ung kvinde, der som teenager udviklede klinisk afhængighed af Instagram og YouTube. Juryen fandt Meta ansvarlig for 4,2 mio. USD og Google for 1,8 mio. USD, inklusiv såkaldt "punitive damages".

Grundlaget for juryens afgørelse var ikke platformenes indhold, men derimod de bevidste designvalg bag deres arkitektur. Infinite scroll, autospil, push-notifikationer og skønhedsfiltre, som ifølge juryen var designet til at fastklistre brugerne til skærmen. 

Snapchat og TikTok var medstævnet, men indgik forlig inden retssagen. Både Google og Meta har anket dommen, men sagen er blot den første i en lang række af sager. I alt venter ca. 1.500 lignende søgsmål i det amerikanske retssystem.

EU’s nye produktansvarsdirektiv: Samme sondring, ny dansk hjemmel

Den amerikanske dom har ikke nogen direkte virkning for Danmark. Men den vurdering af ansvar og årsagssammenhæng, som juryen foretog - at udbyderen af en app kan blive ansvarlig for den bagvedliggende teknologis skadelige virkninger - er præcis den samme, som EU’s nye produktansvarsdirektiv (EU) 2024/2853 bygger på.

Direktivet definerer "produkt“ bredt. Al og software er direkte omfattet, herunder også apps. Direktivet skal gennemføres i dansk ret senest 9. december 2026, og lovforslag til ny produktansvarslov ligger allerede klar. 

I lyset af den amerikanske dom er særligt tre elementer relevante for virksomheder, der udvikler eller distribuerer digitale produkter:

• Psykisk skade er nu personskade. Medicinsk anerkendt skade på den psykiske sundhed er eksplicit omfattet af direktivet (art. 6, stk. 1, litra a)). En bruger, der udvikler klinisk afhængighed som følge af en apps design, kan derfor rejse et produktansvarskrav. Det er præcis det, der skete i den amerikanske sag.
• Adgang til interne data og bevislettelser. Direktivet giver domstolene mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge tekniske data og andre oplysninger om deres produkter og lemper i visse tilfælde den skadelidtes bevisbyrde, så det bliver lettere at godtgøre et krav. Hvis virksomheden ikke efterkommer pligten, kan retten opstille en formodning for, at produktet er defekt og dermed ansvarspådragende.
• Børn og unge som forudsigelig brugergruppe. Et produkt er defekt, hvis det ikke leverer den sikkerhed, som med rette kan forventes. Her skal der udtrykkeligt tages hensyn til den tilsigtede brugergruppe (art. 7, stk. 2, litra h, og betragtning 31).Børn og unge er en forudsigelig og veldokumenteret brugergruppe for sociale medier og mange andre apps. Det stiller skærpede krav til det sikkerhedsniveau, virksomheder skal leve op til.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

Dommen er under anke i USA og har ingen bindende virkning i Danmark. Men den vil sandsynligvis få indirekte betydning, efterhånden som de nye EU-regler gennemføres i dansk ret. Vi ser tre konkrete konsekvenser:

1. Designansvar kan adskilles fra indholdsansvar. Den amerikanske dom viser, at det er praktisk muligt at føre en produktansvarssag om appdesign uden at berøre spørgsmål om indhold og ytringsfrihed. Det er fuldt foreneligt med EU-rettens skel mellem produkt og information. Og det styrker argumentationsgrundlaget for tilsvarende krav i Danmark.
2. Dommen viser, hvilke beviser juryen fandt tilstrækkelige for at godtgøre kravet og skaden, herunder interne studier, ekspertudsagn og intern kommunikation om afhængighedsskabende design. Med direktivets nye bevislettelser (art. 10) kan skadelidte potentielt få adgang til netop den type dokumentation. Virksomheder bør forvente, at interne dokumenter om egne produkter kan blive pålagt fremlagt.
3. I bør prioritere compliance nu - ikke først i december 2026. Virksomheder, der udvikler eller distribuerer apps og software i Danmark, bør allerede nu kortlægge deres risiko. Hvilke designfunktioner er målrettet eller bruges af unge? Hvilke interne risikovurderinger foreligger? Er logging- og governance-processerne tilstrækkelige til at modstå en fremtidig oplysningspligt?

Det gælder ikke kun sociale medier. Direktivet omfatter al software, og løbende opdateringer kan ændre et produkts sikkerhedsprofil over tid.