Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny vejledning fra Datatilsynet om direkte markedsføring

Størstedelen af markedsføringsaktiviteter er datadrevne. Markedsføring er eksempelvis datadrevet, når aktiviteten bruger personoplysninger eller er målrettet specifikke modtagere. Når det er tilfældet, gælder databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet har nu udarbejdet en vejledning, der afklarer forskellige spørgsmål, som kan opstå som led i virksomheders markedsføringsaktiviteter.

Udgivet af

”Direkte markedsføring” er kommerciel kommunikation, der direkte og individuelt henvender sig til en bestemt person. Det kan tage mange former, for eksempel ved brug af e-mail, post, telefonopkald, online reklamer eller anden markedsføring på sociale medier.


Ifølge Datatilsynet kan andre behandlingsaktiviteter også være direkte markedsføring. Det er tilfældet for de behandlingsaktiviteter, som gør det muligt for virksomheder at kontakte bestemte personer. Eksempler på det er, når virksomheder indsamler oplysninger, udvælger modtagere fra datasæt, deler oplysninger eller foretager profilering med henblik på at rette henvendelse.

Stil de rigtige spørgsmål

Før virksomheder iværksætter markedsføringsaktiviteter, er det først vigtigt at undersøge:


  • Hvilke oplysninger der er nødvendige
  • Hvilke kategorier af oplysninger der skal behandles
  • Hvilke markedsføringsaktiviteter der skal udføres

Når det er klarlagt, skal virksomheder overveje behandlingsgrundlaget. Som udgangspunkt er de primære behandlingsgrundlag enten samtykke eller legitim interesse. Et samtykke skal altid være frivilligt, specifikt, informeret og udtryk for en utvetydig viljestilkendegivelse. Legitim interesse skal altid være specifikt defineret og være udtryk for en reel og aktuel interesse.


Uanset hvilket af de to behandlingsgrundlag der er tale om, skal grundlaget dokumenteres. Detaljegraden afhænger af, om der er tale om en indgribende markedsføringsaktivitet eller ej. Indgribende markedsføring kan være profilering med henblik på målrettet markedsføring.

IUNO mener

Datadrevne markedsføringsaktiviteter skal planlægges i detaljer. Selvom markedsføringsaktiviteterne overholder databeskyttelsesreglerne, skal det også dokumenteres. Dokumentationen skal afspejle de forskellige overvejelser, som virksomheder har foretaget. Kravene er strengere, når markedsføringsaktiviteten omfatter særlige kategorier af personoplysninger, som helbredsoplysninger eller lignende.


IUNO anbefaler af den grund, at virksomheder har klare planer for tilrettelæggelsen af markedsføringsaktiviteter. Hvis der ikke er styr på dokumentationen, kan det i sig selv resultere i, at databeskyttelsesreglerne ikke er overholdt under alle omstændigheder. Udover databeskyttelsesreglerne, skal virksomheder selvfølgelig også være opmærksomme på en række andre regelsæt. Det kan være markedsføringsloven, CVR-loven, cookie-reglerne eller forbrugeraftaleloven.


[Datatilsynets vejledning om direkte markedsføring af juni 2023]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
31/08/2026
Persondataret
Tværgående samarbejde skal sikre en ensartet anvendelse af databeskyttelsesreglerne
Tværgående samarbejde skal sikre en ensartet anvendelse af databeskyttelsesreglerne
14/09/2026
Persondataret, Compliance
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted