Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Minkvirksomheder skal ansøge om nedlukningserstatning senest den 1. april 2022

Bech-Bruun
15/03/2022
Minkvirksomheder skal ansøge om nedlukningserstatning senest den 1. april 2022
Bech-Bruun logo
Alle minkvirksomheder, der ønsker erstatning som følge af nedlukningen af minkbranchen, skal ansøge herom senest den 1. april 2022.

Ansøgningsfrist den 1. april 2022

Alle minkvirksomheder skal senest den 1. april 2022 sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen, hvis virksomhederne ønsker erstatning som følge af nedlukningen af minkbranchen.


Får man ikke ansøgt senest den 1. april 2022, kan Fødevarestyrelsen ”i særlige tilfælde” dispensere fra ansøgningsfristen, men da er det ikke sikkert, at minkvirksomheden får sin sag behandlet. Derfor anbefaler vi, at fristen overholdes.


Enkelte har sagt til os, at man kun skal sende en ansøgning senest den 1. april 2022, hvis man vil have erstatning efter den skematiske model. Det er ikke korrekt. Alle minkvirksomheder, der vil have erstatning for nedlukningen af minkbranchen – uanset om nedlukningserstatningen skal opgøres efter den skematiske model eller ekspropriationsretlige principper – skal sende en ansøgning senest den 1. april 2022.


For at sende en ansøgning om erstatning kan du benytte dig af dette link.


Forskud og engangsbeløb

Når du søger om erstatning, kan du samtidig søge om forskud på nedlukningserstatning (kun hvis du har haft egenproduktion i 2020) samt om et engangsbeløb til dækning af omkostninger ved nedlukning (80.000 kr.). Hvis du søger om forskud på nedlukningserstatning (kun hvis du har haft egenproduktion i 2020), skal du indsende forskellige samtykkeerklæringer, som du kan finde her.


Vær dog opmærksom på, at der på virk.dk pt. ikke er mulighed for at uploade den erklæring, som Fødevarestyrelsen kalder ”Minkvirksomhedens samtykkeerklæring”. Den skal enten uploades i samme fil som en af de andre samtykkeerklæringer eller eftersendes via e-mail til [email protected].


Der er ingen frister for indsendelse af samtykkeerklæringerne, og det påvirker ikke dine muligheder for at få nedlukningserstatning, at du sender samtykkeerklæringerne efter den 1. april 2022.


Opgørelsen af nedlukningserstatningen til minkvirksomhederne

Når du har indsendt ansøgningen, skal nedlukningserstatningen opgøres.


Vi er blevet spurgt, om minkvirksomheder med produktion i 2020, der har søgt om forskud på nedlukningserstatningen, er forpligtet til at bruge den skematiske model til opgørelsen af nedlukningserstatningen. Det er ikke tilfældet. Minkvirksomheder med produktion i 2020 kan frit vælge, om nedlukningserstatningen skal opgøres efter den skematiske model eller ekspropriationsretlige principper.


Hvilken model skal man vælge ved opgørelsen af nedlukningserstatningen?

Minkvirksomheder med egenproduktion af minkskind i 2020 kan frit vælge mellem at få erstatning efter den skematiske model eller efter ekspropriationsretlige principper, og det er helt naturligt at overveje, hvilken model der passer én bedst: En skematisk model, hvor man relativt enkelt kan få et indtryk af sit erstatningskrav, eller en mere åben værdiansættelse.


Det er vores indtryk, at den skematiske model vil passe mange minkvirksomheder ganske glimrende. Det er en enkel metode, som formentlig vil sikre mange minkvirksomheder en relativ hurtig erstatningsfastsættelse, men efter vores opfattelse passer modellen formentlig bedst til de mindre, enklere erstatningsopgørelser. Er der tale om en større og mere kompliceret bedrift, som for eksempel har haft salg af avlsdyr eller udmønter sig ved at have et højt pelsindeks eller lave omkostninger, kan det meget vel tænkes, at det kan være en god idé at overveje en erstatningsfastsættelse efter ekspropriationsretlige principper. Hvis man gennemfører en konkret værdiansættelse, kan man bedre tage højde for de særlige forhold, der gælder for den pågældende minkvirksomhed.


Der er kun én model for minkvirksomheder uden egenproduktion af minkskind i 2020. De virksomheder skal altid have fastsat erstatningen efter ekspropriationsretlige principper.


Hvad med følgeerhvervet?

Hvis du har en virksomhed i følgeerhvervet, har du bedre tid, idet du blot skal indsende ansøgningen inden den 1. juni 2022. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du ikke skal indsende dit erstatningskrav inden den 1. juni 2022, du skal blot gøre opmærksom på, at du mener, at du er berettiget til nedlukningserstatning. Erstatningskravet kan indsendes efterfølgende.


Det er lidt mere kompliceret for virksomhederne i følgeerhvervet at indsende ansøgningen. Det skyldes, at virksomhederne samtidig skal dokumentere, at de opfylder betingelserne for at få erstatning, og vi anbefaler derfor alle virksomheder i følgeerhvervet at søge sagkyndig bistand, inden de sender ansøgningen.


Har du brug for hjælp?

I Bech-Bruun hjælper vi både minkvirksomheder og virksomheder i følgeerhvervet med alt fra håndtering af tekniske problemer ved indsendelse af ansøgning til Fødevarestyrelsen til større værdiansættelser. Du er velkommen til at kontakte vores specialister Hanne Mølbeck, Jørgen Dreyer Hemmsen, Xezal Bazancir eller Morten Schroll , hvis du har spørgsmål.


Hvis du har udfordringer med at indhente de nødvendige samtykkeerklæringer fra kreditorer eller har spørgsmål vedrørende forholdet til banker, realkreditinstitutter m.fl., anbefaler vi, at du kontakter vores kollega Søren Christensen Volder.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Forordning 261/2004 omfatter ikke helikoptertransport
Forordning 261/2004 omfatter ikke helikoptertransport
24/04/2025
Transportret, Øvrige
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
05/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
09/05/2025
EU-ret, Øvrige, Miljøret
Konkursrådet foreslår ændringer i reglerne om udpegning af kuratorer
Konkursrådet foreslår ændringer i reglerne om udpegning af kuratorer
12/05/2025
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige, Branchenyheder
Kan en berider tilbageholde en hest som sikkerhed for betaling?
Kan en berider tilbageholde en hest som sikkerhed for betaling?
20/05/2025
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige
Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI
Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI
19/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted