Ny dom fra Vestre Landsret: Konsekvenserne af et fejlbehæftet påkrav

Lejer af et erhvervslejemål havde ikke betalt leje mv. rettidigt, og udlejer sendte derfor et påkrav til lejer med opgørelse af det skyldige beløb.

I opgørelsen af det skyldige beløb havde udlejer ikke fratrukket to indbetalinger fra lejer, der var foretaget forud for påkravsskrivelsen.

Da lejer efter udløb af den i påkravsskrivelsen fastsatte frist fortsat ikke havde betalt det af udlejer opgjorte skyldige beløb, ophævede udlejer lejekontrakten.

Indsigelse fra lejer

Dagen efter ophævelsen gjorde lejer gældende, at påkravsskrivelsen var mangelfuld, idet påkravsskrivelsen ikke tog hensyn til lejers indbetalinger, og at påkravsskrivelsen derfor ikke kunne danne grundlag for en ophævelse. Lejers advokat ophævede herefter lejekontrakten som følge af udlejers uberettigede ophævelse.

Boligrettens afgørelse

I boligretten blev lejer og lejers ægtefælle, der begge kautionerede som selvskyldnerkautionister, dømt til at betale cirka 245.000 kroner, idet boligretten fandt, at påkravet var gyldigt og kunne dannegrundlag for ophævelsen af lejekontrakten.

Landsrettens afgørelse

Landsretten fandt, at påkravet var behæftet med så betydelige fejl i opgørelsen af det skyldige beløb, at påkravet ikke kunne danne grundlag for den efterfølgende ophævelse af lejekontrakten.

Som følge heraf fandt landsretten videre, at udlejers uberettigede ophævelse udgjorde en væsentlig misligholdelse fra udlejers side, der havde gjort lejer berettiget til at ophæve lejekontrakten med den virkning, at udlejer – uanset lejers uopsigelighedsperiode – ikke kunne kræve betaling af leje mv. efter lejers ophævelse af lejekontrakten.

Dommen er optrykt i T:BB 2022.294 V.