Ny praksis: Afbrydelse af forældelse af fordringer

Ny Højesteretskendelse skaber klarhed om forældelse ved indbringelse for fogedretten af en del af en større fordring. Få her et indblik i tidligere praksis, og hvad du fremadrettet skal forholde dig til i relation til afbrydelse af forældelsen af dine fordringer.


Problemstillingen

En kreditor, der ikke ved, om en debitor, der skylder et stort beløb, kan betale, kan – af retsafgiftsmæssige årsager – have en interesse i, alene at prøve debitors betalingsevne i fogedretten for en del af skylden. På den måde begrænser kreditor sine omkostningerne ved sagen, hvis det viser sig, at debitor alligevel ikke kan betale.

I vores nyhedsindlæg fra juli har vi beskrevet en praksisændring relateret til forældelse af fordringer, hvorefter en kreditor kan opretholde sit samlede rentekrav (for hvilket forældelsen er afbrudt), selvom kreditor vælger alene at indbringe sagen for et reduceret beløb.

I september beskrev vi, hvordan denne praksis om afbrydelse af forældelse for hele fordringen blev tiltrådt af Vestre Landsret i juli; mens Østre Landsret i september 2019 afsagde en kendelse, der nåede til det resultat, at forældelsen fortsat kun afbrydes for det reducerede beløb.

Grundet den uoverensstemmende praksis i landsretterne, fik sagerne 3. instansbevilling til prøvelse i Højesteret. Resultatet af de indbragte sager foreligger nu.

 

Højesterets kendelse af 16. april 2020

I 2006 indgik en skyldner en låneaftale med et finansieringsinstitut. Lånets hovedstol var 25.000 kr. I 2012 var gælden akkumuleret til ca. 43.000 kr. Kreditor indbragte sagen for fogedretten for 3.000 kr. med tillæg af omkostninger. I marts 2012 blev sagen fremmet af fogedretten for 4.050 kr. Kreditor (finansieringsinstituttet) overdrog i november 2012 sin fordring ifølge låneaftalen til en anden kreditor. I april 2019 indgav denne kreditor udlægsbegæring for et beløb på 43.922,79 kr. mod skyldneren. Spørgsmålet var herefter, om forældelsesfristen ved udlægsanmodningen i 2012 må anses for afbrudt for hele fordringen (43.922,79 kr.) eller kun for det beløb, der blev anmodet om udlæg for (3.000 kr.).

Højesteret fandt, at spørgsmålet om forældelsesfristens afbrydelse i forældelseslovens § 18, stk. 1, må forstås således, at forældelse ved begrænset anmodning om udlæg kun afbrydes for den del af fordringen, der anmodes om udlæg for.

Ved anmodningen om udlæg i 2012 er der derfor alene sket afbrydelse af forældelsen for så vidt angår et beløb på 3.000 kr., for hvilket beløb der herefter løb en ny forældelsesfrist på 10 år regnet fra fogedforretningens afslutning i 2012. Det da tilkendte omkostningsbeløb var heller ikke forældet. Sagen kunne herefter fremmes for et beløb på 4.050 kr. med tillæg af senere påløbne ikke forældede renter af 3.000 kr. og omkostningerne ved den aktuelle fogedforretning.

Den refererede kendelse var den, der tidligere var afgjort af Østre Landsret. Højesteret nåede samme dag til samme resultat i kendelsen, der vedrørte afgørelsen fra Vestre Landsret.


Hvad betyder Højesteretskendelsen for kreditor?

Som beskrevet i de tidligere nyhedsbreve kunne der være forskel på, hvordan vurderingen af forældelsesspørgsmålet ville falde ud afhængigt af, om sagen blev indbragt for Vestre eller Østre Landsret. Den forskel er nu udlignet, da begge landsretter vil indrette sig efter Højesterets praksis.

Det betyder, at kreditorer, der tidligere har indbragt en begrænset del af en fordring for fogedretten for foretagelse af udlæg, skal være opmærksom på, at den del af fordringen, der ikke blev indbragt, kan være forældet - uanset hvilken by- og landsret, man hører under. Forældelse vil være indtrådt, hvis forældelsesfristen (10 år fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser i forældelsesloven) for den ikke tidligere indbragte del er udløbet.

Forældelsesfristen kan afbrydes ved indbringelse af hele/ dele af den ikke indbragte del af fordringen for fogedretten. Det er dog forbundet med omkostninger, og kreditor skal derfor naturligvis overveje, om det – i lyset af mulighederne for, at skyldneren har – eller har udsigt til at få – aktiver, der kan foretages udlæg i – kan svare sig.


Hvordan kan Focus Advokater hjælpe?

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning ved inddrivelse af din fordring, er du velkommen til at kontakte vores inkassoteam. Vi har mange års erfaring med inddrivelse af udestående fordringer og de komplekse regler, der regulerer adgangen til at kræve renter, gebyrer mv.