Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny lov vedtaget: Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt forenklede regler for stemmeafgivelse for udenlandske aktionærer

Kromann Reumert
21/04/2022
Ny lov vedtaget: Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt forenklede regler for stemmeafgivelse for udenlandske aktionærer
Kromann Reumert logo
Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der skal medvirke til en mere ligelig kønsfordeling i rekrutteringen til ledelsesorganer i danske virksomheder samt sikre bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer i børsnoterede selskaber.

Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

Folketinget har netop vedtaget en række ændringer til selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt virksomheder omfattet af en række finansielle love, der medfører skærpede krav for danske virksomheder i forhold til at fremme en mere ligelig fordeling af køn i virksomhedernes ledelse. Det sker som led i det øgede fokus på større diversitet i danske virksomheders ledelsesorganer.


Lovændringerne, der træder i kraft den 1. januar 2023, kommer på et tidspunkt, hvor en indstilling til et EU-direktiv om en ny kønsbalance i bestyrelser i børsnoterede selskaber bliver diskuteret i EU-regi. Den danske lovændring tager således forskud på kommende EU-krav, der kan fraviges af de enkelte medlemsstater, hvor national regulering i forvejen eksisterer.


Danske virksomheder – herunder børsnoterede selskaber – skal være opmærksomme på de nye krav, når deres nuværende (og kommende) politikker og best practices fastlægges. I denne nyhed gennemgår vi de væsentligste aspekter af de nye krav, der er en del af det vedtagne lovforslag.


Ligelig kønsfordeling – på flere niveauer

Formålet med det vedtagne danske lovforslag er blandt andet at fremme politikker, der skal sikre en ligelig kønsfordeling i ledelsen af større danske virksomheder. Ifølge en nylig rapport fra Erhvervsstyrelsen (december 2021) udgjorde kvinder per  august 2016 kun 15,8 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer (18,2 pct. inkl. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) i større danske virksomheder, herunder statslige og børsnoterede aktieselskaber.


Seks år senere – i august 2021 – var tallet steget til 19,6 pct. (21,1 pct. inkl. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer), altså en samlet stigning på 3,8 procentpoint for de generalforsamlingsvalgte hen over et halvt årti. Det vedtagne lovforslag udtrykker et ønske om at accelerere denne udvikling inden for større danske virksomheder.


De gældende regler forpligter allerede sådanne virksomheder til at fastsætte måltal for andelen af medlemmer i det øverste ledelsesorgan. Med lovændringerne bliver kravene til disse måltal skærpet, så det også gælder øvrige ledelsesniveauer, og der foretages en række andre ændringer til de reglerne.

Hvilke virksomheder er omfattet af reglerne?

De nye regler finder anvendelse for store virksomheder, statslige virksomheder (herunder aktieselskaber) samt børsnoterede aktieselskaber.


"Store virksomheder" er defineret i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, og de nye regler finder anvendelse for virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider (mindst) to af følgende størrelser:


  • En balancesum på 156 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 313 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen foretages på baggrund af koncernregnskabet.


Den såkaldte "bagatelgrænse" videreføres med de nye regler. Virksomheder, som i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan således undlade at følge reglerne.


Virksomhedsbegrebet omfatter kapitalselskaber omfattet af selskabsloven, erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.


Hvad betyder de nye regler?

De væsentligste elementer af de nye regler indebærer, at det øverste eller centrale ledelsesorgan i alle virksomheder, der er omfattet af de reglerne, fremadrettet skal:


  • opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte (for erhvervsdrivende fonde: vedtægtsudpegede) medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan
  • opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer
  • udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

De nye regler medfører, at det ikke kun er det øverste ledelsesorgan, dvs. typisk bestyrelsen, der er omfattet af kravene om måltal, da reglerne nu også omfatter øvrige ledelsesniveauer. Ved "øvrige ledelsesniveauer" forstås to ledelsesniveauer under øverste ledelsesorgan.


I praksis indebærer det, at både direktionen (herunder personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen) og medarbejdere med personaleansvar, der refererer til direktionen, nu vil være omfattet af reglerne. Formålet med denne ændring er blandt andet at sikre bedre talentrekruttering blandt det underrepræsenterede køn og på sigt bidrage til en mere ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesniveau.


De nye regler vil derfor i de fleste tilfælde betyde, at virksomheder omfattet af reglerne skal have fastsat nye måltal og politikker gældende fra den 1. januar 2023 − særligt med henblik på de øvrige ledelsesorganer. Det er derfor vigtigt at have for øje ved udarbejdelse af de nye måltal og politik for virksomheden, at politikken sikrer en veldefineret beskrivelse af de øvrige ledelsesniveauer, som er tilpasset det enkelte selskabs struktur, så der ikke skabes tvivl om, hvilke niveauer i virksomheden, der er omfattet af henholdsvis måltal og politik, og det er muligt på effektiv vis at monitorere målopfyldelsen og andre af virksomheden fastlagte principper.  


Efter de nye regler skal det øverste eller centrale ledelsesorgan opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.


Kravet om at opstille måltal og til at udarbejde en politik finder ikke anvendelse, hvis virksomheden enten i forvejen eller på et senere tidspunkt lever op til målet om lige kønsfordeling på de nævnte ledelsesniveauer. Ved en "lige" kønsfordeling forstås en fordeling, der minimum udgør 40/60.


Det er herudover værd at bemærke, at det ikke længere er muligt for en modervirksomhed at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed, og at den enkelte dattervirksomhed således fremadrettet skal opstille måltal og udarbejde en politik, hvis dattervirksomheden selv er omfattet af reglerne.


I forbindelse med indførelsen af de nye regler foretages der en ændring af årsregnskabslovens § 99 b, og virksomhederne omfattet af de nye regler skal således fremadrettet i ledelsesberetningen angive både statistik om kønsfordelingen i virksomheden (uanset om bagatelgrænsen finder anvendelse) og oplysning om virksomhedens måltal og politikker, herunder en status på opfyldelsen af måltallet.


Forenklede regler for stemmeafgivelse for udenlandske aktionærer

Det vedtagne lovforslag søger at forbedre udenlandske aktionærers muligheder for at afgive stemme på generalforsamlinger i danske børsnoterede selskaber. Målet er at nedbringe det høje antal af stemmefuldmagter, der må afvises på grund af manglende opfyldelse af de formelle krav.


Dette sker ved at afskaffe den nuværende praksis om, at der skal foreligge en ubrudt kæde af fuldmagter fra den nominee, som er registreret i ejerbogen, og frem til den udenlandske aktionær, der gennem en eller flere nominees (typisk depotbanker) ultimativt ejer de pågældende aktier. I de nye regler er det derfor præciseret, at en nominee ikke anses for at være en fuldmægtig.


De nye regler indebærer, at nominee'en – uden særskilt at skulle fremlægge fuldmagt – kan stemme på én eller flere aktionæres vegne, uanset at det fremgår af ejerbogen, at nominee'en ikke selv ejer de pågældende aktier.


Dermed har dirigenten ikke pligt til at efterprøve nominee'ens bemyndigelse til at udøve den ultimative aktionærs stemmerettigheder. Nominee'en er dog på selskabets begæring forpligtet til at forevise behørig dokumentation for fuldmagt.


De forenklede regler for nominees' stemmeadgang træder i kraft den 1. juli 2022.


Andre relevante ændringer af selskabsloven

Afskaffelse af gensidighedskravet i forbindelse med filialoprettelse.


Selskabslovens § 345 indeholder i dag et gensidighedskrav, som betyder, at kapitalselskaber med hjemsted uden for EU og EØS-landene – for at kunne oprette en dansk filial – har en forpligtelse til at dokumentere, at et dansk selskab på lignende vilkår vil kunne oprette en filial i det pågældende land.


Det vedtagne lovforslag fjerner kravet om sådanne gensidighedserklæringer ved udenlandske kapitalselskabers etablering af en filial i Danmark og gør dermed de praktiske udfordringer med at oprette filialer i Danmark mindre.


Læs lovforslaget her.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Dobbeltagent kunne ikke bortvises
Dobbeltagent kunne ikke bortvises
17/05/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kan selskabet skadesløsholde ledelsen?
Kan selskabet skadesløsholde ledelsen?
23/05/2024
Selskabsret, Forsikring og erstatning
Nu kommer valgplakater op igen
Nu kommer valgplakater op igen
21/05/2024
Øvrige
Er du opdateret på den seneste praksis vedrørende beskatning af smartwatches?
Er du opdateret på den seneste praksis vedrørende beskatning af smartwatches?
21/05/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Vegansk ret på menuen
Vegansk ret på menuen
21/05/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige
Ny lov om tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024
Ny lov om tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024
23/05/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted