Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Mobbet medarbejder havde krav på millionerstatning

IUNO
16/03/2022
Mobbet medarbejder havde krav på millionerstatning
IUNO logo
Arbejdsgivere kan blive erstatningsansvarlige for medarbejderes psykiske arbejdsskader, som opstår på grund af mobning på arbejdspladsen. Det er blevet bekræftet i en sag fra Vestre Landsret, hvor en medarbejder var blevet ydmyget, chikaneret og gruppemobbet. Landsretten slog fast, at kommunen skulle betale et millionbeløb i erstatning til medarbejderen, fordi den ikke havde forhindret mobningen.

Sagen handlede om en social- og sundhedsassistent, som var udsat for mobning og chikane på sin arbejdsplads, som førte til en psykisk arbejdsskade. Efter forgæves at have forsøgt at få hjælp til at stoppe mobningen indgik medarbejderen og kommunen en fratrædelsesaftale. Af aftalen fremgik det, at sagen blev betragtet som afsluttet og ikke kunne genoptages. Medarbejderen valgte dog alligevel at lægge sag an mod kommunen.


Landsretten skulle derfor tage stilling til, om fratrædelsesaftalen afskar medarbejderen fra at rejse krav om erstatning, og om medarbejderen havde ret til erstatning.


Tiltagene mod det dårlige arbejdsmiljø var for generelle

Til at starte med udtalte landsretten, at den var enig med byretten i, at medarbejderen ikke var afskåret fra at rejse krav om erstatning på grund af fratrædelsesaftalen. Landsretten henviste til byrettens begrundelse, som blandt andet lagde vægt på, at aftalen ikke var indgået på grund af mobningen eller chikanen.


Landsretten henviste også til Arbejdstilsynets vejledning om krænkendelse handlinger. Der står i den, at mobning er adfærd, hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for krænkende handlinger, som personen opfatter som sårende eller nedværdigende, og som personen ikke er i stand til at forsvare sig imod. Det kan for eksempel være sårende bemærkninger eller latterliggørelse.


I sagen fortalte medarbejderens kollegaer, at der var blevet talt nedladende til medarbejderen, og at hendes faglige forslag var blevet nedgjort. Medarbejderen var faktisk både blevet ydmyget, chikaneret og udsat for gruppemobning. Landsretten var helt sikker på, at kommunen godt var klar over, at der var problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og at medarbejderen blev udsat for mobning. Der var i hvert fald ikke nogen tvivl om, at kommunen burde have været klar over, at medarbejderen blev mobbet.


Kommunen havde lavet nogle tiltag til at forbedre arbejdsmiljøet. Men tiltagene var ikke i tilstrækkelig grad rettet mod at forbedre lige netop medarbejderens situation, og målet var ikke at stoppe mobningen af netop hende. Møderne, som kommunen havde holdt med medarbejderen, havde for eksempel kun til mål at ændre medarbejderens egen adfærd. Landsretten slog derfor fast, at tiltagene ikke var gode nok. Af den grund var landsretten helt enig med byretten i, at kommunen skulle betale erstatning til medarbejderen.


IUNO mener

Dommen bekræfter, at virksomheder, som ikke indfører effektive tiltag for at forhindre mobning af medarbejdere, kan blive erstatningsansvarlige for psykiske arbejdsskader, som opstår på grund af mobningen eller det dårlige arbejdsmiljø. I den konkrete sag har landsretten nøje forklaret, hvorfor virksomheden var ansvarlig. Dommen kan få stor betydning fremover, fordi det er en af de første domme på området, og fordi den sætter nogle klare retningslinjer for hvilke ting, som virksomheder skal være opmærksomme på, når de har et dårligt arbejdsmiljø.


IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på udviklingen inden for området, og at de sørger for at få lavet tiltag, som kan forbedre arbejdsmiljøet og forhindre at medarbejdere bliver mobbet, hvis de har et dårligt arbejdsmiljø. Det er samtidigt vigtigt, at virksomheder og deres forsikringsselskaber husker at sikre og følge op på, at tiltagene også er effektive, og at der sker en reel forbedring af arbejdsmiljøet. Hvis tiltagene er for generelle og for eksempel ikke rettet specifikt mod medarbejderne, som har behov for hjælp, vil virksomheder kunne blive ansvarlige for psykiske arbejdsskader.


[Vestre Landsrets dom i sag BS-18XX/2021-VLR af 16. december 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Kurser, der kunne være relevante for dig
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted