Ny kendelse fra Sø- og Handelsretten udvider beskyttelsen for designrettighedshavere. Horten repræsenterede producenten af en blespand, Sangenic, og fik i retten slået fast, at afbildning af spanden på en etikette, som virksomheden Lamico brugte i deres markedsføring af en kassette til spanden, krænkede Sangenics designret.
Sangenic var den første producent af bleskraldespande med kassetter, hvor brugte bleer kan forsegles i poser. Senere begyndte også Lamico at sælge kassetter, der passede til Sangenics bleskraldespand, og i forbindelse med dette salg anvendte Lamico i sin emballage særlige etiketter, som gengav Sangenics bleskraldespand. Sangenic ejer designretten til et tredimensionelt design af hele den afbillede bleskraldespand, men ønskede i denne sammenhæng at forbyde en todimensionel brug af designet i forbindelse med Lamicos salg af en ”del” til bleskraldespanden.
Sagen gav anledning til to principielle spørgsmål:
- om Designforordningens art. 19, stk. 1 giver rettighedshaveren til et design mulighed for at forbyde tredjemands brug af designet uanset, om brugen sker todimensionalt eller tredimensionalt og
- om tredjemands design lovligt kan bruges, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare som tilbehør eller reservedel.
DESIGNFORORDNINGENS ART. 19, STK. 1 SKAL TOLKES UDVIDENDE
I relation til det første spørgsmål kunne Sø- og Handelsretten hente inspiration hos den tyske Højesteret, der den 7. april 2011 afsagde dom i sagen ZR 56/09 (KG) ICE, GRUR 2011/1117. Det blev her slået fast, at designretten til et tog blev krænket, da der i et udstillingskatalog blev vist et billede af et lignende tog. Designrettighedshaveren kunne således ifølge den tyske Højesteret forbyde tredjemands brug af designet, uanset om brugen skete todimensionalt eller tredimensionalt.
I sagen for Sø- og Handelsretten gjorde Lamico gældende, at Designforordningens art. 19, stk. 1 ikke omtaler afbildning, og mente ud fra denne betragtning at kunne udlede, at art. 19, stk. 1 alene beskytter mod efterligninger af selve det registrerede design. Denne tolkning blev afvist af Sø- og Handelsretten, der slog fast at ”den brug af designet, som Sangenic kan forbyde, er beskrevet i art. 19 (1), andet punktum og tager i første række sigte på brug af et ”produkt”, jf. art. 3 b), men beskrivelsen er ikke udtømmende og modsiger ikke, at eneretten også kan håndhæves i forhold til todimensional brug af et tredimensionalt design i form af f.eks. afbildninger og grafiske gengivelser.”
Sø- og Handelsretten anlagde således den samme udvidende fortolkning, som også Tysklands Højesteret havde anvendt, hvorefter beskyttelsen i art. 19, stk. 1 skal forstås som omfattende todimensionale afbildninger og gengivelser.
TREDJEMAND MÅ IKKE ANVENDE BESKYTTET DESIGN TIL AT ANGIVE EN VARE SOM TILBEHØR ELLER RESERVEDEL
Det andet spørgsmål vedrørende muligheden for at gøre brug af tredjemands design, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare som tilbehør eller reservedel, var af mere principiel karakter.
Horten gjorde på vegne af Sangenic gældende, at der ikke kan drages en parallel til Varemærkelovens § 5, litra 3, der netop tillader brug af varemærker, når det er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare, som tilbehør eller reservedel. Synspunktet blev bestridt af Lamico, der mente, at det skal være muligt for en reservedelsproducent at henvise til, at et produkt passer til et design. Denne undtagelse til designrettighedens beskyttelse fandt Lamico i Designlovens § 10, nr. 3, som giver tredjemand ret til at ”citere” et beskyttet design.
Sø- og Handelsretten valgte også i relation til det andet spørgsmål at afvise Lamicos udlægning af loven og slog dermed fast, at der ikke kan drages en parallel mellem undtagelsen i Varemærkelovens § 5, litra 3 og undtagelsen i designlovens § 10, nr. 3. Designrettighedshavere skal således ikke tolerere, at tredjemand anvender designet for at angive anvendelsen af en vare som tilbehør eller reservedel.
BESKYTTELSEN FOR DESIGNRETTIGHEDSHAVERE UDVIDET
Horten har via sin rolle i denne sag været med til at udvide beskyttelsen for designrettighedshavere, der med Sø- og Handelsrettens kendelse har:
- både Tysklands Højesterets og Sø- og Handelsrettens ord for, at Designforordningens art. 19 skal tolkes udvidende og
- Sø- og Handelsrettens ord for, at tredjemand ikke lovligt kan anvende et beskyttet design til at angive anvendelsen af en vare som tilbehør eller reservedel.
Læs afgørelsen
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →