Udlejer var, på trods af vilkår i lejekontrakten om andre reguleringer af lejen, berettiget til at kræve lejen reguleret efter Erhvervslejelovens § 13.
En erhvervslejekontrakt indgået i 2009 og suppleret med tillæg i 2013 og 2018 indeholdt forskellige vilkår om lejeregulering, uden det udtrykkeligt fremgik, om lejen tillige – altså udover de eksplicit anførte reguleringsmuligheder – kunne kræves reguleret til markedsleje efter reglerne herom i Erhvervslejelovens § 13.
Lejer gjorde indsigelse mod markedslejereguleringen, idet lejer mente, at lejekontraktens bestemmelser gjorde udtømmende op med lejekontraktens lejereguleringsmuligheder.
Sagen blev indbragt for boligretten, der udskilte spørgsmålet til særskilt behandling.
Lejekontrakten indeholdt vilkår om pristalsregulering af lejen samt om udlejers adgang til at kræve vilkårsændringer i henhold til Erhvervslejelovens § 14. Begge bestemmelser indeholdt en ordlyd, der kunne opfattes som om, at det var forudsat, at der tillige var mulighed for at kræve lejen reguleret efter Erhvervslejelovens almindelige regler. Adgangen til at kræve markedslejeregulering af lejen var dog ikke eksplicit aftalt.
Boligrettens afgørelse
Boligretten nåede efter en samlet og konkret vurdering, frem til, at lejekontrakten gjorde op med alle muligheder for regulering af lejen, og at det derfor ikke havde været parternes hensigt, at lejen tillige skulle kunne reguleres efter
Erhvervslejelovens § 13.
Landsrettens afgørelse
Landsretten nåede frem til det modsatte resultat, idet landsretten i sin afgørelse lagde vægt på, at Erhvervslejelovens § 13 er deklaratorisk og finder anvendelse, medmindre andet er aftalt eller må anses for indeholdt i aftalen mellem parterne.
Herudover fandt landsretten, at lejekontraktens bestemmelser klart forudsatte, at den deklaratoriske regel i Erhvervslejelovens § 13 skulle være gældende i lejeforholdet.
Da landsretten ikke fandt, at der var omstændigheder, som gav anledning til at antage, at udlejer skulle have fraskrevet sig sin deklaratoriske ret til at kræve markedslejeregulering, gav landsretten altså udlejer medhold i, at udlejer – trods manglende eksplicit aftale herom og trods aftale om andre former for reguleringer af lejen – var berettiget til at kræve lejen reguleret til markedsleje i henhold til Erhvervslejelovens § 13.
Dommen er optrykt i T:BB 2022.270 Ø.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
