Østre Landsret har i sin dom af 9. juni 2023 lagt til grund, at en vedtægtsbestemt aldersgrænse på 60 år for valgbarhed til de ledende organer i en fagforening var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination.
Ligebehandlingsnævnet havde i 2016 truffet afgørelse om, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en aldersgrænse for valgbarhed i en fagforening var til hinder for, at en valgt sektorformand kunne stille op til endnu en valgperiode. Vederlaget for varetagelse af hvervet som sektorformand androg ca. 90.000 kroner om måneden. Ligebehandlingsnævnet tilkendte sektorformanden en godtgørelse på 25.000 kroner.
Fagforeningen anerkendte ikke afgørelsen, og sagen blev derfor indbragt for domstolene.
Østre Landsret forelagde sagen for EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse. EU-Domstolen afsagde dom den 2. juni 2022 (sag C-587/20). Ved dommen blev det fastslået, at beskæftigelsesdirektivets forbud mod aldersdiskrimination fandt anvendelse også i forhold til en aldersgrænse for valgbarhed til hvervet som formand i en arbejdstagerorganisation.
Du kan læse vores tidligere nyhed om sagen her.
Fagforeningen tog EU-Domstolens dom til efterretning, og anerkendte herefter, at sektorformanden var omfattet af beskæftigelsesdirektivet og af forskelsbehandlingsloven. Fagforeningen betalte godtgørelsen på 25.000 kroner til sektorformanden, som imidlertid forhøjede sin påstand for landsretten.
Sagen angik herefter spørgsmålet om udmåling af godtgørelsen, herunder om forskelsbehandlingen skulle sidestilles med en afskedigelse.
Østre Landsrets dom: Sektorformand omfattet af direktivet og forskelsbehandlingsloven
Østre Landsret anførte med henvisning til dommen fra EU-Domstolen: ” [sektorformanden] var i sit hverv som valgt sektorformand (….) således omfattet af anvendelsesområdet for beskæftigelsesdirektivet og dermed også af forskelsbehandlingsloven”.
Landsretten fandt, at sektorformandens ophør som valgt ikke kunne sidestilles med en afskedigelse. Selvom sektorformanden flere gange var blevet valgt uden modkandidat, lagde landsretten vægt på, at valget kun var sket for kortere perioder, hvorefter formandenved hvert mandats ophør skulle genopstille på ny. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder henset til at sektorformanden fik en delvis lønudbetaling fra mandatets ophør indtil pensionsalderen, udmåltes godtgørelsen til 25.000 kroner svarende til det, som udmåles i sager om manglende ansættelse på baggrund af alder.
Bech-Bruuns bemærkninger
Østre Landsret tilslutter sig, at forskelsbehandlingsloven fandt anvendelse. Det afgørende er, at der foreligger beskæftigelse og erhverv og dermed ikke hvorvidt, der er tale om et ansættelsesforhold i traditionel forstand. Der er derfor grund til at antage, at eksempelvis vederlagte bestyrelseshverv i private virksomheder er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination, hvis vederlaget har en ikke ubetydelig størrelse.
Der vil muligvis kunne indfortolkes en undergrænse for, hvad der i et sådan henseende kan betragtes som ”beskæftigelse og erhverv”, og i den sammenhæng må det antages, at vederlagets størrelse har betydning.
Det vides endnu ikke, om sagen vil blive anket til Højesteret.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
