Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Medarbejders funktionsbegrænsning var ikke af lang varighed

IUNO
10/04/2019
Medarbejders funktionsbegrænsning var ikke af lang varighed
IUNO logo


En medarbejder kom til skade i en bilulykke og var herefter sygemeldt i et halvt år med blandt andet PTSD. Medarbejderen vendte derefter langsomt tilbage til sit arbejde på deltid, men blev efter knap et år opsagt. Medarbejderen mente, at hendes sygdom udgjorde et handicap, og at opsigelsen derfor var i strid med forskelsbehandlingsloven. Landsretten fandt dog ikke, at der var tale om et handicap beskyttet af forskelsbehandlingsloven, da funktionsbegrænsningen ikke måtte forventes at være af lang varighed.



Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat som pædagog i et kommunalt familiecenter. Medarbejderen kom under en arbejdsrelateret kørsel til skade i et biluheld og var fuldtidssygemeldt med blandt andet PTSD i et halvt år. Derefter begyndte hun gradvist at arbejde igen. Bortset fra en kort periode, hvor medarbejderen forsøgte at arbejde fuldtid, var hun deltidssygemeldt frem til hun blev opsagt ca. 11 måneder efter uheldet. Kommunens opsigelse var begrundet i driftsmæssige årsager, blandt andet at medarbejderen havde været sygemeldt længe, og at det fortsat var uklart, hvornår hun kunne vende tilbage til sit arbejde på fuld tid.

Medarbejderen påstod, at hendes langvarige sygdomsforløb udgjorde et handicap efter forskelsbehandlingsloven på opsigelsestidspunktet. Hun mente, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at hun havde krav på 12 måneders løn i godtgørelse.

Vestre Landsret skulle derfor afgøre, om medarbejderen var beskyttet på opsigelsestidspunktet på grund af handicap.


Ingen prognose for, at funktionsbegrænsningen ville være af lang varighed


EU-domstolen har tidligere fastslået, at et ”handicap” skal forstås som en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, der kan hindre den pågældende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere. Funktionsbegrænsningen skal også være af lang varighed. For at afgøre om det er tilfældet, har EU-domstolen fastslået, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Det gælder også lægelige dokumenter og udtalelser.

Det var i sagen ubestridt, at medarbejderens funktionsbegrænsning var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Spørgsmålet var til gengæld, om funktionsbegrænsningen var af lang varighed.

Medarbejderen blev opsagt cirka 11 måneder efter, at hun blev sygemeldt. På opsigelsestidspunktet havde medarbejderens funktionsbegrænsning derfor ikke haft en varighed, der kunne betragtes som lang. Det afgørende var altså, hvor lang tid funktionsbegrænsningen måtte forventes at fortsætte.

Landsretten lagde her vægt på, at de lægelige dokumenter ikke indeholdte nogen oplysninger om, hvor længe medarbejderens symptomer ville vare. Og at det af mulighedserklæringen fremgik, at medarbejderens arbejdstid langsomt skulle optrappes. Kort før medarbejderen blev opsagt havde den praktiserende læge desuden udtalt, at det var meget individuelt, hvor længe patienter var påvirket af sygdomme, såsom PTSD. Landsretten fandt derfor, at der var usikkerhed om, hvor længe medarbejderen måtte forventes at være præget af sine symptomer.

Herudover lagde landsretten også vægt på, at medarbejderen, i samarbejde med sin fagforening og kort forinden opsigelsen, havde udarbejdet en genoptrapningsplan. Ifølge planen skulle medarbejderen nemlig optrapppes fra 25 arbejdstimer til 37 -timer om ugen henover en periode på 6 uger.

På den baggrund fandt landsretten ikke, at medarbejderen havde bevist, at funktionsbegrænsningen på opsigelsestidspunktet måtte forventes at være af lang varighed. Kommunen blev derfor frifundet.


IUNO mener


Dommen viser, at en funktionsbegrænsning kun kan udgøre et handicap efter forskelsbehandlingsloven, hvis begrænsningen er af lang varighed. I den konkrete sag fandt landsretten ikke, at de ca. 11 måneder i sig selv opfyldte det krav.

Dommen viser også, at ved vurderingen af om funktionsbegrænsningen kan forventes at blive lang, kan der lægges vægt på dels lægelige oplysninger og dels faktiske oplysninger. I denne sag blev der blandt andet lagt vægt på medarbejderens plan for at vende tilbage til en 37 timers arbejdsuge hen over en periode på 6 uger. Landsretten lagde vægt på planen til trods for, at medarbejderen i sagen ikke kunne overholde planen.

Virksomheder bør ved langvarig sygdom eller sygdom af særlig alvorlig karakter overveje, om der kan være tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, før virksomheden opsiger en medarbejder. Sager om handicap er ofte meget konkret begrundet. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder søger juridisk rådgivning til vurderingen af, om der er tale om et handicap.

[Vestre Landsrets dom af 8. januar 2019 i sag B-0082-17]



Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Fritstillet og velstillet
Fritstillet og velstillet
11/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Nye krav om registrering af arbejdstid i Danmark
Nye krav om registrering af arbejdstid i Danmark
13/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Vigtige lempelser i regler for arbejds- og opholdstilladelser og Højesteretsdom om ulovlig beskæftigelse
Vigtige lempelser i regler for arbejds- og opholdstilladelser og Højesteretsdom om ulovlig beskæftigelse
13/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Strejke i søsterselskabet
Strejke i søsterselskabet
19/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Tidsregistrering - er I klar?
Tidsregistrering - er I klar?
19/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
I går
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted