A A/S drev virksomhed med transportkørsel med ammoniak. Ligeledes var virksomheden ejer og driftede en ammoniakterminal med ammoniakdistributionscenter. B, der først senere blev ansat som direktør, ejede 20 procent af aktierne i A A/S gennem sit eget selskab, D ApS, som han var eneejer af.
Det fremgik af ejeraftalen, at parterne eller anpartshaverne i A A/S ikke måtte være interesseret – hverken direkte eller indirekte – i andre virksomheder, der kunne betragtes som konkurrerende til A A/S, herunder ved konkurrerende virksomhed i udlandet. Det var ligeledes udtrykkeligt formuleret i ejeraftalen, at konkurrerende virksomhed skulle forstås som ”transport og handel med ammoniak samt tilsvarende produkter”. Overtrædelse heraf ville blive betragtet som væsentligt mislighold. Forud for sin indtræden som aktionær havde B solgt ammoniak til det norske marked gennem en filial af sit danske selskab. Det blev aftalt, at salget kunne fortsætte, hvis B’s selskaber alene blev brugt til gennemfakturering, og at fortjenesten af salget blev placeret i A A/S.
B blev i 2009 ansat som direktør, hvor det i direktørkontrakten bl.a. stod anført, at B ikke måtte være aktiv deltager i nogen anden virksomhed, der i større grad ville lægge beslag på B’s arbejdskraft. Desuden skulle B ved spørgsmål af ekstraordinær karakter eller af stor betydning for bestyrelsen forelægge disse til bestyrelsens vurdering.
Forholdet mellem aktionærerne blev henover sommeren 2014 anstrengt, idet hovedaktionæren, der besad 60 procent af aktierne i A A/S, var af den opfattelse, at han ikke havde fået svar på sine spørgsmål fra B vedrørende nogle foretagne dispositioner i virksomheden.
Bestyrelsen i A A/S traf i december 2014 beslutning om afskedigelse af B som direktør i selskabet, idet man havde mistet tilliden til ham som direktør. B var ikke enig i beslutningen, og bestyrelsen bortviste herefter B fra selskabet.
Direktøren havde ved 11 forskellige lejligheder købt ammoniak i virksomheden for herefter at videresælge gennem sine egne selskaber – i flere tilfælde med fortjeneste, som derefter indgik i B’s selskaber. Dette på trods af, at parternes aftale om, at det kun skulle ske som gennemfaktureringssalg.
Byretten: Direktør erstatningsansvarlig over for A A/S for opnået fortjeneste ved videresalg af ammoniak
Det blev lagt til grund, at B siden 1988 havde solgt ammoniak via sit selskab, og at han efter indgåelsen af ejeraftalen fortsatte dette ved videresalg af ammoniak til Norge, som han købte i A.
Byretten fandt, efter en samstemmende forklaring fra henholdsvis hovedaktionæren og den tredje aktionær om, at det var meningen, at B’s selskab alene skulle bruges til gennemfakturering, så fortjenesten kom til at ligge i A A/S, at B havde handlet ansvarspådragende og i strid med ejeraftalen og direktørkontrakten ved ikke at have fået godkendt, at B via A A/S købte ammoniak og videresolgte det med fortjeneste på bekostning af A A/S og de to øvrige aktionærer.
Retten lagde den af A A/S’ anslåede videresalgspris til grund for opgørelsen af den fortjeneste, som B havde oppebåret. B blev derfor dømt til at betale et erstatningskrav på 768.110 kr. for den uberettigede fortjeneste opnået ved videresalget af ammoniakken.
Landsretten: To dommere enige – mindretallet stemte for frifindelse
Flertallet på to dommere udtalte, at B som direktør i virksomheden havde pligt til at handle loyalt og i overensstemmelse med selskabets interesser i alle forhold. Den konkurrerende virksomhed, som han havde etableret i form af handel med ammoniak i Norge for egen vindings skyld, var derfor i strid med direktørkontrakten og ejeraftalen. Om hvorvidt A A/S havde accepteret den konkurrerende virksomhed fandt flertallet, at B ikke havde bevist, at der var givet en accept til at drive den konkurrerende virksomhed, og at B tilsvarende ikke havde kunne fremlægge dokumentation for videreslagsprisen af ammoniakken, så man lagde den af A A/S’ anslåede videresalgspris til grund.
Én dommer fandt, at A gennem hovedaktionærens kendskab til og accept af forholdene havde afskåret sig fra at gøre B’s overtrædelse af direktørkontrakten eller ejeraftalen gældende mellem parterne.
Dommeren udtalte, at der ikke var fremlagt dokumentation for en aftale om at bruge C Norge A/S som gennemfaktureringsselskab mellem parterne. Derfor måtte hovedaktionæren ifølge dommeren være klar over, at fortjenesten ved salg af ammoniak i Norge ville blive realiseret i C Norge A/S. På trods heraf, stillede hovedaktionæren ikke spørgsmålstegn herved eller tog skridt til at ændre dette. Dommeren stemte på den baggrund for at frifinde B.
Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
