Medlem i grundejerforening bundet af ændring af foreningens vedtægter

Højesteret har ændret landsrettens og byrettens afgørelser. Udvidelsen af vedtægterne i en grundejerforening var lovlig. Det har Højesteret endelig afgjort, efter både landsretten og byretten havde vurderet, at udvidelsen ikke kunne vedtages.

En grundejerforening besluttede at ændre foreningens vedtægter , så foreningens ren- og vedligholdelsespligt blev udvidet. Beslutningen blev truffet enstemmigt på en generalforsamling, men efterfølgende klagede en grundejer til Skanderborg Kommune, da ren- og vedligeholdelsespligten var blevet udvidet til at omfatte nogle private veje.

Skanderborg Kommune konkluderede, at udvidelsen ikke var forenelig med de gældende lokalplaner, der kun omhandlede fællesarealer, herunder stianlæg, veje og pladser.

Sagen blev indbragt for domstolene, da grundejerforeningen ønskede at indkræve kontingent, som medlemmet ikke havde betalt siden vedtægtsændringen. Ændringen havde medført en forøgelse af kontingentet, og beslutningen var ifølge medlemmet ulovlig.

Landsretten og byrettens afgørelse
Både byretten og landsrettens flertal var enige med Skanderborg Kommune. De udtalte, at hverken en ordlyds- eller formålsfortolkning af bestemmelserne i de gældende lokalplaner om ren- og vedligeholdelse af fællesveje kunne føre til, at en enstemmig beslutning i grundejerforeningen om en udvidelse til private veje var lovlig. Domstolene lagde særligt vægt på, at de gældende lokalplaner kun omhandlede fællesarealer. Nogle af de veje, der var blevet omfattet af beslutningen om udvidelsen af ren- og vedligeholdespligt måtte karakteriseres som private veje, da de var ejet af en andelsboligforening, der var medlem af grundejerforeningen.

Højesterets afgørelse
Sagen blev herefter anket til Højesteret, der udtalte, at ren- og vedligeholdelsespligt var blevet udvidet til at omfatte nogle veje, der var fælles i den forstand, at de ikke var forbeholdt et enkelt medlem af grundejerforeningen – men kun andelsboligforeningen, som var medlem af grundejerforeningen.

Højesteret fastslog herefter, at grundejerforeningen i henhold til de gældende lokalplaner var forpligtet til at varetage foreningens og medlemmernes fællesinteresser, herunder ren- og vedligeholdelse af eventuelle fællesarealer, inklusiv eventuelle stianlæg, veje og pladser.

Under hensyn til dette, og de planhensyn, som lokalplanerne har til formål at varetage, afgjorde Højesteret – i modsætning til landsretten – at udvidelsen af grundejerforeningens ren- og vedligeholdelsespligt ikke var i strid med lokalplanerne.

Højesteret vurderede, at den vedtagne udvidelse af ren- og vedligeholdelsespligten faldt inden for grundejerforeningens formål og naturlige virksomhed.



 

---