Medarbejderen handlede illoyalt ved at eje et selskab, som udførte arbejde for arbejdsgiverens kunde

En medarbejder skal betale en erstatning på 1,5 mio. kroner til sin tidligere arbejdsgiver for overtrædelse af markedsføringsloven, fordi han under sin ansættelse hos arbejdsgiveren havde handlet illoyalt ved at foretage konkurrerende handlinger mod arbejdsgiveren. Medarbejderen var medejer af et selskab, som under medarbejderens ansættelse havde udført arbejde for arbejdsgiverens kunde.

Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2016


SAGEN KORT 

I juni 2008 blev medarbejderen (M) ansat som maskinmester hos arbejdsgiver (A), hvis kerneprodukt består i at levere kedler til solanlæg. M stiftede i april 2010 under sin ansættelse et selskab (V) i samarbejde med en anden person. Sammen udgjorde de direktionen i V. I oktober 2010 fratrådte M sin stilling hos A.

I februar 2004 havde A's kunde (K) indgået en ikke eksklusiv samarbejdsaftale med A. Det var i sagen uomtalt, hvor længe aftalen løb. I juni 2011 indgik A en samarbejdsaftale med M's virksomhed V. Efter aftalen var det V, der afgav tilbud til K, mens arbejdet skulle afregnes af A.

I juli 2012 udbød K som offentligt udbud en rammeaftale. Rammeaftalen var opdelt i seks delaftaler herunder en delaftale angående konsulentydelser udført af teknikere. I november 2012 fik tilbudsgiverne oplyst, at K påtænkte at indgå rammeaftale med V vedrørende denne delaftale.

A påklagede dette til Klagenævnet for Udbud, hvor klager ikke fik medhold i sagen.
I februar 2014 meddelte A ved brev til V og M, at de var blevet opmærksomme på, at M allerede havde stiftet V i april 2010 – altså et halvt år før M's fratrædelse hos A. A gjorde derfor gældende, at M havde handlet ansvarspådragende ved at have udøvet konkurrerende virksomhed under sin ansættelse.


VESTRE LANDSRETS DOM 

Vestre Landsret fandt efter bevisførelsen, at M i forbindelse med sin ansættelse hos A var blevet bekendt med den fremtidige opgave hos K. M benyttede derved kontakten til K, som han havde via sin ansættelse hos A, til at tilbyde, at hans eget selskab V håndterede opgaven.

Vestre Landsret konkluderede herefter, at uanset at opgaverne blev løst i et andet format af V, var opgavernes karakter sammenfaldende, og derfor havde M handlet illoyalt under sin ansættelse hos A. Da M er medlem af V's direktion, besidder M en væsentlig indflydelse i selskabet. Ved at have udnyttet M's konkurrencehandlinger har V handlet i strid med god markedsføringsskik.

Ifølge retten forelå der ikke oplysninger, der kunne begrunde, at A under M's ansættelse burde have fattet mistanke om M's retsstridige adfærd. Heller ikke indgåelsen af samarbejdsaftalen mellem A og M i juni 2011 kunne begrunde, at M havde haft en berettiget forventning om, at erstatningsansvar for den retsstridige adfærd ikke ville blive gjort gældende.

Landsretten fandt derfor, at markedsføringsloven var overtrådt og ændrede herefter byrettens dom, hvorefter M og V solidarisk blev dømt til at betale en erstatning til A på 1,5 mio. kr.


HVAD VISER DOMMEN?

Dommen viser, at loyalitetspligten mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager er vidtgående i beskyttelsen mod en arbejdstagers konkurrencehandlinger. En arbejdstager må ikke udnytte den kontakt, han har til en arbejdsgivers kunde til at drive eller planlægge at drive selvstændig konkurrerende virksomhed.

Dommen viser endvidere, at de konkurrerende handlinger vurderes ud fra opgavernes karakter, og at det ikke gør nogen forskel, at den eksakte ydelse ikke leveres af arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren må kunne antages at være i stand til at levere ydelsen ved oplysning om opgaven.