Vestre Landsret har fastslået, at en bortvist driftsleder, som ejede 39 % af selskabet, var omfattet af funktionærloven. Driftslederen havde derfor krav på erstatning efter funktionærloven, da bortvisningen var uberettiget.
I 2003 ansatte en virksomhed en driftsleder på en funktionærkontrakt til en månedsløn på 45.000 kroner. På ansættelsestidspunktet ejede driftslederen 49 % af den virksomhed, som han blev ansat i. Derudover var han medlem af bestyrelsen i virksomheden. I 2013 frasolgte driftslederen en del af sine aktier, og han ejede derefter kun 39 % af virksomheden, ligesom han ikke længere deltog i bestyrelsens arbejde og møder. Der blev aldrig indgået en ny ansættelseskontrakt i forbindelse med ændringerne, men der blev indgået en ejeraftale, som regulerede forholdet mellem parterne.
I 2015 bortviste virksomheden driftslederen med den begrundelse, at han havde optrådt illoyalt ved at planlægge et køb og salg af nogle ejerandele, hvilket var i strid med ejeraftalen. Driftslederen lagde derefter sag an mod virksomheden, hvor han påstod, at han var omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler, og at bortvisningen havde været uberettiget.
Landsretten: Driftsleder var omfattet af funktionærloven
Landsretten fastslog til at starte med, at driftslederen blev omtalt som funktionær i ansættelseskontrakten, og at driftslederen skulle referere til virksomhedens direktør. Derudover fremgik det, at funktionærlovens regler fandt anvendelse, medmindre andet var aftalt.
Landsretten fandt ikke, at driftslederen havde modtaget økonomirapporter og månedsbalancer, eller at han havde truffet beslutninger vedrørende virksomhedens drift, der rakte ud over de beslutninger, som han kunne træffe i kraft af sin ansættelse som driftsleder. Da driftslederen derfor ikke siden 2013 havde haft nogen reel mulighed for at øve indflydelse på den daglige ledelse i selskabet, som han ejede og arbejdede for, fandt landsretten, at han var omfattet af funktionærloven.
Bortvisningen var blandt andet begrundet i driftslederens planer om at sælge nogle aktier uden at inddrage den anden ejer i overvejelserne. Driftslederen havde angiveligt haft nogle drøftelser med sin svoger, men det var ikke bevist, at drøftelserne havde handlet om køb og salg af aktier. Landsretten fandt derfor ikke, at bortvisningen var berettiget.
Det var heller ikke godtgjort, at der var samarbejdsproblemer, eller at driftslederen ikke havde passet sit arbejde, og driftslederen havde derfor krav på godtgørelse for usaglig opsigelse.
IUNO mener
Det er altid en konkret vurdering, om en medarbejder, som også er medejer af virksomheden, er omfattet af funktionærloven eller ej. Det har betydning for vurderingen, hvor stor en ejerandel medarbejderen besidder, men også om medarbejderen er ansat i en tjenestestilling, eller om medarbejderen reelt har mulighed for at øve indflydelse på den daglige ledelse.
I denne sag nåede landsretten frem til, at medarbejderen selv med ejerandel på 39 % af virksomheden stadig måtte betragtes som funktionær, fordi han ikke reelt havde nogen indflydelse på virksomhedens beslutninger og bestyrelsesarbejde. Det har dog formentlig haft betydning, at det i sagen fremgik af ansættelseskontrakten, at funktionærloven fandt anvendelse medmindre andet var aftalt.
Virksomheder skal derfor være opmærksomme på, at en ejeraftale ikke kan erstatte en ansættelseskontrakt, og at medarbejdernes ansættelseskontrakter, også efter større ændringer i virksomheden, til enhver tid afspejler de faktiske forhold.
[Vestre Landsrets afgørelse af 2. maj 2017 i sag B-1550-16]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
