Ny EU dom om fortolkning af direktivet om masseafskedigelser

EU-Domstolen afsagde den 13. maj 2015 en dom i hvilken Direktiv 98/59/EF om masseafskedigelser blev fortolket.

Ifølge direktivet om masseafskedigelser - der er implementeret i Danmark ved lov om kollektive afskedigelser - skal en række kvantitative betingelser være opfyldt for at direktivet/loven finder anvendelse. Ved den netop afsagte dom skulle EU-Domstolen bl.a. tage stilling til om tids- og opgavebestemte ansættelsesforhold skal tælle med i opgørelsen af antallet af afskedigelser.

Baggrund:
Et spansk selskab, Nexea, som er en del af en større koncern, rådede over to virksomheder: en i Madrid med 164 ansatte og en i Barcelona med 20 ansatte. I juli 2012 blev 14 arbejdstagere afskediget i Madrid-virksomheden begrundet i omsætningsnedgang. I perioden september 2012 til november 2012 blev yderligere 8 arbejdstagere afskediget – 4 i Barcelona-virksomheden og 4 i Madrid-virksomheden. Den 20. december 2012 blev 13 yderligere arbejdstagere fra Barcelona-virksomheden afskediget, da man valgte at lukke denne virksomhed, og overføre resten af personalet til Madrid-virksomheden.

På den baggrund anlagde en af de ansatte sag mod Nexea, i det han gjorde gældende, at hans afskedigelse – der var en midlertidig ansættelse - var ugyldig, fordi Nexea havde omgået proceduren for kollektive afskedigelser i henhold til direktivet. Den spanske ret forelagde herefter sagen for EU-domstolen.

Dommen:
Den forelæggende ret spurgte bl.a. EU-Domstolen 1) om tidsbegrænsede ansættelser skulle tælle med i opgørelsen af det samlede antal afskedigelser, og endvidere 2) om det var relevant, hvad begrundelsen for afskedigelsen var henset til formålet med de tidsbegrænsede ansættelser.

EU-Domstolen besvarede det første spørgsmål med, at der ved kollektive afskedigelser ikke skal tages hensyn til individuelle ansættelseskontrakter, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave. Dog tilføjede EU-Domstolen videre, at dette alene gælder i de tilfælde, hvor ophøret indtræder ved ansættelseskontraktens udløb eller arbejdsopgavens ophør. Dette indebærer med andre ord, at hvis ansættelseskontrakten opsiges inden dens i forvejen fastsatte ophørsdato, skal denne afskedigelse tælle med ved opgørelsen af mængden af kollektive afskedigelser, mens dette ikke er tilfældet, hvis den udløber på samme tidspunkt som de kollektive afskedigelser.

I forhold til anden del af ovenstående spørgsmål konkluderede EU-Domstolen, at direktivet skal fortolkes således, at begrundelsen for de kollektive afskedigelser ikke er afgørende, men at det i forhold hertil alene er relevant, at afskedigelserne ikke skyldes medarbejderens egne forhold. Det kan derfor ikke kræves, at grunden til den kollektive afskedigelse hidrører fra et og samme kollektive aftalegrundlag vedrørende samme tidsrum eller arbejdsopgave.

Bird & Birds kommentarer:
Med dommen bliver direktivet om masseafskedigelser "begrænset" i den forstand, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ikke skal medregnes i direktivets kvantitative opgørelse, hvis kontrakterne ophører automatisk i henhold til kontrakternes ophørsbestemmelser.

Endvidere står det nu klart, at det ikke er afgørende for opgørelsen, hvad den nærmere begrundelse for afskedigelsen er, så længe afskedigelsen ikke skyldes medarbejderens egne forhold.

 

---