Mere om afbrydelse af forældelse af fordringer

Afbrydelse af forældelsesfrister

Det fremgår af forældelseslovens § 18, at forældelse afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg til fogedretten. Bestemmelsen forholder sig dog ikke efter sin ordlyd til, om forældelsen afbrydes for hele fordringen, hvor denne kun indbringes for fogedretten for et reduceret beløb. I landsretterne er det tidligere slået fast, at når en sag sendes i fogedretten for et reduceret beløb (af afgiftsmæssige årsager), så er fogedretten ikke forpligtet til at foretage en prøvelse af den fulde fordring, men kun af det reducerede beløb. En kreditor kan benytte sig af denne fremgangsmåde, hvis det er usikkert, om debitor kan betale; men man ønsker sagen prøvet ”just in case” – og for at afbryde forældelse. Det har været praktiseret således, at forældelsen kun blev afbrudt for den prøvede del af fordringen. Der er ingen klar lovhjemmel at støtte denne praksis på.


I vores indlæg fra juni i år har vi beskrevet en praksisændring, hvorefter en kreditor kan opretholde sit samlede rentekrav (for hvilket forældelsen er afbrudt), selvom kreditor vælger alene at indbringe sagen for et reduceret beløb. Nu er den førnævnte praksis om afbrydelse af forældelse kun for det reducerede beløb også ændret af Vestre Landsret; mens Østre Landsret netop har afsagt en kendelse, der når til det resultat, at forældelsen fortsat kun afbrydes for det reducerede beløb.


Nye afgørelser fra Vestre Landsret og Østre Landsret

I en afgørelse fra Vestre Landsret af 5. juli 2019, der vedrørte en udlægsbegæring for et krav på ca. 216.000 kr., hvor kreditor tilbage i 2008 havde indbragt samme sag alene for 43.000 kr., nåede landsretten frem til;

• at afbrydelse af forældelsen var sket for den fulde fordring ved indgivelsen af anmodningen om udlæg, hvori den fulde fordring var opgjort, og


• at det forhold, at anmodningen foreløbigt var blevet begrænset til udlæg for et mindre beløb, ikke kunne føre til et andet resultat.

Det medførte, at kreditor i 2019 kunne gennemføre en udlægsforretning for det fulde beløb, da ingen dele af fordringen var forældet. Fogedretten var nået til samme resultat.

I en afgørelse fra 5. september 2019 er Østre Landsret nået til et modsat resultat i en i øvrigt stort set tilsvarende sag. I denne sag indbragte kreditor i 2012 en sag for 3.000 kr. for fogedretten. Den samlede fordring udgjorde over 43.000 kr. I 2019 blev sagen indbragt igen – og spørgsmålet var herefter, om forældelsen var afbrudt for hele fordringen på grundlag af indbringelsen i 2012. Østre Landsret nåede her frem til;

at lovgrundlaget skulle forstås således, at forældelsen af en fordring kun afbrydes ved indgivelse af en anmodning om udlæg, hvis fogedretten under den efterfølgende fogedforretning har prøvet den pågældende fordring.

Afbrydelse af en fordrings forældelse forudsætter således, at fogedretten rent faktisk har forholdt sig til fordringens eksistens og størrelse. På den baggrund fandt landsretten;

at forældelsen kun var afbrudt for de 3.000 kr., som var ”prøvet” i 2012.

Hvad betyder den forskellige retspraksis for kreditor?

Da afgørelserne fra landsretterne er indbyrdes modstridende, kan det for kreditor indtil videre have betydning, om en sag indgives for en fogedret, der er ”underlagt” Vestre Landsret (Jylland), eller om sagen indgives for en fogedret øst for Lillebælt. Det må formodes, at fogedretterne følger den praksis, som er udstukket af den landsret, som den pågældende fogedret "hører til".

Praksis i Vestre Landsret betyder, at en indgivelse af en udlægsbegæring for fogedretten - der af økonomiske årsager begrænses til kun af vedrøre en del af kreditors samlede krav - afbryder forældelsen for hele kreditors krav. Kreditor bliver således ikke afskåret fra at indbringe hele kravet for fogedretten senere for at få foretaget udlæg for det samlede beløb. Det kan f.eks. være relevant at gøre i sager, hvor debitor mange år efter gældens opståen igen er kommet til penge. Modsat vil man i Østre Landsret nå til det resultat indtil videre, at forældelsen ikke afbrydes for hele fordringen, men kun for det reducerede beløb.

Debitor i sagen fra Vestre Landsret har søgt 3. instansbevilling til at få sagen prøvet for Højesteret. Det kan betyde, at landsrettens afgørelse bliver ændret; men også at det en gang for alle bliver afklaret, hvordan fogedretterne skal håndtere sager i relation til forældelse, hvor alene en reduceret del af fordringen i første omgang indbringes for fogedretten.