Ny varemærkereform

Ny varemærkereform træder i kraft den 23.3.2016. Er du indehaver af et EU-varemærke, skal du være særlig opmærksom på den nye varemærkereform.

EU har vedtaget en reformpakke på varemærkeområdet, som medfører en række ændringer i varemærkesystemet - såvel i EU som i de enkelte medlemsstater. De vedtagne ændringer i varemærkeforordningen, som regulerer det fælles EU-varemærkesystem, træder i kraft den 23.3.2016.

Med reformens indtræden ændrer EU-kontoret for varemærker og design navn fra ”Kontoret for Harmonisering i det Indre marked” (også kaldt ”OHIM”) til ”Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (”EUIPO”). Herudover er de væsentligste ændringer følgende:

• Gebyrændring


• Specifikation af varer og tjenesteydelser i varefortegnelsen.

Gebyrændring
Ifølge de hidtil gældende regler udgør grundgebyret for en elektronisk ansøgning af et EU-varemærke EUR 900. Grundgebyret dækker op til tre vareklasser.

Med de nye regler bliver omkostningsstrukturen lavet om, hvorefter grundgebyret for ansøgning i én klasse vil udgøre EUR 850. Gebyret for nummer to klasse vil udgøre EUR 50, og gebyret for hver yderligere klasse vil være EUR 150. Det bliver dermed fremadrettet dyrere at ansøge om et EU-varemærke i tre klasser, men billigere at ansøge i kun én klasse.

Et registreret varemærke skal fornyes hvert 10 år. Såfremt varemærket ikke fornyes, ophører registreringen. Fornyelsen sker ved at indbetale et fornyelsesgebyr, som i dag udgør EUR 1350 for tre klasser. Fornyelsesgebyret ændres til at være identisk med ansøgningsgebyret, dvs. såfremt varemærket er registreret i én klasse, vil fornyelsesgebyret fremadrettet udgøre EUR 850.

Specifikation af varer og tjenesteydelser
Varemærker registreres for konkrete varer og tjenesteydelser. I forbindelse med ansøgningen af et varemærke skal der derfor angives en varefortegnelse. Varefortegnelsen skal bestå af en positiv opremsning af de varer og tjenesteydelser, som registreringen skal omfatte. Varerne og tjenesteydelserne skal tillige klassificeres i overensstemmelse med Nice-klassifikationen, som er et internationalt klassifikationssystem til brug for klassificering af alle varer og tjenesteydelser i forbindelse med varemærkeansøgninger og registreringer.

Nice-klassifikationen er opbygget således, at den består af klasseoverskrifter med hertil tilhørerende detaljeret alfabetisk liste, som opremser de varer og tjenesteydelser, den enkelte klasse indeholder. Nice-klassifikationen kan findes her.

Klasseoverskrifterne består af en ikke udtømmende opremsning af indholdet i de enkelte klasser og er således alene en eksemplificering af de varer og tjenesteydelser, som findes i de enkelte klasser.

1. Gældende praksis - “class heading covers all” - princippet
   Ifølge den hidtil gældende praksis er det muligt at opnå beskyttelse for samtlige varer og tjenesteydelser inden for én klasse blot ved angivelsen af klasseoverskriften – også kaldet ”class heading covers all”-princippet. F.eks. er klasseoverskriften for klasse 15 ”musikinstrumenter”. Ved angivelse af klasseoverskriften ”musikinstrumenter” i ansøgningen vil f.eks. ”nodestativer” og ”kindpuder til violin”, som er indeholdt i den alfabetiske liste for klasse 15, efter den hidtil gældende praksis også være omfattet af beskyttelsen. Dette gælder altså, selvom nodestativer og kindpuder til violin ikke begrebsmæssigt kan defineres som ”musikinstrumenter”.


2. Indførelse af “mean what it says” -princippet
   Med de nye regler gøres der op med ”class heading covers all”- princippet, og i stedet indføres ”means what it says”-princippet. Dette betyder, at beskyttelsen kun vil omfatte de varer og tjenesteydelser, som bogstaveligt talt falder ind under ordlyden af angivelsen.
   
   Dermed er det et krav, at en varemærkeansøgning fremadrettet skal angive varer og tjenesteydelser med en sådan klarhed og præcision, at andre alene på baggrund af angivelserne kan fastlægge omfanget af den beskyttelse, varemærket giver.
   
   Eksempelvis vil ”musikinstrumenter” efter ”means what it says”-princippet alene omfatte de varer, som kan udledes fra ordlydsfortolkningen og dermed dække en registrering for ”musikinstrumenter” f.eks. ikke længere ”nodestativer”.
   
   Et andet eksempel er klasseoverskriften ”møbel”, som fremgår af klasse 20. Den alfabetiske liste for klasse 20 indeholder f.eks. ”aftagelige babysæder til anvendelse i badekar” og ”puder”. Idet disse varer ikke bogstaveligt talt falder ind under ordlyden af ”møbler”, vil disse heller ikke længere være omfattet af registreringen for et varemærke, der alene angiver ”møbler”.


3. Mulighed for præcisering frem til den 24.9.2016
   Indehavere, som har ansøgt deres EU- varemærker før den 22.6.2012, og som har registreret varer og tjenesteydelser i hele klasseoverskrifter, skal være opmærksomme på, at klasseoverskrifterne er i overensstemmelse med de varer og tjenesteydelser, som varemærket anvendes for.
   
   Såfremt dette ikke er tilfældet, vil indehavere frem til den 24.9.2016 have mulighed for at indgive en erklæring til EUIPO med henblik på præcisering af varefortegnelsen. Præciseringen er dog alene mulig, såfremt de varer og tjenesteydelser, som udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende udgave af Nice-klassifikationen, som var gældende på ansøgningstidspunktet. Indleveres en sådan erklæring ikke, må indehaveren tåle, at beskyttelsen af varemærket alene vil omfatte varer og tjenesteydelser, som klart kan udledes af ordlydsfortolkningen.

Focus Advokater anbefaler
Focus Advokater opfordrer alle indehavere, som har ansøgt deres EU-varemærker før den 22.6.2012 til at gennemgå mærkernes varefortegnelser med henblik på at vurdere, om ordlydsfortolkningen af klasseoverskrifterne er i overensstemmelse med de varer og tjenesteydelser, som varemærket anvendes for. Såfremt dette ikke er tilfældet eller giver anledning til tvivl, opfordrer vi indehaverne til at kontakte os.

Focus Advokater kan være behjælpelige med det videre forløb, herunder vurdering, præcisering samt indlevering af erklæring til EUIPO.



[layerslider id="67"]

---