Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs

Hovedentreprenørens forestående økonomiske sammenbrud vil ofte betyde, at underentreprenørerne ikke er blevet betalt for deres udførte arbejde. Manglende betaling vil ofte medføre, at underentreprenørerne standser deres arbejde og forlader pladsen.

I tilfælde af en hovedentreprenørs forestående konkurs vil bygherren typisk forsøge at sikre byggeriets fremtid, således at entreprisen ikke går i stå.

En fristende måde at sikre fremdrift indtil en ny hovedentreprenør kan overtage entreprisen er at lade underentreprenørerne få sikkerhed (transport) i den entreprisesum, der ellers skal betales til hovedentreprenøren. Underentreprenørerne kan derved få dækket de udestående fakturaer, som underentreprenøren har hos hovedentreprenøren.

Efter konkurslovens regler kan der ske omstødelse af sikkerheder for allerede etableret gæld, hvis sådanne sikkerheder stilles i umiddelbar sammenhæng med en forestående konkurs.

En ny landsretsafgørelse fra august 2023 belyser dette yderligere.

Baggrunden

I den pågældende sag var totalentreprenøren i økonomiske vanskeligheder, hvilket havde medført, at denne igennem en længere periode ikke havde været i stand til at betale sine underentreprenører på en større entreprise, hvorfor byggeriet var gået i stå.

På dette tidspunkt var der desuden indgivet en konkursbegæring mod totalentreprenøren fra en kreditor.

Da byggeriet var gået i stå, varslede bygherren over for totalentreprenøren, at denne var i væsentlig misligholdelse af totalentreprisekontrakten, hvorfor der var grundlag for at ophæve kontrakten.

Bygherren ønskede at sikre, at byggeriet fortsatte, indtil totalentreprisekontrakten var ophævet og en ny totalentreprenør var blevet indsat til at fortsætte entreprisen.

Efter drøftelser mellem bygherren og totalentreprenøren blev det aftalt, at totalentreprenøren skulle meddele sine underentreprenører, at disse fik transport i totalentreprenørens entreprisesum fra bygherren, hvorefter bygherren ville betale underentreprenørens udestående fakturaer.

Totalentreprenøren meddelte derfor – på et tidspunkt, hvor entreprisen var gået i stå og efter underentreprenørens mange rykkere om betaling – at underentreprenørerne nu havde fået transport i entreprisesummen, hvorefter bygherren ville betale deres udestående fakturaer. 

Der blev ikke indgået en egentlig transportaftale mellem totalentreprenøren og underentreprenørerne. 

Samtidig sendte totalentreprenøren en formel skriftlig orientering (”denunciation”) om de gennemførte transporter til bygherren, hvoraf det fremgik, at bygherren alene kunne betale entreprisesummen med frigørende virkning til de pågældende underentreprenører, der havde fået transport.

Nogle dage senere betalte bygherren underentreprenørerne i henhold til transporten.

Sideløbende blev der indgået en aftale mellem bygherren, totalentreprenøren og underentreprenørerne, hvorefter bygherren fik mulighed for at indtræde i underentrepriseaftalerne mod betaling for fremadrettede arbejder. Samtidig fik bygherren mulighed for at overdrage underentrepriseaftalen til en ny totalentreprenør.

Totalentreprisekontrakten blev herefter ophævet, og bygherren indgik en ny totalentreprisekontrakt med en ny totalentreprenør, der samtidig overtog underentrepriseaftalerne.

I erkendelse af det forestående sammenbrud indgav totalentreprenøren herefter egenbegæring om konkurs, hvorefter selskabet blev erklæret konkurs. 

Bech-Bruun har behandlet konkursboet.

Den retlige ramme for omstødelse af sikkerheder

Efter konkurslovens § 70 kan der ske omstødelse af sikkerheder, der er etableret senere end tre måneder før et konkursbos fristdag, hvis sikkerheden er sket til sikring af allerede etableret gæld. 

Reglen er objektiv og rammer derfor sikkerheder, der er stillet, uanset god eller ond tro hos den begunstigede kreditor. 

Samtidig følger det af konkurslovens § 74, at der kan ske omstødelse af dispositioner, der på utilbørlig måde har begunstiget en kreditor på øvrige kreditorers bekostning, såfremt debitor var insolvent, og at den begunstigede kreditor var i ond tro om insolvensen og de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.

Reglen forudsætter derfor et vist kendskab til debitors økonomiske vanskeligheder, før der kan ske omstødelse.

Omstødes en sikkerhed, og er der igennem sikkerheden sket betaling til den pågældende kreditor, er resultatet efter konkurslovens §§ 75 og 76, at den pågældende kreditor må tilbagebetale det modtagne beløb til konkursboet.

Konkursboet indledte en række retssager om omstødelse 

Efter konstatering af hændelsesforløbet indledte konkursboet efter totalentreprenøren tre retssager om omstødelse mod de underentreprenører, der alle havde fået transport i entreprisesummen og efterfølgende betaling fra bygherren.

I samtlige sager for retten bestred underentreprenørerne, at der kunne ske omstødelse med henvisning til, at aftalen om transport ikke var indgået med dem. Der var derimod tale om en ”tredjemandsbetaling” fra bygherren, som ikke kunne omstødes. Underentreprenørernes opfattelse var derfor, at de var uskyldige i relation til, at bygherren havde betalt deres udestående fakturaer til hovedentreprenøren.

Konkursboet vandt alle retssager

I alle retssagerne fik konkursboet for byretterne medhold i, at transporterne og de efterfølgende betalinger var omstødelige efter konkurslovens § 70. Her fandt byretterne uden videre, at transporterne opfyldt kravene til den type af sikkerheder, der er omfattet af konkurslovens § 70.

Én af de pågældende underentreprenører ankede dommen til landsretten, hvor de samme argumenter blev gjort gældende.

Landsretten omstødte betalingen gennemført via transporten efter konkurslovens § 74 og kommenterede ikke nærmere konkurslovens § 70.

Landsretten fandt, at de samlede omstændigheder bag parternes korrespondance om betaling igennem transport i entreprisesummen sammenholdt med den indgåede aftale mellem bygherren, totalentreprenøren og underentreprenøren, hvorved bygherren kun ville betale for fremtidige arbejder, medførte, at betalingen ikke var en tredjemandsbetaling.

Samtidig fandt landsretten, at totalentreprenøren på tidspunktet for betalingen var insolvent og betalingerne fremskaffet via transporten til den pågældende underentreprenør grundet omstændighederne var utilbørlig.

Den pågældende underentreprenør havde igennem en lang periode presset på for at modtage betaling fra totalentreprenøren. Landsretten lagde derfor til grund, at underentreprenøren havde kendskab til insolvensen og de omstændigheder, der gjorde betalingen via transporten utilbørlige.

Bech-Bruuns kommentar

Som underentreprenør med et større udestående hos sin nødlidende hovedentreprenør er det fristende at indvillige i at modtage betaling via en transport, som det er tilfældet i ovennævnte sag.

Uanset at der ikke forelå en egentlig pantsætnings/transportaftale mellem underentreprenøren og totalentreprenøren, som man ville kende det fra eksempelvis pantsætning af en fast ejendom, kan de reelle omstændigheder bag betalingen medføre, at domstolene alligevel vil anse betalingen som værende sket via en transport med omstødelse til følge.

Man bør derfor som underentreprenør være særligt opmærksom på denne situation, hvis en sådan betaling via transport tilbydes eller gennemføres fra en kontraktpart, der er i økonomiske vanskeligheder.

Retssagerne har for domstolene været ført af senioradvokat Alexander Lind Vedelsby.