Forordning 1854/2022/EU fra den 6. oktober 2022 (herefter "nødindgrebsforordningen") indeholder et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 euro pr. MWh for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023. Baggrunden for det midlertidige nødindgreb er, at forbrugerne er udsat for ekstremt høje energipriser, som også skader EU's økonomi, og at det herefter er nødvendigt midlertidigt at begrænse de ekstraordinære indtægter hos producenterne.
Nødindgrebsforordningen har direkte virkning i EU-medlemsstaterne, men lader det i vid udtrækning være op til de enkelte medlemsstater at indrette indtægtsloftet og bestemme, hvilke af nødindgrebsforordningens mulige undtagelser og særregler der skal finde anvendelse i national ret.
Indtægtsloftsloven indeholder blandt andet regler om betalingspligt, beregning af betalingsgrundlaget, afregning og kontrol. Loven fastsætter også en særlig ordning for de såkaldte baseload-kontrakter for vindkraft og sol. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Hvem er omfattet af betalingspligt efter indtægtsloftsloven?
Indtægtsloftsloven fastsætter en betalingspligt for producenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret på anlæg i Danmark (herunder i Danmarks eksklusive økonomiske zone), der producerer elektricitet ved anvendelse af følgende energikilder:
Indtægter fra salg og levering af elektricitet, der er produceret på en række produktionsanlæg, er undtaget fra betalingspligten. Det drejer sig om følgende:
Opkrævning begrænses til 90 procent af de indtægter, som overstiger indtægtsloftet
Nødindgrebsforordningen giver mulighed for, at loftet over markedsindtægter kun finder anvendelse på 90 procent af de markedsindtægter, som overstiger indtægtsloftet. Danmark benytter denne mulighed.
Beregnings- og betalingsgrundlag
For hver kalendermåned opgøres et beregningsgrundlag for hvert produktionsanlæg. Betalingsgrundlaget vil være summen af afregningsperiodens positive beregningsgrundlag. Der er to afregningsperioder: 1. december 2022 - 28. februar 2023 og 1. marts - 30. juni 2023.
Beregningsgrundlaget er de realiserede indtægter, der er oppebåret ved salg og levering af den elektricitet, der er produceret på produktionsanlægget i kalendermåneden fratrukket 180 euro pr. MWh produceret elektricitet.
Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter skal medregnes de samlede bruttoindtægter eksklusive moms, eventuelle øvrige afgifter og beløb i form af offentlig støtte.
I opgørelsen over realiserede markedsindtægter indgår producenters bruttoindtægter opgjort efter tillæg eller fradrag af nettoresultatet af prissikringsaftaler, eksempelvis PPA'er.
Producenters indtægter, der oppebæres i forbindelse med nedregulering eller ved at stille reservekapacitet til rådighed, indgår ikke i de realiserede markedsindtægter.
Særligt om koncernforhold
For producenter, der er en del af en koncern, omfatter indtægtsloftet de realiserede indtægter ved salg ud af koncernen. Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter er det de bruttoindtægter, der opnås ved (første) salg ud af kredsen af interesseforbundne parter, der skal medregnes.
Særligt om baseload-kontrakter for vindkraft- og solanlæg
Elproducenter indgår ofte såkaldte baseload-kontrakter, der forpligter dem til at levere en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over en periode til en forbruger eller en elhandler.
Producenter, der har indgået årlige baseload-kontrakter for vindkraft- og solanlæg, kan, grundet vejrforhold og store sæsonbetonede udsving i produktionsomfanget, være nødt til at købe elektricitet på spotmarkedet for at overholde sine kontraktmæssige forpligtelser, eller de kan være nødt til at dække kontraktpartens tab ved et sådant køb på spotmarkedet.
Et realiseret nettotab fra en baseload-kontrakt, der kan henføres til produktionen i en bestemt kalendermåned, kan helt eller delvist fratrækkes opgørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalendermåned inden for afregningsperioden. Et nettotab på baseload-kontrakter, der ikke er fratrukket ved opgørelsen af betalingsgrundlaget i den første afregningsperiode, vil kunne fremføres til fradrag i en kalendermåned i den anden afregningsperiode.
Det er en betingelse, at baseload-kontrakten dækker produktionen på anlægget i den kalendermåned, hvor nettotabet fratrækkes.
Opkrævning af betaling
Skatteforvaltningen vil stille en digital blanket til rådighed på skat.dk, hvor producenterne selv skal angive oplysninger om blandt andet produktionsanlæg, der vurderes omfattet, og indtægter omfattet af indtægtsloftet. Producenterne skal for hver afregningsperiode opgøre betalingen.
Producenter, som har produktion omfattet af loven, men som ikke har oppebåret indtægter, som overstiger indtægtsloftet, vil også have pligt til at angive oplysninger til Skatteforvaltningen.
Opkrævning af betaling fra virksomheder vil ske via skattekontoen, som det kendes fra andre ind- og udbetalinger inden for skatte- og afgiftsområdet.
Delt administration mellem Energistyrelsen og Skatteforvaltningen
Energistyrelsen skal i samarbejde med Skatteforvaltningen varetage opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.
Det er Energistyrelsen, der blandt andet skal kontrollere, om et produktionsanlæg er omfattet af indtægtsloftet, eller om et anlæg er omfattet af en af undtagelserne, eksempelvis om det udgør et demonstrationsprojekt eller et hydridanlæg.
Det er Skatteforvaltningen, der skal varetage administration af ordningen og føre kontrol med, at producenterne opgør og angiver de korrekte indtægter over indtægtsloftet.
Skatteforvaltningen vil kunne træffe afgørelse om selve beløbet, som producenterne vil skulle betale, imens det vil være Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, der vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt produktionsanlægget vil være omfattet af indtægtsloftet.
Både afgørelserne fra Skatteforvaltningen og afgørelserne fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, vil kunne påklages til Landsskatteretten.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-(1)-medium.jpg)
-medium.jpg){kind=logo}
-medium.jpg){kind=logo}