Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding

Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
TVC Advokatfirma logo
Retten i Næstved har ved dom af den 7. maj 2026 truffet afgørelse om, at ejeren af et større jordareal var forpligtet til at medvirke til, at ansøgning om råstofindvinding kunne indleveres til myndighederne. Afgørelsen har central betydning for fortolkningen og rækkevidden af tinglyste deklarationer og de forpligtelser, som kan påhvile senere ejere af en ejendom.

Sagen udsprang af en ejendom, hvor der gennem en længere årrække havde været arbejdet på at etablere råstofindvinding. I forbindelse med tidligere ejerskifter var der tinglyst en servitut, som gav to rettighedshavere ret til en andel af de fremtidige indtægter fra råstofindvindingen. Servitutten indeholdt samtidig en central bestemmelse om, at den til enhver tid værende ejer skulle medvirke til, at råstofforekomsten blev udnyttet i størst muligt omfang.


Parterne indgik efterfølgende en grusgravningsaftale med entreprenører, som skulle forestå råstofindvindingen. Samtidig udarbejdede de det nødvendige materiale til brug for ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding hos Region Sjælland.


Efter et senere ejerskifte opstod der uenighed om ansøgningsprocessen. Den nye ejer ønskede ikke at underskrive ansøgningen om råstofindvinding eller de tilhørende bilag. Ansøgningen kunne derfor ikke indsendes til myndighederne, selv om det nødvendige ansøgningsmateriale var udarbejdet, da ansøgningen er betinget af lodsejerens underskrift.


Rettighedshaverne gjorde gældende, at ejeren efter servitutten og de indgåede aftaler var forpligtet til at medvirke til at gennemføre råstofindvindingen, herunder ved at underskrive de nødvendige dokumenter. Ejeren gjorde derimod gældende, at det var op til den til enhver tid værende ejer at beslutte, hvornår råstofindvindingen skulle iværksættes. Dette ville potentielt føre til en risiko for, at de to øvrige rettighedshavere ikke ville få gavn af de tinglyste rettigheder, og at provenuet af indvindingen længere ude i fremtiden alene ville tilfalde den på det tidspunkt værende ejer.


Rettens bemærkninger

Retten i Næstved fandt, at ejeren ved erhvervelsen af ejendommen var bekendt med de eksisterende aftaler vedrørende råstofindvindingen. Retten lagde vægt på, at servitutten, købsaftalerne og grusgravningsaftalen måtte fortolkes i sammenhæng. På den baggrund fandt retten, at aftalekomplekset ikke kunne forstås sådan, at den til enhver tid værende ejer frit kunne afgøre, hvornår råstofindvindingsprocessen skulle begynde.


Retten fandt derfor, at ejeren var forpligtet til at medvirke til ansøgningsprocessen ved at underskrive ansøgningen om råstofindvinding og de nødvendige bilag. Ejeren blev derfor pålagt at underskrive ansøgningen om råstofindvinding, VVM-ansøgningsskemaet, grave- og efterbehandlingsplanen samt de øvrige dokumenter, der var nødvendige for, at ansøgningen kunne indsendes.


Vores bemærkninger til afgørelsen

Afgørelsen viser, at en tinglyst servitut efter omstændighederne kan række videre end til at sikre økonomiske rettigheder. Servitutten kan også indebære konkrete handlepligter for senere ejere, hvis det efter ordlyden og det samlede aftalegrundlag må lægges til grund, at ejeren skal medvirke aktivt til at udnytte ejendommen.


Afgørelsen illustrerer samtidig, at domstolene kan inddrage det samlede aftalegrundlag, herunder efterfølgende aftaler og den sammenhæng, som servitutten indgår i, når de fortolker de servitutbestemte forpligtelser.


Det er vores vurdering, at afgørelsen navnlig vil få betydning i sager, hvor servitutter indgår i et bredere aftalekompleks, og hvor der efterfølgende opstår tvist om, hvilke aktive forpligtelser der følger med ejendommen ved et ejerskifte.


Derudover havde sagen karakter af at være aftaleretlig og procesretlig kompliceret, idet sagen også omfattede et større aftalegrundlag med kompleks aftalefortolkning, tvist om påstandenes formulering, retlig interesse, partsbetydning med videre.


TVC Advokatfirmas afdeling for retssager og voldgift

Advokat Sofie Thøgersen førte sagen for TVC Advokatfirma. TVC Advokatfirmas afdeling for retssager og voldgift rådgiver virksomheder og private om procesrisici, strategi og tvistløsning inden for blandt andet aftaleret, formueret og fast ejendom. Har du spørgsmål til servitutter, råstofindvinding eller dertil relaterede forhold eller andre ejendomsretlige problemstillinger, er du velkommen til at rette henvendelse på [email protected].


TVC Advokatfirmas afdeling for retssager og voldgift består af en række specialiserede medarbejdere, herunder partnerne Leo Jantzen og Anders Ørgaard. Afdelingen bistår løbende virksomheder og private i komplekse retssager og voldgiftssager inden for en lang række retsområder. 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
De fleste virksomheder har styr på deres kunder, drift og vækst, men ofte har de ikke styr på hvad der sker, hvis ejerlederen pludselig ikke ikke kan møde op?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Vilkår om straksreklamation i ordrebekræftelse ikke vedtaget
Vilkår om straksreklamation i ordrebekræftelse ikke vedtaget
04/06/2026
Kontraktret, Retssager og voldgift, Konfliktløsning
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Regeringsgrundlaget og fast ejendom: Hvad skal du vide nu?
Regeringsgrundlaget og fast ejendom: Hvad skal du vide nu?
18/06/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Skatteyder vandt skattesag om maskeret udlodning ved salg af ejerlejlighed til datter
Skatteyder vandt skattesag om maskeret udlodning ved salg af ejerlejlighed til datter
25/06/2026
Skatte- og afgiftsret, Entrepriseret og fast ejendom
Tilslutningsbidrag for spildevand
Tilslutningsbidrag for spildevand
06/07/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted