Må man som embedsmand sige, at kommunaldirektøren “måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence”?

Sagen tog udgangspunkt i en kommunalansat "seniorjobber", der i flere kommentarer på Facebook havde udtrykt sig negativt om kommunaldirektøren i den kommune, han var ansat i.
I en kommentar knyttet til avisartiklen: "Mistet tillid: Langeland fyrer kommunaldirektør" skrev seniorjobberen således den 1. februar 2016:

"UPS – måske er der brug for skifte mange andre steder. Guldborgsund har også netop fået mulighed for at skifte – og så er der Slagelse, som også lige har givet kommunaldirektøren sparket. Ideen er til fri afbenyttelse, hvis nogen kan bruge det."

I forbindelse med en anden avisartikel med overskriften: "Får formue i fratrædelse og beholder jobbet" skrev seniorjobberen følgende kommentarer om kommunaldirektøren den 16. februar 2016:

"Nu må idiotien da snart stoppe. 547.481 kr. til en person, der måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence…. Og så genansætte ham… Hvad sker der lige…" samt "Jeg synes jo det er rystende, hvad man har kunnet læse på folketidende.dk om kommunens kommunaldirektør", "Det her er blot et hjørne", "De 547.000 kr. er det mindste. Næh – alt det andet han laver eller ikke laver koster mange, mange millioner…".

IKKE ET SPØRGSMÅL OM ILLOYAL ADFÆRD
Kommunen hæftede sig særligt ved brugen af ordet "idioti" og beskrivelsen af kommunaldirektøren som "en person, der ikke måske har sandhed som sin største spidskompetence" og traf på den baggrund en afgørelse om at give seniorjobberen en advarsel.

Kommunen skrev bl.a. i advarslen til seniorjobberen, at kommunen "finder retorikken i kommentarerne uacceptabel og opfatter den som illoyal adfærd fra din side", samt at kommunen "forventer, at du fremover udviser en loyal adfærd og en anerkendende tilgang i relation til dine samarbejdsparter i og udenfor X Kommune, herunder borgere, kolleger og kommunens ledelse."

Ydermere skrev kommunen følgende i et brev til seniorjobberen:

"I vurderingen af, hvorvidt en ansats konkrete adfærd kan opfattes som illoyal, skelnes udover loyalitetspligten også til de krav, man som arbejdsgiver kan stille til sine ansatte. Begrebet decorumkrav eller værdighedskravet, som har sit ophav i tjenestemandsretten, gælder for alle ansatte, og retter sig mod de ansattes opførsel, som bl.a. ikke må indebære risiko for skadevirkning for arbejdsgiverens renommé m.v."

Folketingets Ombudsmand udtalte, at kommunen "alene synes at have behandlet og vurderet sagen som et spørgsmål om, hvorvidt [seniorjobberens] udtalelser var "loyale" over for kommunen, og ikke som et spørgsmål om, hvorvidt [seniorjobberens] udtalelser overskred de udtrykkelige begrænsninger, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed." Ombudsmanden henviste i den forbindelse til Justitsministeriets Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Justitsministeriets vejledning behandler netop spørgsmålet om, hvorvidt myndigheder bør inddrage loyalitetsforpligtelsen i behandlingen af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed og besvarer dette benægtende:

"Det er vigtigt at understrege, at ledelsen ikke kan pålægge offentligt ansatte andre begrænsninger i deres ytringsfrihed end dem, der er beskrevet i denne vejledning. Der kan således f.eks. ikke under henvisning til en loyalitetsforpligtelse mellem en ansat og dennes arbejdsplads pålægges den ansatte yderligere begrænsninger i ytringsfriheden."

Dette er også bekræftet i et nyligt ministersvar, hvor ministeren anførte, at der ikke "under henvisning til en loyalitetsforpligtelse mellem en ansat og dennes arbejdsplads [kan] pålægges den ansatte yderligere begrænsninger i ytringsfriheden."

VAR UDTALELSERNE "URIMELIGT GROVE"?
Derimod mente ombudsmanden, at udtalelserne alene skulle vurderes efter reglerne i Justitsministeriets vejledning om udtalelser, der er "urimelig grove":

"Man må heller ikke ytre sig i en urimelig grov form om sin arbejdsplads. Det betyder, at man godt må udtale sig groft kritisk om forholdene på sin arbejdsplads, hvis forholdene giver grund til det. Men man må ikke udtale sig i en urimelig grov form."

Spørgsmålet var således, om seniorjobberens udtalelser var "urimelig grove", og dermed ikke om han havde overtrådt sin loyalitetsforpligtelse.

Ved vurderingen af dette spørgsmål henviste ombudsmanden bl.a. til en sag fra 2016, hvor en gymnasielærer blev afskediget, fordi han kaldte den skole, hvor han var ansat, for "en synkende skude". Gymnasielæreren skrev endvidere til Folketingets Finansudvalg, at han håbede, at udvalget – hvis en bevilling til ekstrabyggeri på skolen blev vedtaget – ville afskedige ledelsen. I den sag udtalte ombudsmanden, at lærerens sprogbrug ikke havde et indhold eller en grovhed af en sådan karakter, at rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed var blevet overskredet.
Læs Hortens omtale af sagen her.

Ved vurderingen af, om en udtalelse er "urimelig grov", lægger ombudsmanden vægt på, om udtalelsen i urimelig grad er udskældende, hånende eller latterliggørende over for arbejdsgiveren, eller om udtalelsen i urimelig grad er fornærmende eller udtryk for ringeagtsytringer over for arbejdsgiveren.

Ombudsmanden vurderede seniorjobberens udtalelser samlet og fandt, at udtalelserne "naturligt forstås som en beskyldning mod kommunaldirektøren for i ikke uvæsentligt omfang at benytte sig af usandheder." Ombudsmanden fandt dermed, at der var tale om en beskyldning, der var "meget grov" jf. Justitsministeriets vejledning, idet beskyldningen hverken kunne dokumenteres eller sandsynliggøres.

HÅRFIN BALANCE
Med henvisning til ombudsmandens tidligere praksis understreges det i denne udtalelse, at offentligt ansatte – i lighed med andre borgere – skal have frie tøjler til at ytre sig i "skarpe eller polemiske vendinger, når blot ikke ytringerne derved bliver åbenbart urigtige eller urimelig grove." Dette gælder også "selvom de ansatte fremsætter deres synspunkter på et tidspunkt, som må opfattes som ubelejligt for myndighedernes ledelse, eller på en måde, der eventuelt vil kunne få indflydelse på politiske beslutninger af betydning for myndighedens fremtidige forhold."

Ombudsmanden trækker dog en skillelinje ved "meget grove" beskyldninger, der hverken er dokumenterede eller sandsynliggjort. Den slags beskyldninger skal således kunne underbygges med en eller anden form for sandhedsbevis.

OMBUDSMANDEN FASTHOLDER KURSEN
I sin udtalelse er ombudsmanden således enig i resultatet af kommunens afgørelse, men ikke begrundelse. Ombudsmanden fandt det derfor rigtigst, at kommunen genovervejede sagen ud fra den korrekte retlige grund, herunder om advarslen skulle opretholdes og hvordan den i så fald skulle udformes.

Dermed er ombudsmandens udtalelse i tråd med ovennævnte sag fra 2016, hvor en gymnasielærer blev afskediget ligeledes under henvisning til brud på loyalitetsforpligtelsen. Dengang udtalte ombudsmanden, at gymnasiets henvisning til loyalitetspligten i begrundelsen for afskedigelsen var "misvisende i forhold til de regler, som gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed."
Læs ombudsmandens udtalelse i sagen om seniorjobberen her.

FLERE SAGER OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED
Siden ombudsmanden i en kronik i Jyllands Posten den 16. maj 2016 erklærede, at "Der er et problem med offentligt ansattes ytringsfrihed", har der været et stort fokus på dette område. Særligt har der været en lang række sager, hvor ombudsmanden har udtalt, at myndighedernes sanktionering af offentligt ansattes ytringer var uberettiget.

I Hortens artikel Ombudsmanden finder udtalelse om forsvarets ansattes adgang til at ytre sig "meget kritisabel" kan du læse om en sag, hvor ombudsmanden fandt det "meget kritisabelt", at en forsvarschef havde fortalt de ansatte, at de kunne forvente at blive afskediget for "direkte illoyale" ytringer om Forsvaret fremsat på de sociale medier.

 

[layerslider id="67"]

---