Ny EU-dom: YSL vandt over H&M i årelang taskestrid

H&M fik ikke medhold ved EU-domstolen i, at Yves Saint Laurents registrerede design til en taske var ugyldigt.

Det er en betingelse for designbeskyttelse, at designet er nyt og har individuel karakter.

Et design er kun nyt, hvis intet andet identisk design er blevet offentligt tilgængeligt før designansøgningen.

Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver til den informerede bruger, adskiller sig fra det helhedsindtryk, som brugeren får af andre designs. I vurderingen af et designs individuelle karakter skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Jo større frihed, designeren har ved udviklingen af et design, i desto mindre grad er små forskelle mellem lignende designs tilstrækkelige til at give et andet helhedsindtryk hos den informerede bruger.

Ved registrering af et design prøver designmyndigheden ikke, om designet opfylder disse to betingelser, men registrerer derimod som udgangspunkt designet. Det er herefter op til tredjemand at gøre indsigelse, hvis tredjemand mener, at det registrerede design ikke opfylder kravene til nyhed og individuel karakter.

Den 30. oktober 2006 ansøgte Yves Saint Laurent om registrering af et EF-design for en håndtaske.



 

Den 3. april 2009 indgav Hennes & Mauritz (H&M) begæring om ophævelse af designregistreringen med henvisning til, at designet var ugyldigt, idet YSL-tasken som design ikke havde individuel karakter.

H&M henviste til et tidligere design til en taske:



 

Designmyndigheden afslog dog H&M's ugyldighedsbegæring.

Den 25. januar 2012 appellerede H&M afslaget til myndighedens Appelkammer.

Myndighedens primære argument for afslaget var, at YSL’s design havde tilstrækkelig individuel karakter. Myndigheden definerede den informerede bruger som en ”informeret kvinde, der interesserer sig for håndtasker”. Med andre ord var det afgørende altså, om en informeret kvinde, der interesserer sig for håndtasker, vil opfatte de to taskedesigns som givende det samme helhedsindtryk.

Myndigheden lagde herefter vægt på, at taskerne havde forskelle i form, struktur og overfladebehandling, som havde en afgørende betydning for det helhedsindtryk, som taskerne giver. I den forbindelse fandt myndigheden, at designerens grad af frihed var stor, men at den fra den informerede brugers synspunkt ikke fjernede de væsentlige forskelle i formen, strukturen og behandlingen af overfladen, der adskilte de to tasker.

H&M anlagde herefter sag mod myndigheden for EU-domstolen med påstand om, at afslaget blev ophævet, og at YSL’s designregistrering blev kendt ugyldigt.

Domstolen fandt, at de to omhandlede designs havde visse fælles kendetegn, men at disse kendetegn ikke var tilstrækkelige til at fastslå, at taskerne gav det samme helhedsindtryk hos den informerede bruger. Der forelå en væsentlig forskel i taskerne, idet taskernes håndtag blev anvendt forskelligt – YSL-tasken kan udelukkende bæres i hånden, mens det tidligere design gengiver en taske, der bæres over skulderen.

Domstolen fandt derfor, at forskellene mellem de to omhandlede designs var væsentlige, og at lighederne mellem dem er ubetydelige i forhold til det helhedsindtryk, de giver. Som følge heraf opretholdt Domstolen myndighedens afgørelse, og Yves Saint Laurents design blev ikke kendt ugyldigt.

LETT BEMÆRKER

Domstolen fandt i denne dom, at de to omhandlede designs ikke gav den informerede bruger det samme helhedsindtryk hos den informerede bruger, navnlig under hensyntagen til, at taskerne med deres håndtag blev anvendt forskelligt. Det skal således bemærkes, at vurderingen af det helhedsindtryk, som et design giver en informeret bruger, også omfatter den måde, hvorpå det produkt, der er gengivet ved designet, anvendes.

---