Ny betænkning om ansattes retsstilling under insolvensbehandling

Konkursrådet har netop afgivet betænkning om ansattes retsstilling under insolvensbehandling (betænkning nr. 1555). Denne indeholder en række forslag til ændringer i konkursloven i relation til ansattes retsstilling.

De væsentligste ændringsforslag kan kort opsummeres som følger:

• Lønprivilegiet i konkurslovens § 95 foreslås ændret fra en tidsmæssig til en beløbsmæssig afgrænsning, således at krav på løn mv., herunder arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, dækkes op til 160.000 kr. (netto) med et tillægsloft på 10.000 kr. (netto), hvis den ansatte har en særlig opsparingsordning (frit valg-ordning), og krav på feriegodtgørelse dækkes med op til 80.000 kr. (netto). Den foreslåede nye beløbsmæssige afgrænsning af krav på løn mv., bygger på en tilsvarende afgrænsning i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Ophævelsen af den tidsmæssige afgrænsning vil betyde, at ansatte ikke er tvunget til at forfølge ældre lønrestancer mv. uden ugrundet ophold, hvilket er et krav efter den gældende § 95, stk. 1, nr. 5.

• Efter de nugældende regler kan konkursboet konkursregulere lange/usædvanlige varsler og vilkår. I forbindelse med indførelse af beløbsgrænser foreslår Konkursrådet, at reglerne om konkursregulering i forhold til krav omfattet af lønprivilegiet bortfalder.


• Konkursrådets forslag indebærer endvidere, at lønprivilegiet udvides i relation til kravstyper, således at ansattes krav på refusion af udgifter, der er afholdt på arbejdsgiverens vegne, dækkes inden for det foreslåede dækningsloft (f.eks. kørselsgodtgørelse, udlæg til hotel og forplejning m.v.).


• Konkursrådet foreslår en snæver udvidelse af den personkreds, der er omfattet af beskyttelsen i § 95. Konkursrådet foreslår således, at ansatte, der selv om de er en del af skyldnerens øverste ledelse, uanset de ikke anses for at udføre arbejde i skyldnerens tjeneste, vil kunne tillægges privilegium, såfremt det under hensyn til virksomhedens art, offentligretlig regulering eller tilskud og løn- og ansættelsesvilkår findes rimeligt begrundet.


• Konkursrådet foreslår, at privilegium for SKATs krav på A-skat og AM-bidrag af krav omfattet af konkurslovens § 95 fastholdes, og at dette fremadrettet vil skulle fremgå direkte af konkurslovens § 95.


• Et af de mere kontroversielle forslag fra Konkursrådet består i et forslag om en ændring, der skal tage højde for, at ansattes krav på minimalerstatning ikke er omfattet af lønprivilegiet, i det omfang erstatningen ikke skal dække et egentligt tab. Konkursrådet finder det således ikke rimeligt begrundet, at krav på dobbelt løn skal gå forud for simple kreditorers krav, der er udtryk for et tab. Forslaget får kun betydning for funktionærers krav på minimalerstatning under konkurs, og forslaget får ikke betydning for ansatte, der ikke har held til at blive ansat andetsteds i løbet af minimalerstatningsperioden. Tilsvarende ændring foreslås for så vidt angår tabsuafhængige fratrædelsesgodtgørelser.


• Konkursrådet foreslår, at ansattes krav på erstatning i opsigelsesperioden skal opgøres efter hver lønperiode i stedet for som en samlet opgørelse set over hele opsigelsesperioden.


• Som reglerne er nu i forhold til rekonstruktionsbehandling har flere ansatte oplevet en urimelig situation, idet de ikke har kunnet få dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. Dette forhold foreslås ændret, således at Lønmodtagernes Garantifond også vil kunne dække sådanne tilgodehavender.

Konkursrådet foreslår således, at rekonstruktionsbehandling bliver udbetalingsgrund efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Dette indebærer, at fonden fremover skal betale ansattes lønkrav, der forfaldt inden rekonstruktionsbehandlingen, allerede når der indledes rekonstruktionsbehandling, således at ansatte ikke som efter gældende ret skal afvente rekonstruktionsbehandlingens afslutning.

Rekonstruktionsbehandling og konkursbehandling foreslås sidestillet i relation til virksomhedsoverdragelsesloven. Dette indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond udbetaler løn til ansatte, der vedrører tiden inden indledning af henholdsvis rekonstruktions- eller konkursbehandling, og at erhververen kun indtræder i krav, der vedrører tiden efter indledning af den pågældende insolvensbehandling. Forslaget har til hensigt at øge incitamentet til at foretage virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling.

Konkursrådet foreslår ud fra samme formål en mulighed for at foretage virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling efter en hurtig og enkel procedure, der ikke indebærer vedtagelse og stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag.

• Konkursrådet foreslår, at den gældende begrænsning i ansattes mulighed for at overdrage sit krav mod Lønmodtagernes Garantifond til andre end den ansattes lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til den pågældendes statsanerkendte arbejdsløshedskasse ophæves, således at den ansatte kan overdrage sit aktuelle krav mod fonden til enhver. Kravet vil dog ikke kunne overdrages til sikkerhed for tidligere stiftet gæld.


• Endelig foreslår Konkursrådet, at der skabes mulighed for, at Lønmodtagernes Garantifond kan inddrages eller selv vælge at indtræde i en fordringsprøvelsessag ved skifteretten, der vedrører § 95-krav.

Konklusion

Konkursrådets forslag indebærer samlet set, at lønprivilegiet i konkurslovens § 95 opretholdes, men på visse punkter forenkles eller ændres. Nogle af forslagene forbedrer den ansattes retsstilling under insolvensbehandling, andre forslag vil stille den ansatte dårligere, og flere af betænkningens forslag vil være rekonstruktionsfremmende. Samlet set er der tillige tale om forslag, der på flere punkter vil forenkle behandlingen af lønmodtagerkrav i insolvensbehandlingen.

Det er endnu uvist, hvornår forslagene vil blive udmøntet i konkrete lovforslag.

For yderligere oplysninger kontakt advokat Flemming Bastholm, fb@delacour.dk, eller advokat Claus Steen Hansen, csh@delacour.dk.