Artikel
Medarbejdere risikerer store konsekvenser, hvis de rejser på ferie i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger
Regeringen ændrede den 29. maj 2020 rejsevejledningen. Med virkning fra den 15. juni 2020 er det derfor blevet muligt at rejse på ferie til Tyskland, Island og Norge. Opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst ophæves samtidig for rejser til disse lande – så længe man undgår byer med et indbyggertal på over 750.000, og man i øvrigt har overholdt Udenrigsministeriets særlige rejseråd.
Rejser til andre lande, og i det hele taget til byer med et indbyggertal på over 750.000, frarådes fortsat, og opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst opretholdes her frem til den 31. august 2020.
Myndighedernes anbefaling er:
”Kommer du hjem fra privat rejse i udlandet, opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Den kraftige opfordring gælder både danskere og udlændinge, der indrejser i Danmark.”
Det skal du være opmærksom på som arbejdsgiver
Som arbejdsgiver kan man under normale omstændigheder ikke blande sig i, hvor en medarbejder rejser hen på ferie. Imidlertid er arbejdsgiveren forpligtet til at sikre et sundt arbejdsmiljø for alle på arbejdspladsen, og andre medarbejdere er ikke forpligtet til at arbejde sammen med en kollega, som udsætter dem for smitterisiko.
Når myndighederne kraftigt tilråder 14 dages karantæne, skyldes det en vurdering af, at der kan være en væsentlig smitterisiko, og at det må forventes, at Arbejdstilsynet, ville forlange, at der blev truffet foranstaltninger til at sikre medarbejderne mod smitterisiko, hvis de blev involveret. Hvis en medarbejder ved fremmøde på arbejdspladsen i en karantæneperiode risikerer at udsætte sine kolleger på arbejdspladsen for smitte, er man derfor som arbejdsgiver berettiget til at afvise medarbejderen. Medarbejderen må samtidig finde sig i at blive trukket i løn for fraværsperioden.
Der vil formentlig endda kunne være tale om, at man efter omstændighederne vil kunne bedømme forholdet som grov misligholdelse fra medarbejderens side. Medarbejderen vil derfor kunne bortvises, hvis det på forhånd har været meldt klart ud fra arbejdsgiverens side, at konsekvensen af rejsen ville være, at medarbejderen ikke kunne møde ind på sit arbejde i adskillige dage efter sin hjemkomst, og at dette vil blive betragtet som misligholdelse.
Under alle omstændigheder er det Bech-Bruuns anbefaling - også for at undgå unødvendige konflikter – at virksomhederne melder klart og tydeligt ud om disse forhold før ferieperioden.
Har du spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig til dine medarbejderes ferierejser, er du velkommen til at kontakte Lise Lauridsen, Sandro Ratkovic og Morten Ulrich eller din kontaktperson hos Bech-Bruun.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.